6 råd der kan få din familie styrket gennem krisetiden

Af Psykolog Jan Kaa Kristensen d. 29. marts 2020

Om at vende modgang til medgang

Dette blogindlæg vil liste nogle af de særlige udfordringer, der er, når vi som familie skal fungere under de nye spilleregler.

Det kan både være rart, når man som familie har mere tid sammen, og måske for mulighed for at opleve en større grad af samhørighed som familie. Og på den anden siden, kan det at være mere sammen som familie også skabe nogle særlige udfordringer, fordi uløste konflikter, der normalt er dækket til af det normale livs stress og jag, nu kommer op til overfladen.

Kan vi se den kollektive time-out som en mulighed i stedet for en trussel?

For mange er den udadvendte kontakt, man får til andre voksne i sit arbejde, et sted, hvor der tankes energi og overskud. Et overskud, der gør, at man bedre kan håndtere de udfordringer, der er i samarbejdet med sin familie. Når denne mulighed ikke er der i samme grad, så skal vi finde nye veje til at skabe et følelsesmæssigt overskud til at komme gennem hverdagen.

Den balance, vi kan opleve i det normal liv, gør måske at vores følelsesmæssige tolerancevindue er tilpas stort til, at normale konflikter løses på en fin vis. Men i denne særlige tid, kan der være eksterne ting, der presser os som individer og som familie. Vores lunte bliver kortere og risikoen for at konflikter opstår og bliver fastlåste er til stede. Hvordan får vi sat et fokus, så vi ser denne kollektive time-out som en mulighed i stedet for en trussel?

Giver din nye situation anledning til at tænke over hvilke justeringer, du kan lave i dit liv?

For mange har de tiltag, som regeringen har taget skabt en stor økonomisk usikkerhed, hvor nogle er blevet fyret, og må tilpasse med en ny virkelighed med færre penge, og en usikker fremtid. Det er selvfølgelig godt, at regeringen har taget initiativer til at sikre som mange som mulighed økonomisk, men for nogle er deres økonomiske fundament alligevel radikalt ændret. Er det muligt for dig at se på denne situation, som noget midlertidigt? Er det muligt for dig at bruge denne tid til at reflektere over, hvilke justeringer, du vil lave i dit liv fremadrettet, så de måske stemmer mere i overensstemmelse med dine værdier? Giver den ekstra tid det muligt for dig at gøre noget godt for dig selv, som du måske ikke har haft overskud til før?

Hvordan skaber I samhørighed som familie?

I denne tid bliver alle børn undervist hjemme gennem sociale platforme. Mange savner deres kammerater i skolen og for nogle er det et tiltrængt pusterum i et travl hverdag, hvor mere tid med mor og far, oplever rart og trygt. Nogle børn bliver bange for at miste, fordi mediebilledet fyldes af statistikker om, hvor mange, der er ramt af coronavirus, og hvor mange, der er døde. De har brug for, at der også er fokus på håb og det gode ting, der også sker. Der er måske mulighed for at gøre flere ting sammen, end i tidligere har gjort?

Den mere tid sammen, kan bruges til også at gøre noget godt med hinanden. I har mulighed for at prioritere hinanden. Gøre noget godt sammen. Spil et gammelt brætspil. Gå en tur i naturen. Se gamle familiebilleder. Er der ting, som I har ventet på, at I havde tid til, så er det måske nu, at I kan tage fat i dette fælles projekt.

Er din medforælder ekstra udsat, så vær særlig omsorgsfuld

Mange familier er sammenbragte familier, og samarbejdet med den partner, man er skilt fra, kan godt give udfordringer i denne tid. Der kan opstå nye konflikter. Hvordan tolker man som forældre for eksempel regerings anbefalinger. Tilhører den ene af forældrene eller i denne tætte netværk en risikogruppe, hvor coronavirussen bliver ekstra farlig? Så vil der være behov for, at den anden forælder har forståelse for, at alle er ekstra forsigtige.  Når det fælles barn skal lave legeaftaler, er det vigtigt, at man får vasket hænder og sprittet af. Vi er som forældre forskellige, og kan have forskellige prioriteter,  og denne forskellighed i forældrestile  har måske tidligere været kilde til konflikt.  Blusser den nu op igen, fordi er der kommet nye spilleregler, vi tolker forskelligt. Giver det anledning til uro og konflikt Hvis vi bliver følelsesmæssigt pressede, kommer vi uden for vores følelsesmæssige tolerancevindue, og vi har vanskeligt ved at leve os ind i hinandens behov og tankegang. Det er i denne tid derfor ekstra vigtigt, at man som forældre værner om samarbejdet omkring barnet. Og også har et omsorgsfuldt blik på hinanden, hvis vi er ekstra pressede eller udsatte.  Vi kan alle være mere pressede, så vores følelsesmæssige tolerancevindue indsnævres, og risikoen for at vi kommer ind i negative mønstre med hinanden er større. Vi må derfor tage ansvar for at bringe os selv inden for vores eget følelsesmæssige tolerancevindue. Hvordan gør vi så det?

Vi skal tage ansvar for vores eget nervesystem

Det gør vi ved i første omgang ved at tage ansvar for vores handlinger, og ved at vi tager ejerskab for vores eget nervesystem. Forstået på den måde, at vi forsøger at være opmærksomme på, hvordan vi har det følelsesmæssigt. Kan vi mærke, at vi er stressede, og har brug for at gøre noget godt for os selv, så vi ikke bliver for styret af vores følelses. Kan vi mærke, at vi har behov for at gå en tur, eller at tale med nogle andre voksne, så få sat tid af til det. Kan det ikke lykkes face to face, så mød hinanden på de digitale platforme. Kan vi mærke, at vi ryger ud ad vores følelsesmæssige tolerancevindue, når vi taler med vores ekspartner, så lav en aftale om, at I tager en timeout, inden I taler videre sammen.

Husk, at vores børn har øje på os som voksne, og hvis vi håndtere denne kriseperiode godt, så er det lettere for dem også at komme igennem denne særlige krisetid større.

Det bliver godt igen

Det er vigtigt både for os som voksne at tænke, at selv om både hverdagen og fremtiden er mere usikker, så bliver det godt igen. Når vi tænker på vores egne liv, og hvis vi ser på samfundet, så rummer krisen både noget farefuldt og også en mulighed for forandring til det bedre.  Hvordan vil vi se på denne periode er uvist. Men en ting er sikkert. På en tidspunkt vil coronavirussen være væk, samfundet vil gå i gang igen, og en hverdag vil blive etableret. Hvad mon vi alle har lært af denne periode. Er der nogle justeringen, vi vil lave i vores tilværelse, når krisen er overstået?

Hvis du har brug for inspiration til det ”gode nok” samarbejde, så kan læse uddrag af min bog ”BLIV SKILT uden at gå i stykker” her:

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Jan Kaa Kristensen

Cand.psych.aut. & specialist

Jan Kaa Kristensen er 49 år, gift og far til 2. Han er klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og har blandt andet arbejdet som leder af par- og skilmisseafdelingen på Center for Familieudvikling og er medlem af det rådgivende udvalg for Familieretshuset. Han er forfatter til bogen "BLIV SKILT - uden at gå i stykker"

Kontaktoplysninger:
Tlf. 31 39 70 25
Mail: jan@psykologerne.dk

Flere blogindlæg af Psykolog Jan Kaa Kristensen

22. november 2019
8. marts 2019
3. december 2018

Bloggere

Emilie Tang Kirk
Cand.psych.
Tanja Skov Rønne
cand.psych.aut.
Mette Sloth
Cand.psych.aut.
Anita Øland
Cand.psych.aut.

“Elsk livet”

En åben dør til håb og inspiration!

”Elsk livet” er en åben og hudløs ærlig blog om det der sker i os, imellem os og omkring os. Om livets op- og nedture; om det at være menneske på godt og ondt. På bloggen deler vi egne og andres oplevelser, erfaringer og refleksioner omkring livet. Elsk livet …