fbpx

Gaslighting; ”Er jeg udsat for psykisk vold?” – Et blogindlæg om manipulation og gaslighting

Af Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard d. 27. februar 2020

At du allerede har søgt dig ind på dette blogindlæg er et tegn på tvivl. Tvivl om, om du bliver behandlet dårligt. Hvis du går rundt og bærer på denne tvivl, er det vigtigt at du læser videre, da du har brug for afklaring og styrke.

Dette blogindlæg handler om destruktiv adfærd og manipulation – og om hvordan du kan fastholde din mavefornemmelse og ro, til at sige fra. I denne artikel vil jeg beskrive hvad ’gaslighting’ er og give dig svar, hvis du er i tvivl om, om du bliver udsat for psykisk vold.

Dette er ikke et blogindlæg om psykopati. For hvorfor undskylde eller forklare dårlig adfærd med en diagnose? Vi kan og vil ikke fjerndiagnosticere andre mennesker – og fuldstændig behandling af psykopati er diskutabelt. Ofte er behandlingen i form af vredeshåndtering eller bedre kommunikation. Til gengæld skal de pårørende have al den hjælp, de kan få. Det er dem der skal værnes om.

Denne artikel handler derfor ikke om den kliniske definition af antisocial personlighedsstruktur eller psykopati. Den handler om, hvordan du kan blive bedre til at mærke dig selv, som partner og pårørende, hvis du oplever at du er udsat for dårlig adfærd.

Den skal styrke dig i dit ståsted og din virkelighedsopfattelse. For hvorfor egentlig sætte en diagnose på uacceptabel adfærd; hvorfor ikke se i øjnene, at det han/hun gør imod dig viser dig, at han/hun er et røvhul, uanset psykopati eller ej.

På den måde kan du bedre vurdere tegnene og stå stærkere. Gaslighting er psykisk vold. Derfor vil den udøvende part betegnes ’krænkeren’ og den modtagende part ’offeret’. Dette for at lette læsning og forståelse, men også for at understrege alvoren: Gaslighting er forkert og destruktivt.

 

Gaslighting

Jeg har som psykolog ofte henvist klienter til at ’google’ dette begreb, når de har været i tvivl om deres virkelighedsopfattelse og partneres kommunikation i parforholdet. Derfor skriver jeg nu selv denne artikel på dansk, for at lette forståelse og gøre vejen fra information til hjælp kortere.

’Gaslighting’ kan bruges metaforisk om den måde, hvorpå krænkeren lægger en tåge ud, så man ikke kan orientere sig eller bliver blændet, men det er opkaldt efter et skuespil, ’Gas Light’. En detalje i stykket går på, at en ægtemand tænder og slukker med gaslamperne i genboens hus, under et indbrud. Hustruen kan ikke forstå, hvorfor lyset ændrer sig, og forandrer sig, og hun spørger flere gange sin mand, om han har set det samme. Manden svarer hende, at der ikke er noget med lamperne, og at det er noget hun bilder sig ind. Derved kommer hun fejlagtigt til at beskytte manden mod politiet og giver ham et alibi for forbrydelsen. Detaljen med gaslamperne er bare en enkelt af de mange manipulationer ægtemanden gør, for at drive hustruen til vanvid.

Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, hvor en person søger at så frø af tvivl hos et individ eller medlemmer af en gruppe. Krænkeren får offeret til at stille spørgsmålstegn ved egen hukommelse, perception eller psykiske sundhed. Ved brug af benægtelse, vildledelse, modsigelser og løgn involverer gaslighting forsøg på at destabilisere ofret og delegitimere ofrets virkelighedsopfattelse.

 

Tegn på gaslighting

Psykiater Theodore Dorpat beskrev to karakteristika ved gaslighting: At krænkeren ønsker fuld kontrol over ofrets følelser, tanker eller adfærd, og at offeret bliver følelsesmæssigt misbrugt. Sidstnævnte sker ofte på diskrete, men fjendtlige, voldelige eller tvangsmæssige måder. Som beskrevet af Patricia Evans er der syv tegn på gaslighting, når vi ser på den udøvendes adfærd:

 

  • Tilbageholdelse af oplysninger fra offeret
  • At overdrive eller fordreje information, så det passer til misbrugerens perspektiv
  • Underdrivelse og fornægtelse af information, der ikke passer misbrugerens perspektiv
  • Brug af verbalt misbrug, normalt i form af vittigheder og devaluering af den andens følelser; ’det var bare for sjov’.
  • Blokering og afledning af offerets opmærksomhed fra eksterne kilder, fx venners pespektiver.
  • Minimering eller trivialisering af offerets værd og selvværd
  • Undergravning af offeret ved gradvist at svække dem, kommunikationen og deres tankeprocesser.

 

Husk – det er ikke gaslighting, hvis det sker en enkelt gang. Det er gaslighting, hvis det er en enkelt tråd i en kludetæppe af forskellige strategier. Det er det samlede billede der definerer, om der er tale om gaslighting, eller toksisk kommunikation og toksiske relationsmønstre.

Evans finder det nødvendigt at forstå disse tegn og manipulationen for at begynde helingsprocessen fra de traumer det har påført ofret. Er man udsat for gaslighting gennem længere tid er det nedbrydende for ofret og ofret kan til sidst miste besindelse og selvværd, da man holder op med at tro på egen sansning af verdenen omkring sig.

Det er ikke ualmindeligt at den krænkende forsøger at kontrollere ofret ved at bestemme beklædning, ved at bestemme hvornår den anden skal være hjemme og hvem vedkommende må tale med. Det kan også være at krænkeren gemmer eller stjæler ting, for derefter at benægte det eller grine af det uden at føle skam, som man ellers ville, så den dårlige adfærd trivialiseres til at være normalt.

Den sidste og mere alvorlige er, når krænkeren isolerer ofret fra at se venner og familie, ofte ved at plante løgne om dem og danne splid eller ved at parret flytter langt væk. Krænkeren får ofte nydelse af at kunne kontrollere ofrets tanker, følelser og adfærd. I modsat fald mødes protester med nedgørelse, ydmygelse, negligering, frustration eller fysisk vold. I yderste og mest ekstreme tilfælde kan krænkeren være farlig.

Er det vold?

Vold kan inddeles i 5 typer. Alle typer vold indeholder en grad af magtdemonstration og er destruktivt for dig og din selvfølelse:

  • Materiel vold: Partneren ødelægger dine ting, vægge eller møbler.
  • Økonomisk vold: Partneren narrer penge fra dig eller stjæler.
  • Seksuel vold: Partneren begår seksuelt overgreb mod dig. Dette inkluderer også andre handlinger end samleje/penetration og det er ret almindeligt, hvis din krop ’fryser fast’ og du ikke kan sige nej verbalt. Han har sex dig og mod din vilje.
  • Psykisk vold: Gaslighting, maniopulation, nedladende sprog, råb, uforudsigelig adfærd, sygelig jalousi og forskydning af skyld og ansvar.
  • Fysisk vold: Slag, spark, lussinger – det vi er bekendt med, men også fortsættelse af fysisk smerte, eksempelvis under sex, hvor du har sagt fra.

 

Offeret: Hvorfor kan jeg ikke mærke mig selv?

 

Offeret nedbrydes over tid, men uden selv at kunne mærke det. At have antennerne ude og at behandle partneren med respekt og forsigtighed er blevet normalt. Offeret får over tid nedbrudt al form for grænsesætning, og med det også selvværdet. Her mister man fornemmelsen af, at ’jeg er noget værd’ og ’jeg fortjener bedre’.

Derfor er psykisk vold og gaslighting i mange tilfælde meget mere alvorligt end fysisk vold. Ved fysisk vold er man ikke i tvivl om, at det der gøres er forkert. Man har en tydeligt defineret grænse for, hvad der er ok og ikke ok. Men når volden indtræder den fysiske arena, er det ofte på et stadie, hvor selvværdet hos offeret er så nedbrudt, at der ikke er energi til at forlade krænkeren.

I mange tilfælde opleves krænkeren som farlig, og man er bange for hans reaktioner. I andre tilfælde er krænkeren decideret farlig: Når man først har forladt en voldelig krænker, har han intet at tabe og det synes realistisk, at volden kan eskalere. I nogle tilfælde kan offeret frygte for sit liv.

Vil du vide mere eller tale med en psykolog med speciale inden for psykisk vold – klik her…

 

Referencer:

Dorpat, Theodore (2007). Crimes of Punishment: America’s Culture of Violence. New York: Algora Publishing. pp. 118–130.

Evans, Patricia (1996). The Verbally Abusive Relationship: How to Recognize it and How to Respond (2nd ed.). Holbrook, Mass.: Adams Media Corporation.

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

[wpv-post-comments]

Om forfatteren

Gæsteforfatter

Flere blogindlæg af forfatteren

Selvværdstræning: Skriv dig gladere og med bedre selvværd

15. oktober 2020

Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard

Skal jeg blive eller skal jeg gå? – Om narcissisme i parforholdet

8. oktober 2020

Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard

Imposter-syndrom

19. juni 2020

Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard

Flere blogindlæg om emnet

Den modstand, der ikke slår dig ihjel – gør dig stærk.

4. september 2021

Psykolog Natasha Todorovic Juhl

Kan du ikke sove? – 5 gode råd til bedre søvn

1. juni 2021

Psykolog Christina Støvring Johnsen

Jeg kan ikke længere mærke mig selv!

9. marts 2021

Psykolog Rebecca Russell

Relaterede podcasts