Det tværkulturelle parforhold: At tie, tale hen over hovedet og snakke forbi hinanden
Af Psykolog Julie Lind Christiansen d. 28. februar 2019
De fleste tværkulturelle par, der vælger at indgå i et forhold eller blive gift er helt med på, at deres partner måske er lidt anderledes end en fra deres egen kultur. Måske var det netop denne forskellighed, som de fandt spændende, eksotisk og tiltrækkende, dengang de mødtes. Når hverdagen så rammer, eller der kommer børn ind i billedet, bliver alting jo altid lidt mere kompliceret – også for tværkulturelle par.
Fra to forskellige verdener
Flere tværkulturelle par fortæller, at de er blevet overraskede over, hvor forskellige deres holdninger og forventninger til hinanden og parforholdet er. Nogle klassiske temaer der kan skabe konflikt er fx: kønsroller, børneopdragelse eller svigerfamilien. Måske har du prøvet det der med, at din kone synes, det er helt naturligt at hendes forældre, onkler, tanter, kusiner, fætre osv. er med-opdragere på jeres børn, hvor det for dig opleves grænseoverskridende og overinvolverende, at andre end dig og din kone varetager denne opgave? Eller måske udfordrer det dig, at din mand ønsker, du skal være hjemmegående med børnene, mens han går på arbejde og forsørger familien, fordi det er mere naturligt for dig, at man deles om opgaverne?
..tværkulturelle par skal forholde sig til et ekstra niveau af kulturel kompleksitet.
Uenigheder om disse ting kan selvfølgelig også være årsag til konflikt for par, der ikke er tværkulturelle. Men tværkulturelle par adskiller sig, fordi der kan være større afstand mellem deres holdninger og forventninger end par fra samme kultur, som i højere grad har samme kulturelle referenceramme. Derudover skal tværkulturelle par forholde sig til et ekstra niveau af kulturel kompleksitet. Fx har tværkulturelle par ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for at forstå hinanden sprogligt og kommunikativt som par, der begge er født og opvokset i Danmark, hvilket kan gøre det sværere at forstå og acceptere hinandens forskellige holdninger og forventninger.
Forstår du, det jeg siger på den måde, jeg mener?
Lad os zoome lidt ind på sprog. Rigtig mange tværkulturelle par har forskelligt modersmål, hvilket betyder, at den ene eller begge må lære partnerens sprog, eller at de fx må kommunikere på et fælles andetsprog. Så, måske taler du dansk med dine børn og engelsk med din kone samtidig med, at du prøver at forstå, når din kone taler spansk med børnene. Man kan altså have en hverdag, hvor man skal jonglere med 3 eller 4 sprog. Hjernen kan hurtigt komme på overarbejde, og man kan nemt komme til at tale forbi hinanden – særligt hvis man ikke er 100% flydende i de/det sprog, der ikke er ens modersmål, og hvis man har en travl hverdag. Det føles nogle gange lidt forvirrende eller stressende… Og desuden er der en masse udtryk og vendinger, som man ikke kan oversætte direkte… Måske kender du det der med, at du ikke føler, du kan sige dét, du mener på den måde, du ønsker? Eller at du ikke kan få din partner til at forstå, det du siger på den måde, du mener?
Så hvis man i forvejen syntes, det var svært at forstå sin partner som den person, de er, bliver det altså ikke lettere af, at man skal slæbe rundt på 3-4 indre ordbøger!
Nogle vil også kunne nikke genkendende til det med at være hjemme hos svigerfamilien, som alle taler spansk og forstår meget lidt engelsk. Du forsøger så godt, du kan på dine spanske gloser, men sakker bagud så snart, der bliver talt om politik eller et emne, der ikke er så hverdags-agtigt. Så alle taler pludselig henover hovedet på dig, og du kommer til at føle dig udenfor.
Nogle tværkulturelle par siger dog, at fordelen ved at tale et andetsprog sammen kan være, at man kommer til kort, når man skændes, fordi man mangler ord til at kaste med skyts på et sprog, der ikke er ens modersmål…
Sprog og identitet
Flere tværkulturelle par siger, at det også kan opleves som at miste en del af sin identitet, hvis man ikke taler sit modersmål regelmæssigt, fordi sprog og identitet er nært forbundet. Dette vil typisk være fortællingen for den partner, der er flyttet fra sit hjemland til partnerens hjemland. Det er altså bare lidt sværere at føle, man er helt sig selv på et andet sprog – både hvis man mangler ordforråd, eller også bare fordi sprogets toner klinger anderledes. Man kan altså få en oplevelse af at både ens partner, nye venner og svigerfamilie ikke helt kender en.
Det kan føles som en stor sorg, hvis børnene ikke taler ens modersmål.
Colombianske Maria, der er gift med danske Jan, fortæller, at det kan være utrolig svært at være sjov på dansk og være en del af interne ting i Danmark. Dét synes hun er svært, fordi veninderne ellers plejer at grine af hendes jokes derhjemme. Så nu er hun ikke længere den sjove veninde.
Noget der også kan være problematisk er, når man skal vælge, hvilket sprog børnene skal tale. Rigtig mange tværkulturelle par beslutter, at deres børn skal være tosprogede, men det er ikke altid, det kan lade sig gøre. For nogle børn bliver det sværere i skolen, hvis de skal forholde sig til for mange sprog derhjemme, andre gange taler børnene mest dét sprog, som tales i det land, de bor i. Det kan føles som en stor sorg, hvis børnene ikke taler ens eget modersmål, fordi de på en måde mangler en betydningsfuld del, man ønskede at give videre.
Jeg elsker dig på kinesisk
Ud over de mange sprog skal tværkulturelle par også forholde sig til forskellige kulturelle måder at kommunikere på. I nogle kulturer er det fx mest normalt at være meget direkte i sin kommunikation; man siger tingene ligeud, man forsvarer sig selv og sine meninger, og man udtrykker følelser direkte. I andre kulturer er det mere almindeligt at være indirekte; man siger tingene mere pakket ind for ikke at skabe splid, man tilbageholder egne meninger, hvis de kan skabe disharmoni, og man udtrykker følelser indirekte. Vidste du fx, at i amerikansk kultur siger man i højere grad ”jeg elsker dig” med ord end i Kina, hvor mange foretrækker at udtrykke ”jeg elsker dig” mere indirekte ved fx at give en gave.
Det blev lidt udfordrende for Lee og Martin, fordi Lee havde en forventning om, at Martin forstod hendes indirekte signaler, som når hun fx var stille betød det, at hun var vred på Martin. Omvendt syntes Lee nogle gange, at Martins meget direkte kommunikation var meget grænseoverskridende, og hun blev hurtigt såret.
Du har dine egne eksempler på noget af dette eller nogle helt andre fortællinger. Følg med i næste blog, hvor jeg kommer ind på følelsesmæssige udfordringer for tværkulturelle par.
Er du blevet nysgerrig på hvordan jeg arbejder med parterapi kan du læse mere her…
Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.
Flere blogindlæg af forfatteren
3. februar 2019
Psykolog Julie Lind Christiansen
Det tværkulturelle parforhold: En ny opdagelse
Flere blogindlæg om emnet
22. maj 2023
Psykolog Jan Kaa Kristensen
Midtlivskrisen i parforholdet: Gå fra et A til et H-forhold
2. november 2022
Psykolog Lea Gammelgaard Jensen
Utroskab er for mange det ultimative tillidsbrud
27. februar 2021
Psykolog Malene Hollmann
Serviceeftersyn eller totalrenovering: Hvornår er parterapi en god idé?
5. februar 2021
Psykolog Eva Borgen Paulsen
Udbrændt efter at have talt med mange mennesker på arbejdet – kender du det?
24. januar 2021
Trine Hjorth Bønnerup
Spill-overeffekten og udbrændthed i familielivet
Relaterede podcasts
15. februar 2022
PSYGT
#10. Det knuste hjerte i skilsmissen
29. januar 2022
PSYGT
#9. Hvem skal min livspartner være og hvor skal vi bo? – Hvad kæmper unge par med?
1. december 2021
PSYGT
#6. Nøglen til fastlåste konflikter, er…
6. oktober 2021
PSYGT
#2. Vi tager bad i hinandens nervesystem
4. oktober 2020
INDSIGT med Cleoh
0 kommentarer