fbpx

Jeg tilbyder terapi til voksne og unge. Her kan du læse om, hvordan jeg arbejder, og hvad du kan forvente dig af samtalerne. Kontaktinformation findes nederst på siden.

 

PRISER

Individuel samtale (kontakt for pris)
Studerende og arbejdsløse (kontakt for pris)
Familiesamtale/Forælder-barn samtale (kontakt for pris)

 

JEG TILBYDER BEHANDLING FOR

• Angst (Socialangst, eksamensangst, Generaliseret angst)
• OCD (Tvangstanker og tvangshandlinger)
• Depression
• Stress
• Personlighedsforstyrrelse
• Spiseforstyrrelse
• Belastningsreaktion

 

Andre emner du kan arbejde med i terapien kan være:
• At få øget selvværd og større grad af robusthed
• Følelsesmæssig afklaring i forhold til svære beslutninger
• At kunne sige til og fra uden at få dårlig samvittighed
• At opnå større selvtillid og ro i nære relationer
• Sorg og tab af betydningsfulde relationer

 

OPSTART AF TERAPI
Det kan være, du har en tydelig defineret problemstilling og et klart mål med terapien, eller også har du måske mere bare en fornemmelse af, at noget i dit liv skal være anderledes. Måske har du igennem den seneste tid trukket dig fra venner og familie, mærket ulyst til at passe dit job eller studie eller oplevet uforudsigelige følelsesudbrud. Jeg hjælper dig med at konkretisere de problemer eller udfordringer, du oplever, og sammen formulerer vi mål for forløbet.
At starte i terapi kan være fyldt med usikkerhed og ambivalens. Måske bærer du rundt på oplevelser, som du indtil nu ikke har delt med andre. Det kan også være, at du er overvældet af forventningen om, at vaner og reaktionsmønstre nu skal udfordres. Det er ikke sikkert, at alt skal ændres på en gang, og i samtalerne vil jeg lægge vægt på, at tingere sker i dit tempo.

 

TERAPEUTISK TILGANGE
Samtalerne baseres på en terapeutisk metode, der passer til dig og den problemstilling, du vil arbejde med. Her følger en kort beskrivelse af enkelte elementer fra de terapeutiske metoder, jeg anvender:

 

Mentaliseringsbaseret terapi fremmer evnen til at skabe og bevare sunde relationer. Mentalisering betyder at ”se sig selv udefra og den anden indefra”. Metoden fokuserer bl.a. på at forstå andre menneskers handlinger som meningsfulde, også når der er tale om handlinger, som umiddelbart sårer eller vækker irritation. Metoden udforsker følelser og undersøger de situationer, som følelserne opstår i, samt følelsernes mulige bevæggrunde. Metoden er hjælpsom til at forandre uhensigtsmæssige reaktioner på følelser, som f.eks. selvskadende adfærd.

 

Narrativ terapi bygger på en forståelse af, at sprog har betydning for, hvordan vi former ideer om os selv og verden. Hvordan andre taler til os, og hvordan vi taler om os selv, har betydning for, hvordan vi kan håndtere livets udfordringer. Narrativ betyder fortælling, og metoden udfolder de fortællinger, du har om dig selv og om verden omkring dig, for herved at få øje på nye handlemuligheder. Metoden arbejder med at tydeliggøre dine ressourcer, og hvordan du bliver i stand til at bruge dem i relation til de problemer eller udfordringer du har. En del af dette arbejde handler om at skabe opmærksomhed på dine værdier og fremme muligheden for at skelne mellem omverdenens forventninger og dine egne ønsker for dig selv og dit liv.

 

ACT står for ”Acceptance and Commitment Therapy” og er en gren af Kognitiv Terapi.
ACT-metoden kan hjælpe dig til at håndtere følelser, der opleves som problematiske. Oftest er det ikke følelser i sig selv, der er problemet, men nærmere det, at vi forsøger at undgå dem, der gør, at de kommer til at fylde uhensigtsmæssigt meget. Når vi har modstand overfor at mærke eller udtrykke svære følelser, vækkes yderligere ubehag, og nogle gange opstår der angst, eller der udvikles måske uhensigtsmæssige handlemønstre i et forsøg på at håndtere følelserne. Metoden indeholder bl.a. helt konkrete teknikker til at håndtere svære følelser, så du undgår, at de vokser sig store og uhåndterlige.

 

Mindfulness er teknikker til at træne en ikke-dømmende holdning overfor dig selv og dine oplevelser. Det kan være kropsorienterede øvelser, opmærksomhedstræning eller åndedrætsøvelser. Mindfulness virker mod stress, fremmer selvaccept og øger indsigt i egne tanker og antagelser om dig selv og verden. Øvelserne styrker evnen til at håndtere dine følelser uden at handle på dem. Øvelserne tilpasses den problemstilling, du arbejder med.

På baggrund af en vurdering af din problemstilling og af, hvordan du arbejder bedst, vil jeg typisk trække på en eller to af metoderne i forløbet.

 

MIN BAGGRUND
Jeg er cand.psych fra Københavns Universitet, hvor jeg afsluttede min uddannelse i 2012.
Jeg har været ansat i Psykiatrisk Ambulatorium i Næstved og i privat praksis i Bagsværd. Jeg har desuden erfaring fra Klinik for Angst og OCD på Rigshospitalet og har været underviser i Angstforeningen. Jeg har bred erfaring med individuel terapi og gruppeterapi. Jeg har efteruddannelse i Mentaliseringsbaseret Terapi (Stolpegaard, 2015), længerevarende supervisionsforløb i ACT, Narrativ Terapi og Psykodynamisk Terapi, samt flere kurser i ACT og Psykodynamisk Terapi. Jeg modtager løbende supervision og holder mig orienteret om den nyeste forskning indenfor de nævnte metoder. Jeg har en særlig interesse for skam, og hvordan man terapeutisk kan arbejde med utilstrækkelighedsfølelser. På baggrund af min teoretiske viden og praktiske erfaring med dette emne, har jeg som underviser holdt oplæg i forskellige faglige sammenhænge.
Jeg er 40 år og bor i København sammen med min mand og vores tre børn.

 

KONTAKT
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe. Du har mulighed for at bestille en tid til samtale via online booking her på siden eller ved at skrive en mail. Morgentider optræder ikke i bookingsystemet og kan kun bestilles via mail eller telefonisk.
Telefon: 50 36 16 06
Mail: stine@psykologerne.dk

Ved afbud senere end 24 timer før samtalen betales fuld pris.

Se ledige tider og book her en konsultation hos Psykolog Stine Østerskov Søgaard her

Du kan booke en tid til en psykologsamtale med Psykolog Stine Østerskov Søgaard i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!

https://psykologerne.dk/
marts 2019
Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
25262728123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Kontakt Psykolog Stine Østerskov Søgaard

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share This