STOP OP – og kom i balance!

Af Psykolog Anita Øland d. 4. december 2017

Kunsten at stoppe op og komme i balance– når kroppen er i fuld galop

I vores samfund er der en tendens til, at vi forherliger alt det, der kræver præstation – vi skal være effektive, vi skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, vi skal have styr på karrieren, vi hylder de seje mennesker, der løber marathon eller dyrker anden ekstremsport.

Vi forherliger de hurtigste, de dygtigste, de klogeste, de mest udholdende – vi opdrages samfundsmæssigt til at præstere – hvis vi bare øver os nok, tænker nok, arbejder nok og præsterer nok, så opnår vi det, vi gerne vil. Og vi belønnes for det og straffes ligeså, når vi ikke præsterer eller yder vores optimale.

Dette blogindlæg handler om at bryde med normen og det, der er sejt – og stoppe helt op. Og det er for mange langt sværere, end man umiddelbart skulle tro. Måske nærmest angstprovokerende pludselig at stå uden mål og retning

Gennem mit arbejde som psykolog møder jeg ofte klienter, der har et stort behov for forandring enten fordi de ønsker at arbejde sig væk fra noget eller henimod noget. Så hvad enten det drejer sig om at flygte fra en situation, man befinder sig i f.eks. et forhold, job eller lign., eller man ønsker at opnå et mål f.eks. inden for sport, uddannelse eller job – er udgangspunktet det samme, når forandringen ikke lykkes.

Ofte har de forsøgt adskillige ting for at opnå denne forandring, inden de sidder hos mig. Der er ofte tale om mennesker, der har haft det meget svært igennem længere tid og lider under den situation, de befinder sig i. Alt i dem skriger på forandring, men hvordan skal de gribe det an, når alt de har gjort indtil videre, ikke virker. Det er det store spørgsmål.

STOP OP – og tag et skridt ad gangen. Det hører jeg mig selv sige igen og igen, når jeg møder mennesker, der har behov for forandring

Når jeg spørger ind til den situation, som klienten befinder sig i, giver det ofte rigtig god mening, at al mod og energi er væk. Derfor bliver det første og afgørende skridt ofte at stoppe op! Jeg kender det også selv – at være så ivrig efter at opnå balance og velvære, at jeg er villig til at gøre alverdens ting for at opnå det. Det være sig at starte på kur, lave kostomlægning, begynde at træne, udelukke diverse madvarer, begynde at meditere, opsøge diverse ”kloge” mennesker, der kan hjælpe mig med at nå mit mål – alt sammen på én og samme tid. Når jeg endelig er blevet motiveret for at skabe forandring og har fået taget mig sammen, så skal der skisme ske noget – og det kan kun gå for langsomt. Kender du mon også det?

Og ja – jo større indsats, jo større er skuffelsen, når man ikke opnår det ønskede resultat, og dermed kan både modløshed og afmagt opstå. Når for meget sættes i gang på én gang, risikerer vi, at indsatsen fører os i forskellige retninger – og måske har modsatrettet virkning, så indsatserne ophæver hinanden.

Det er ikke hastigheden men retningen…

Jeg har tre børn – og noget af det allerstørste har været at følge deres udvikling, da de lærte at gå. Før et barn overhovedet er i stand til at tage det første skridt, kræver det, at barnet har fundet balancen. Det tager tid og en del falden på rumpen, før det lykkes. Når først balancen er fundet, bliver det muligt for barnet at forsøge at bevæge sig fremad. Et lille skridt ad gangen, men i starten er barnet nødt til at finde balancen, inden det tager det næste skridt. Øvelse gør som sagt mester, og barnet fanger hurtigt princippet med både bevægelse og balance.

Ingen skridt uden balance….I stedet for rolig bevægelse fremad, møder jeg mange mennesker, der nærmest er i konstant løb uden at opdage det – og uden at holde pauser og restituere undervejs. Når tingene ramler sammen, bliver det første, og for mange meget svære, skridt at stoppe op og finde balancen. Først derefter kan de finde ud af, hvor de er på vej hen, og hvad de egentlig ønsker i deres tilværelse. I vores fortravlede hverdag har vi ikke automatisk de nødvendige stille stunder til refleksion, vi har ofte ikke en gang tid til at mærke vores egne behov ej heller tid til at forsøge at tilfredsstille dem. Vi ender i det forbistrede hamsterhjul, som rigtig mange ønsker at slippe ud af.

Find balance, sæt retningen og bevæg dig skridt for skridt i den rigtige retning

STOP OP – lyt til kroppens signaler. Mærk hvad der foregår omkring dig og indeni dig. Giv plads til at lytte til kroppen, når den taler til dig via symptomer eller via dine sanser. Når du befinder dig i det høje tempo, er det vanskeligt at lægge mærke til lydene, duftene, det smukke lige foran dig. Det betyder, at du går glip af det farverige og energigivende i dine omgivelser. De ting der skaber balance i energiregnskabet.

Kan du genkende noget af dette? Er dit tempo også for højt? Så giv dig selv en gave – stop op, lyt, mærk, lyt, nyd – og giv dig selv en chance for at værne om din balance og dit tempo

Har du lyst til at læse om, hvordan jeg som psykolog hjælper stressramte med at komme i balance– kan du læse mere her…

Hvis dette indlæg har fanget din interesse vil jeg opfordre dig til at abonnere på bloggen. Der kommer nye blogindlæg hver uge.

Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

3 Kommentarer

  1. Lone Møller Andersen

    Kære Anita.
    Jeg nikker genkendende til dit gode indlæg.
    Jeg ” faldt” i 2011 for anden gang forde jeg ikke lyttede til mig selv. Jeg gav og gav…. i arbejde,til mine elskede drenge ( mistet deres far ) venner,veninder,naboer,foreningsarbejde,bestyrelses job, kontaktperson, familien så jeg til sidst ikke mærkede mig selv. Syntes jeg havde det skønt i alle mine aktiviter,stolt over hvad jeg magtede.UDEN STOP
    Jeg ” faldt ” og ” brækkede ” min hjerne og først efter jeg fik førtidspension ( efter de første tre år i helvede) og mange mange timers psykolog,psykiater, lægebesøg, 4 ugers fysisk og psykisk træning hos Sano Middelfart, timevis af Massageterapi, funktionel træning, mmm lykkedes det mig at tage i egen barm og forstå vigtigheden af at bygge nyt ovenpå det gamle fondament. De første halvanden år fra 2011 var på forkert medicin ( givet af egen læge) som gjorde jeg konstant var grædende,angst og depressiv og kunne ingenting.
    Det var tæt på et farvel til livet.

    Så ja søde Anita jeg læser igen og igen din artikel med tårer i øjnene og stolthed over jeg lærte at STOPPE OP. Ikke kun jeg selv men også mine børn har lært af mit fald. SÅ NU STOPPER VI OP.

    Min gulerod var at lære at rejse igen,klare mig selv og det lykkedes og jeg er stolt. Mit meindfull sted kender du og det betyder alt. At igen være noget for mine kære og MIG SELV er stort.

    Elsker livet på mine egne præmisser, JEG STOPPER OP, LUKKER NED FOR AL TEKNIK, GÅR TURE, TAGER PÅ TURE OG REJSER IGEN. JEG ER GOD NOK OG DØR IKKE AF AT SIGE NEJ TAK TIL NOGEN ELLER NOGET.

    TAK TIL DIG. ??

  2. Anonym

    Kæreste Lone,
    Tusind tak for dine tanker og din åbenhed. Det berørte mig dybt. Når alt kører derudaf, så ænser vi slet ikke risikoen for at det kan gå galt. Det er så smertefuldt at falde – smertefuldt for både krop og sjæl. Processen med at rejse sig igen er lang og hård, men tilfredsstillelsen ved at kunne mærke på egen krop at det går fremad er styrkende og godt for selvtilliden.

    Som du så rammende beskriver, så er det nødvendigt at ændre kurs for ikke at ende samme sted igen – nemlig i faldet. Det kræver blod, sved og tårer… Hvor bliver jeg glad, når jeg læser din beskrivelse og i min praksis ser mennesker rejse sig igen med al deres styrke, vilje og nye retning.

    Tak igen Lone- med åbenhed hjælper vi os selv og andre.

    • Anonym

      Kærlige hilsener til dig og dine.

      Anita