Angstformer

Der findes mange former for angst, der varierer i styrke og omfang. De to almindeligste former er panikangst og generaliseret-angst.

Angst: Panikangst

Panikangst rammer oftere kvinder end mænd og starter typisk i 20-30 års alderen. Panikangst er kendetegnende ved pludselige og voldsomme angstanfald. Mange oplever vejrtrækningsproblemer, hjertebanken og dødsangst i forbindelse med et anfaldet.  Anfaldene varer sjældent mere end et par minutter og opstår ikke på bestemte tidspunkter eller steder. Panikangst er kendetegnende ved pludselige og voldsomme angstanfald.

Angst: Generaliseret-angst

De fleste af dem, der lider af generaliseret-angst har haft det allerede fra den tidlige teenagealder. Generaliseret-angst er en tilstand af mere eller mindre konstant nervøsitet, uro, bekymring og anspændthed.  Det er de færreste af dem, der lider af generaliseret-angst, der selv er klar over det. Ofte misforstås symptomerne som almindelig søvnbesvær og uro. Ved generaliseret-angst kredser bekymringerne sig ofte om, at man selv eller ens nærmeste kommer ud for en ulykke, bliver syge eller afgår ved døden. Ofte misforstås angstsymptomerne som almindelig søvnbesvær og uro.

Angstbehandling – Sådan hjælper vi dig af med din angst

Problemet med at komme angsten til livs kan være, at man som angstramt ofte ikke forstår kroppens reaktioner. Nar du vælger en kognitiv terapeut har angstbehandlingen fokus på at skabe en forståelse for de mekanismer, der er i spil i angstsituationen, og på at de kropslige reaktioner er en helt normal overlevelsesreaktion, der tjener et formål. Formålet med psykologsamtalerne er at skabe en forståelse af årsag og sammenhæng i forhold til de angstfremkaldende situationer og de kropslige reaktioner, således at det bliver muligt at opsøge de situationer, der tidligere fremkaldte angsten.

Angstbehandlingen af generaliseret-angst består i højere grad i at skabe eller genskabe faste rutiner og et overblik over dagen/ugen samt ikke mindst at skabe en god søvnrytme. Det skyldes, at den angstramte let kan ende i en selvforstærkende negativ spiral, hvor man bliver bekymrede over at være bekymrede. Det er derfor vigtigt at skabe overskud i dagligdagen og dermed få mulighed for at vende spiralen.

Alle i familien påvirkes, når et familiemedlem rammes af angst. Det er vigtigt at familien støtter op undervejs i angstbehandlingen. I den forbindelse er det vigtigt at omgivelserne hverken afviser eller accepterer angsten, men blot rummer den angstramte og husker den pågældende på de alternative handlemuligheder, han/hun har lært under angstbehandlingen.