Serviceeftersyn eller totalrenovering: Hvornår er parterapi en god idé?
Af Psykolog Malene Hollmann d. 27. februar 2021
- Øg kærligheden gennem fælles udvikling og forbedret kommunikation
Få klarhed over, om I har brug for parterapi, hvordan et terapiforløb foregår, og hvad I konkret får ud af det.
Kærlighed trigger svære følelser og gamle sår
Når vi kommer tæt på hinanden, så får vi også spejlet vores usikkerheder og kan få trigget vores gamle sår og svigtoplevelser. Det kapitel er som regel sprunget over i den romantiske fortælling om ”det gode parforhold”. Vi kan blive vrede, udskammende, ængstelige, undvigende, utro, kontrollerende, jaloux og nedladende overfor vores elskede, selvom vi ikke ønsker at såre hinanden. Det er både ubehageligt for os selv og den anden at opleve, når følelserne tager os, og vi ender i skænderier eller isnende kulde, der graver grøfter mellem os og slår skår i tillid, nærhed, samhørighed og sexlyst. Så er det tid til at overveje parterapi.
Så hvornår er parterapi en god ide?
Det er det, når en af jer eller I begge tænker:
- ”Vi har brug for hjælp til det her”
- ”Vi har stået her før, og nu står vi her igen, og vi er ikke kommet nærmere at kunne forstå eller møde hinanden”
- ”Ville det være bedre at gå fra hinanden”
- ”Jeg har ikke lyst til sex med dig”
- ”Jeg har ikke lyst til at sige, hvad jeg tænker/føler, for jeg bliver alligevel misforstået”
Mange par prøver alt for længe at løse problemerne selv. Enten fordi de tænker, at ”vi burde kunne klare det selv, for vi elsker jo hinanden” eller fordi, det kan føles sårbart at få en fremmed med på holdet som problemløser på dybt personlige og intime udfordringer. Min anbefaling er, at det altid er en investering i jer selv, hinanden og fremtiden at gå i parterapi. Alle par burde få et ”serviceeftersyn” hos en erfaren parterapeut nu og da, selvom de ikke nødvendigvis har akutte problemer.
Hvad får vi ud af parterapi?
Mange klienter spørger inden et forløb, hvad der konkret sker i parterapi? Og hvad de kan forvente at få ud af et forløb? Svaret er, at I lærer nye kompetencer, som I kan gå direkte hjem og bruge i jeres parforhold:
- I får overblik over, hvad det er for nogle uhensigtsmæssige mønstre, der er på spil – i jer selv, jeres partner og imellem jer
- I lærer nye strategier for selvregulering, når følelserne buldrer løs, så I ikke reagerer uhensigtsmæssigt
- I lærer nye og konstruktive måder at tale sammen på
- I lærer at tage (endnu bedre) ansvar for mærke og udtrykke egne følelser, oplevelser og behov
- I bliver bedre til at lytte og rumme den andens behov – også dem, der kan være svære eller umulige at opfylde
- I opnår større nærhed, intimitet og forbedrer jeres sexliv, fordi I kan tale mere åbent om jeres lyster og behov
- I bliver afklarede omkring, hvad I (ikke) kan sammen og kan dermed også få en god proces, hvis I ikke længere skal være sammen
Parterapi er en investering i hele dit liv
De indsigter og kompetencer, I lærer igennem parterapi kommer jer ikke kun til gode i jeres parforhold, men ”flyder” over i jeres andre relationer. Således er parterapi ikke kun en investering i hinanden, men også i resten af jeres liv.
Parterapi hos mig foregår i en tryg og uformel stemning, hvor der er plads til at udtrykke ALT. I kan booke mig til en parsession her, enten på Axeltorv i København eller online.
Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.
Om forfatteren
Flere blogindlæg af forfatteren
10. august 2020
Psykolog Malene Hollmann
Hvordan skal vi være kærester?
Relateret indhold
Flere blogindlæg om emnet
26. oktober 2023
Psykolog Emilie Tang Kirk
Best case scenario
16. oktober 2023
Psykolog Emilie Tang Kirk
Kom på forkant med angsten
5. oktober 2023
Psykolog Alfred Sköld
Livets lidelser 2: Tungsind og depression
2. oktober 2023
Psykolog Alfred Sköld
Livets lidelser 1: At leve med sorgen
11. september 2023
Psykolog Cecilie Sonne
Bryd tavsheden: psykisk vold kollegaer imellem
Relaterede podcasts
15. februar 2022
PSYGT
#10. Det knuste hjerte i skilsmissen
29. januar 2022
PSYGT
#9. Hvem skal min livspartner være og hvor skal vi bo? – Hvad kæmper unge par med?
1. december 2021
PSYGT
#6. Nøglen til fastlåste konflikter, er…
6. oktober 2021
PSYGT
#2. Vi tager bad i hinandens nervesystem
15. marts 2021
0 kommentarer