Neuropsykologi: Hjernerystelse og hjerneskade

Neuropsykologi handler om hjernen – og om hvordan den hænger sammen med vores adfærd, tænkning og følelser. Hjernen, og den måde den fungerer på, har helt afgørende betydning for hvordan vi tænker, hvordan vi opfører os, hvordan vi regulerer vores følelser og meget andet. Hvis man slår hovedet, eller der opstår sygdom i hjernen, påvirker det derfor ofte mange områder af vores liv.

Hjernerystelse

Hjernerystelse betyder, at hjernen er blevet rystet, men uden at få synlige blødninger, som kan ses på en skanning. Det kan opstå ved, at man falder på cyklen, slår hovedet op i noget med stor kraft, når man dyrker sport og meget andet. De fleste kommer sig fuldstændigt efter en periode på mellem 14 dage og 3 måneder. Men mellem 10 og 15% har stadig symptomer efter 1 år (kilde:sundhed.dk).

Almindelige symptomer er:

  • Lys-, eller lydfølsomhed
  • Hovedpine
  • Problemer med læsning/skærm
  • Problemer med opmærksomheden/hukommelsen
  • Svimmelhed/kvalme
  • Udtrætning.

 

Hjernerystelse og energiforvaltning

 

Når man har hjernerystelse, skal man prøve at finde balancen mellem aktivitet og pauser. Det kan være svært i starten, og det er almindeligt, at man kommer til at bruge for meget energi, så man er flad i flere dage efter. Når man endelig kommer lidt til kræfter igen, er der så mange ting, man gerne vil indhente. Og derfor kommer man igen til at bruge for meget energi. Mange havner i denne ’rutsjebane’, som er meget energikrævende.

I stedet skal man prøve at forvalte sin energi, så man ikke bruger hele batteriet på én gang, og holder pause inden batteriet er helt fladt. Det er vigtigt at holde ”effektive” pauser. Det vil sige pauser, hvor hjernen får helt fri. Det kan være, at man lægger sig 10 minutter med lukkede øjne, eller sætter sig og lytter til mindfulness eller afslappende musik.

Det kan være svært at have tålmodighed med sig selv – og det går ofte noget langsommere at få det bedre, end man selv ønsker! For mange kan det være rart at lave en plan over dagen, hvor man både har aktivitet og afslapning på. På den måde kan det være nemmere både at holde fast i at gøre ting, man gerne vil have gjort, og holde fast i de nødvendige pauser.

 

Hjernerystelse og behandlingsmuligheder

 

Hvis du har problemer med hovedpine, bør du søge vejledning hos en fysioterapeut med speciale i hjernerystelse. Gerne én som andre med hjernerystelse har anbefalet (spørg fx i hjernerystelsesforeningen eller i dit netværk).

Hvis du har problemer med læsning og skærm, kan det være en god idé at få en vurdering hos en neurooptometrist, fordi problemerne kan skyldes problemer med samsynet eller andre øjenproblemer. Hvis der er problemer med samsynet, kan det genoptrænes, hvilket kan betyde færre symptomer.

Det er normalt, at humøret bliver påvirket af en hjernerystelse. Tal med familie og venner om, hvordan du har det. Egen læge kan ofte også være en støtte. Hvis du oplever gennem længere tid, at humøret bliver dårligere, eller påvirker din måde at fungere på i hverdagen, kan det være en idé at tale med en professionel. Hos en psykolog med viden om hjernerystelse, kan du få hjælp til at håndtere tanker og følelser på en ny måde.

Seneste blogindlæg om Hjernerystelse Hjerneskade & Pårørende

Der er i øjeblikket ingen indlæg relateret til Hjernerystelse Hjerneskade & Pårørende

Seneste podcasts om Hjernerystelse Hjerneskade & Pårørende

Relaterede nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder relateret til Hjernerystelse Hjerneskade & Pårørende

Det er normalt at føle sig nedtrykt i en periode, eller føle sig mere angst eller bekymret, når man har været ramt af alvorlig sygdom. Men hvis følelserne står på længe, eller de forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker, kan det være en idé at søge hjælp.

Mange taler i første omgang med deres læge, og en del kan have glæde af et forløb hos en psykolog, som har viden om hjerneskader. Her kan du tale om de ting, der er svære, og få hjælp til at klare den nye livssituation.

Hjerneskade

En hjerneskade kan opstå ved uheld, såsom cykel-, eller biluheld. Den kan også opstå som følge af en hjerneblødning, blodprop i hjernen, iltmangel (drukning eller kvælning) eller hjertestop. Og man kan få en hjerneskade, hvis man får forskellige sygdomme, for eksempel demens, sklerose eller meningitis. Hvilke følgevirkninger man oplever, afhænger af mange forskellige ting, blandt andet: hvor skaden sidder i hjernen, ens personlighed og baggrund og hvilken hjælp man får – både professionelt og socialt.

En hjerneskade kan give problemer med forskellige kognitive områder. Kognition handler om tænkning og dækker over alle de funktioner, vi har brug for at tænke. Det vil sige blandt andet vores opmærksomhed/koncentration, hukommelse, visuelle funktioner, planlægning, overblik og kreativitet. Hjerneskaden kan give større eller mindre problemer inden for disse områder. Det allerbedste er at få neurorehabilitering et sted, hvor de er vant til at arbejde med mennesker med hjerneskade. Ofte vil man kunne få dette på hospitalet eller gennem kommunen.

Noget, der ofte glemmes, er at man også kan få psykologiske problemer efter en hjerneskade. Man kan føle sig nedtrykt, angst eller urolig, og det kan være svært at tilpasse sig den nye situation. Hjerneskaden kan også påvirke forholdet til andre mennesker, hvilket kan forstærke de nedtrykte følelser. Det kan hjælpe at være åben over for familie og venner, og fortælle hvordan man har det, og hvad man har brug for. I en del kommuner er der mulighed for, at familien kan få undervisning i, hvad det vil sige at have en hjerneskade. Det kan være en fordel at gøre dette, fordi familien så bedre kan støtte den, der har hjerneskaden, hvis de forstår, hvad der er på spil.

Få psykologhjælp ved hjernerystelse, hjerneskade eller som pårørende

Professionelle autoriserede psykologer med kompetence inden for neuropsykologi.

Ingen resultater

Du kan også læse om disse områder