Behandling af PMS og PMD
Hvem får PMS OG PMD
PMS eller Præmenstruel Syndrom anvendes bredt om de fysiske og psykiske bivirkninger, der skyldes hormonelle ændringer ved kvinders ægløsning og menstruation. Undersøgelser har vist, at PMS optræder hos ca. 75% af alle kvinder i den fødedygtige alder. PMD er mindre almindeligt. Det påvirker kun ca. 3-8 % af kvinderne. Kvinder med mild PMS har normalt ikke brug for lægehjælp til at tackle symptomerne, imens kvinder, der lider PMD i nogle tilfælde er så hårdt invaliderede, at det kan være nødvendigt til at opsøge lægen.
Har jeg PMS?
Hvis du har PMS, vil du typisk mærke en fysisk og/eller psykisk forandring i ugen op til din menstruation – og hvis du er uheldig også op til ægløsning. Hvis du har nogle af nedenstående symptomer omkring samme tid hver måned, og hvis de forsvinder, når du får din menstruation eller har haft ægløsning, har du sandsynligvis præmenstruelt syndrom (PMS). Typiske fysiske og psykiske symptomer på PMS er:
- Ændringer i humør
- Depressive symptomer
- Let til tårer
- Kortluntethed og hurtig vrede
- Energiforladthed
- Følelse af tunghed i kroppen og oppustethed
- Ømme bryster
- Hovedpine
- Muskelsmerter, smerter i lænd
- Træthed
- Søvnproblemer herunder urolig søvn
- Unormal stor trang til mad eller søde sager
Hvordan ved jeg om jeg har PMD?
Hvis dine PMS-symptomer er så ekstreme, at de forhindrer dig i at udføre normale gøremål i forhold til dit arbejde eller i hjemmet, eller hvis det påvirker relationerne til de mennesker, du omgiver dig med, kan det være, at du lider af pre-menstrual dysforisk lidelse (PMD), som er en mere livskvalitetsnedsættende og invaliderende form for PMS.
Undersøgelser har vist, at ca. 3-8 % af kvinder i den fødedygtige alder lider af PMD, men der er et stort mørketal, og forskere anslår, at det reelle tal kan være dobbelt så højt. Ved første øjekast kan PMS og PMD synes ens, fordi de har mange af de samme symptomer, men PMS og PMD er forskellige på flere måder.
Eksempel 1. Når du har PMS, kan du føle dig deprimeret. Men hvis du har PMD, kan det hele føles trist og håbløst i en ekstrem grad, der kan føre til selvmordstanker.
Eksempel 2. Når du har PMS, kan du føle dig ængstelig. Men hvis du har PMD, kan den angst du føler, gøre dig panikslagen.
Eksempel 3. Når du har PMS, kan du være lunefuld. Det ene øjeblik føler du dig lykkelig og det næste øjeblik kortluntet og vred, for derefter at blive emotionel og grådlabil. Hvis du har PMD vil dine humørsvingninger være mere ekstreme. Du kan blive ekstremt vred og hidsig og bliver irriteret over ting, der normalt ikke vil genere dig. Du kan blive aggressiv og kamplysten, selvom du normalt helst undgår konflikter. Du kan føle en ekstrem sårbarhed, og du vil kunne få følelsen af at miste kontrollen over dit liv.
Eksempel 4. Når du har PMS, kan det være vanskeligt for dig at følge dine sædvanlige rutiner. Når du har PMD, vil du sandsynligvis holde op med at bekymre dig om dit job, dine hobbyer, dine venner og familie – alt hvad du normalt sætter pris på.
Hvorfor får man PMS/PMD?
Ingen kender de nøjagtige årsager til PMS eller PMD, men der er bred enighed om, at PMS og PMD skyldes ændringer i hormonniveauer. Forskere mener at have fundet frem til, at det sandsynligvis er hormonet progesteron, der kan medføre PMS og PMD, idet progesteron kun udskilles omkring kvinders ægløsning og menstruation.
Genetik kan også spille en rolle. Tvillingeforsøg i USA og Australien har påvist, at PMS og PMD i 40% af tilfældene er arveligt. Så hvis du lider af PMS eller PMD, er der en stor sandsynlighed for, at din mor eller et nærtbeslægtet familiemedlem også har kæmpet med det.
PMS kan optræde fra kvindens første menstruation, imens PMD typisk optræder i 30 til 40 år alderen og aftager op til overgangsalderen for at forsvinde helt.