Psykolog Jakob Brixen
Cand.psych.aut.

december 2019
man tirs ons tors fre lør søn
2526272829301
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
303112345

Velkommen

Jeg tilbyder terapi til unge og voksne i København med kort ventetid. Jeg arbejder målrettet og intensivt og med fokus på at skabe meningsfulde og mærkbare forandringer for dig.

Hvorfor terapi?

Terapi er for dig, der er kommet ud af balance i dit liv, på en måde, hvor du oplever, at det kan være svært at finde virksomme løsninger på egen hånd. Det kan f.eks. være at du oplever angst, bekymringer, vedvarende tristhed, stress, udbrændthed og manglende energi, parforholdsproblemer, problemer med vrede, meningsløshed, usikkerhed på dig selv eller måske en indre uro eller smerte, som er svær at sætte ord på.

Som psykolog vil jeg ofte tale med dig om det, du kæmper med på en anden måde, end dine venner og familie gør. Samtalerne foregår i en tryg og fortrolig ramme, og jeg tager altid udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for dig at forandre. Jeg arbejder fokuseret og engageret på, at du skal opnå dine mål, og det betyder også, at jeg tør udfordre dig, sådan at du kan skabe de ændringer, der skal til.

Jeg arbejder fokuseret og engageret på, at du skal opnå dine mål, og det betyder også, at jeg tør udfordre dig, sådan at du kan skabe de ændringer, der skal til.

Jeg har løbende opmærksomhed på, at du får det ønskede udbytte af terapien, og at det vi arbejder med giver mening for dig.

De fleste oplever en mærkbar forskel allerede tidligt i et terapiforløb, og efter et forløb føler mange sig lettede og mere fri til at leve, som de ønsker. Du vil kunne opleve øget klarhed, handlekraft og indre ro.

Jakob Brixen

Tlf.: 42741424
E-mail: jakob@psykologerne.dk

Seneste blogindlæg fra Jakob Brixen

Der er ingen relaterede indlæg

Se flere blogindlæg

Nyheder fra Jakob Brixen

Der er i øjeblikket ingen nyheder fra Jakob Brixen

Ydelser

  • Individuel terapi
  • Familieterapi
  • Supervision til psykologer på vej til autorisation
  • Supervision, træning, undervisning og implementering af Feedback Informed Treatment (FIT)
  • Supervision til fagpersoner, der arbejder med psykisk sårbare mennesker

Behandlingsområder

  • Angst
  • Depression
  • Stress
  • Relationelle problemer
  • Lavt selvværd
  • Traumer
  • Vaneændringer
  • Vredeshåndtering
  • Specifikke fobier
  • Personlighedsforstyrrelser

Min metode

ISTDP

Jeg arbejder primært med Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP). Der er dokumenteret videnskabelig evidens for at ISTDP er en effektiv behandlingsform i forhold til angstlidelser, depression, stress, personlighedsforstyrrelser og psykosomatiske lidelser. Metoden er blandt sundhedsstyrelsens anbefalinger til depressionsbehandling.

Det er en grundlæggende idé inden for ISTDP, at psykisk lidelse i høj grad er resultatet af uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer, som vi ikke selv er fuldt bevidste om. I terapien arbejder jeg derfor med at hjælpe dig til at forstå og ændre de mekanismer, som skaber og opretholder dine udfordringer, og jeg hjælper dig til at regulere evt. angst, sådan at du vil opleve bedre kontakt med dine følelser og større handlekraft i dit liv. Dette gør jeg på en fokuseret og intensiv måde, og du vil opleve mig som aktiv og guidende i terapien. Det foregår altid som et samarbejde mellem psykolog og klient. Du kan læse mere om metoden her: https://istdp-danmark.dk/

HYPNOSE

Jeg anvender hypnose til behandling af fobier og specifikke angsttilstande. Det kan eksempelvis være eksamensangst, sceneskræk, flyskræk m.m. Her kan hypnose ofte være en både hurtig og effektiv behandlingsform.
Under hypnosen vil jeg hjælpe dig til en dyb afslapning, som hjælper til at aktivere det parasympatiske nervesystem, hvilket øger din kreativitet og fantasi og virker angstdæmpende. Du er fuldt ud bevidst og i kontrol, men du vil opleve, at din øgede fantasi muliggør, at du kan opnå nogle mentale forandringer, som kan være vanskeligere at opnå i almindelig vågen tilstand.

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT)

FIT er et redskab til at måle og øge effektiviteten af psykoterapi. Jeg anvender FIT for at sikre, at du får det maksimale udbytte ud af terapien, og for at sikre, at du oplever samarbejdet med mig som meningsfuldt. Jeg er certificeret som FIT-træner og supervisor af International Center for Clinical Excellence.

Kort om mig?

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og jeg er autoriseret af Psykolognævnet.

Jeg har 10 års erfaring med terapi, rådgivning, psykologiske undersøgelser, undervisning og supervision med særlig viden indenfor ungeområdet. Jeg holder mig fagligt opdateret gennem løbende efteruddannelse og supervision.

Tidligere har jeg arbejdet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Herlev Kommune, Ungdomsklinikken ved Københavns Kommune og Psykologhuset for Børn og Unge ved Københavns Kommune.

Ved siden af psykologarbejdet er jeg sangskriver og musiker, og jeg elsker den skabende proces. Jeg bor sammen med min kæreste og datter på Nørrebro.

PSYKOLOGERNE VED SANKT HANS TORV

Klinikken ligger på Sankt Hans Gade 19, 1.sal i smukke og indbydende omgivelser et stenkast fra Sortedams Sø.

Bus 3a og 5c går næsten til døren, og der er gode parkeringsmuligheder i Parkeringshuset Sølund på Ryesgade 22.

Jeg har også mulighed for at tilbyde samtaler på Frederikssundsvej 60D, hvis det passer dig bedre at komme der.

Der er mulighed for tilskud, hvis du er medlem af Sygesikring Danmark.

Kontakt Jakob Brixen

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Se ledige tider og book her en konsultation hos Jakob Brixen

Du kan booke en tid til en psykologsamtale med Jakob Brixen i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!

december 2019
man tirs ons tors fre lør søn
2526272829301
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
303112345