Psykolog Mette Sloth

Tlf: 20 22 28 71
Mail: mette@psykologerne.dk

Seneste blogindlæg

Psykolog Mette Sloth, Cand. psych. aut.

Velkommen! Mit navn er Mette Sloth

 

Hos Psykologerne tilbyder jeg samtaler til mennesker med udfordringer som selvkritik, skyld eller skam, hvilket ofte kan være en del af en angst-, depressions-, eller stressproblematik.

Compassion fokuseret terapi er en del af det man omtaler som 3. generations kognitiv adfærdsterapi. Det er den retning jeg primært arbejder ud fra, og retningen har vist sig at være yderst effektiv til behandling af uhensigtsmæssig grad af selv-kritik, skyld eller skam og til behandling af angst, depression og stress.

Min tilgang i terapien er præget af nærvær og samtidig et klart fokus på, hvad du ønsker at arbejde med og nå frem til i forløbet og i den enkelte samtale. Jeg ser det som min fineste opgave at hjælpe dig til at kultivere medfølelse i forhold til dig selv og andre, som en del af det at hjælpe dig med at håndtere den problemstilling, som du kommer med. Som en del af min tereapeutiske tilgang gør jeg ofte brug af mindfulness og meditationer, som stærke evidensbaserede metoder i arbejdet med en lang række af psykologiske udfordringer.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns universitet i 2009 og er autoriseret af psykolognævnet. Jeg er optaget af kognitiv psykologi og særligt retningen Compassion Focused Therapy (CFT), som jeg har taget en toårig uddannelse i hos Kognitiv Center Århus.

Ved siden af min egen praksis hos Psykologhuset Bryggen arbejder jeg i en smerteklinik i Herlev, som behandler mennesker med komplekse kroniske smertetilstande. Psykologisk smertehåndtering har siden studietiden haft min store interesse, og jeg er fortsat optaget af at formidle og videreudvikle konkrete og brugbare redskaber til mennesker med en kronisk smerteproblematik.

Jeg har en bred erfaring med individuelle samtaleforløb, men også med forløb med par samt med grupper og undervisning. Min erfaring stammer fra smerteklinikker og fra ansættelser, hvor fokus var på at hjælpe mennesker i arbejde efter kortere eller længere tids sygemelding.

Du kan booke tider hos mig via hjemmesidens bookingsystem. Hvis du har spørgsmål før du booker, kan du kontakte mig på e-mail: mette@psykologerne.dk

Jeg ser frem til at hilse på dig.

Mange hilsner,
Mette Sloth

Se ledige tider og book her en konsultation hos Psykolog Mette Sloth her

Du kan booke en tid til en psykologsamtale med Psykolog Mette Sloth i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!

 

juli 2019
man tirs ons tors fre lør søn
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930311234

Kontakt Psykolog Mette Sloth

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.