Hvad er EMDR?

EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing ) er en traumebehandlingsmetode der vinder mere og mere indpas. Ikke alene er metoden overraskende effektiv til behandling af gamle såvel som nyopståede traumer, den er også tit forbløffende virksom til at løse op for – og radikalt ændre – fastlåste følelsestilstande. Det kan for eksempel være følelser som jalousi, lavt selvværd eller frygt hvor klienten med problemet på et intellektuelt plan ”godt ved” at følelsen er for voldsom eller måske helt ubegrundet, men alligevel oplever at den fylder for meget og nedsætter livskvaliteten.

 

Fastlåste følelsestilstande

Hvorfor sådan nogle fastlåste følelsestilstande kan fortsætte gennem hele livet, skyldes ofte at sindet ikke har været i stand til at bearbejde svære begivenheder eller perioder mens de stod på. Måske var man for lille eller måske var der ikke den fornødne støtte til at rumme og integrere svære oplevelser. Hvad der sker er derfor en form for fastfrysning, hvor følelser, tanker og kropslige fornemmelser, som var til stede da hændelserne fandt sted, ikke udvikles og integreres men derimod bliver ”lagret” i samme form. En skræmmende eller ydmygende oplevelse der måske fandt sted i en helt anden livsperiode kan derfor stadig påvirke én i ens hverdag, som om det var sket i går.

 

EMDR kan oplåse ”fastfrysning”

EMDR kan oplåse denne ”fastfrysning” ved at give hjernen mulighed for at forarbejde hændelserne og lagre dem på samme måde som vores hjerner lagrer det meste af det vi i øvrigt oplever. Man husker for eksempel med en vis sandsynlighed den sidste juleaften, men med mindre den var særlig traumatisk, er den nok bare lagret som en erindring om en aften, der ikke præger én i dag. EMDR hjælper hjernen til at bearbejde tidligere svære begivenheder på præcis samme måde, og få dem gjort til erindringer som noget man kan huske tilbage på som noget der hører til fortiden.

 

WHO anbefaler EMDR til behandling af PTSD

EMDR er en forskningsbaseret terapiform og er af WHO sat på listen over anbefalede metoder til f.eks. PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), men er også effektivt til forskellige angstlidelser, lavt selvværd der bunder i svære oplevelser og til andre problematiske følelsestilstande som jalousi og vrede.

Seneste blogindlæg om EMDR

Der er i øjeblikket ingen indlæg relateret til EMDR

Seneste podcasts om EMDR

Der er i øjeblikket ingen podcasts relateret til EMDR

Seneste events relateret til EMDR

Der er i øjeblikket ingen events relateret til EMDR

Relaterede nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder relateret til EMDR

Få EMDR traumebehandling i København

Professionelle autoriserede psykologer med kompetence inden for EMDR traumebehandling

.

Islands Brygge (Kigkurren 8G)

Nina Werner

Cand.psych.aut., specialist og supervisor

Jeg tilbyder psykoterapeutisk behandling til voksne og unge med problemstillinger som præstationsangst, lavt selvværd, stress, angst og depression. Jeg arbejder kognitivt, med inddragelse af compassio.. læs mere

Torsdag
Dagtider
Telefon: 60148951
Mail: nina@psykologerne.dk

Du kan også læse om disse områder