Hvad siger andre om mig?
Hvorfor psykologsamtaler hos mig?
Måske har du det mest fint, men ønsker at udvikle dig personligt eller arbejdsmæssigt.
Måske “kører du i ring” med uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, der forhindrer dig i gode relationer eller at opnå dine mål.
Måske byder dit liv pt. på gigantiske benspænd, der har sendt dig ud i en større livskrise.
Uanset dit udgangspunkt så møder du i mig en fortrolig og kompetent samtalepartner, hvis fokus altid er at hjælpe dig til større livsglæde, refleksion og nye handlemuligheder.
Hvordan arbejder jeg?
Jeg møder dig med fuld åbenhed, nysgerrighed og omsorg for din aktuelle situation, uanset hvor tung, skamfuld eller fastlåst den opleves for dig.
I en afslappet stemning stiller jeg spørgsmål til dine tanker, følelser, kropslige reaktioner, relationer, arbejdsliv og interesser, så vi får kortlagt dine ressourcer og finder en farbar vej til løsning af problemet skridt for skridt.
Min metodiske tilgang er overvejende systemisk og narrativ, hvilket betyder, at jeg altid ser dig og din problemstilling i sammenhæng med de øvrige dele af dit liv, og hvilke historier du har med dig.
Derudover bruger jeg også elementer fra kognitiv adfærdsterapi og viden om regulering af nervesystemet, da positive forandringer skabes bedst på en klangbund af fysisk og psykisk tryghed.
Jeg bruger ofte en tavle i vores samtaler, hvor jeg skriver dine nøgleord og fokuspunkter ned, så vi sammen kan se på problemet. Der kan jeg også tegne diverse modeller og metaforer, så du kan se nye perspektiver og løsningsmuligheder.
Du får ofte konkrete og overskuelige hjemmeopgaver med hjem, da det er tiden mellem vores samtaler, hvor din forandring skabes og forankres, og det hjælper jeg dig med i dit tempo.
Hvem er jeg?
Jeg er født i 1980 og voksede op i Skælskør på Vestsjælland og har siden 1999 boet i København.
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns universitet og har før jeg blev selvstændig psykolog arbejdet i medicinalbranchen med coaching, ledelsesudvikling og rekruttering.
Jeg er fraskilt, mor til to og bor på Nørrebro. Min nysgerrighed på mennesker, mening og stærke relationer har altid været min drivkraft og omdrejningspunkt i mit arbejde tilsat en stor portion pragmatisme og humor.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig til større livsglæde.
Events med Malene Hollmann
Seneste blogindlæg fra Malene Hollmann
Hvordan skal vi være kærester?
10. august 2020Seneste podcasts med Malene Hollmann
Nyheder fra Malene Hollmann
Hvad tilbyder jeg?
Jeg tilbyder fortrolige og udviklende psykologsamtaler, der understøtter personlig og faglig udvikling.
Jeg har især erfaring med:
Personlig udvikling
Faglig udvikling
Kontakt Malene Hollmann
Se ledige tider og book her en konsultation hos Malene Hollmann
Du kan booke en tid til en psykologsamtale med Malene Hollmann i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!