Stress del 1: Klappen er gået ned! Hvad nu?!

Af Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard d. 11. september 2019

Er du gået ned med stress? Her kan du læse, hvorfor og hvordan din krop reagerer, som den gør og hvordan du kan håndtere din stress, arbejdssituation og familie.

Du må gerne. Rigtig gerne. Prioriterer dig selv før jobbet. Det er bare et job. Det skal du faktisk, for din egen, din fremtids og familiens skyld.

Om manglende kontakt til følelser og larmende, dårlige samvittighed

Læs med her og lær, hvordan du kan få bugt med tvivl, skam og dårlig samvittighed – for det er netop den larm der står i vejen for rejsen mod din lykke, når du går ned med stress.

 

”Jeg kan ikke genkende mig selv. Jeg kan slet ikke overskue det samme som før. Det, jeg før tog for givet af daglige gøremål, er nu blevet en kamp mod overspringshandlinger og dårlig samvittighed. Jeg bryder sammen under møder eller samtaler, der lugter bare en smule af konflikt”

 

Lyder dette bekendt? Det gjorde det for mig!

Det føles fremmed og ensomt, når man er i det, men tro mig; du er ikke alene. Alt for ofte hører jeg beskrivelser som denne.

Selv skiftede jeg arbejde på grund af det – jeg nåede det med nød og næppe og orlov, inden det store brag. Ja, en psykolog, der ved en hel masse om stress – alle har en grænse. En kombination af for mange strukturelle og administrative ændringer i det offentlige, dårlig ledelse og ophobende krav der over lang tid overskred grænserne for, hvad man kan nå på en dag. Mine kapaciteter kunne ikke stå mål for de urealistiske krav og bureaukrati og administration åd min tid. Hvilket egentlig var mærkeligt, for jeg havde jo nogle fantastiske kolleger, tænkte jeg.

 

Hvordan jeg mærkede stressen komme snigende

Først røg hukommelsen, så blev jeg emotionel og gik alt for ofte i forsvar, dernæst kunne jeg ikke overskue sociale arrangementer i fritiden og hungrede efter stilhed og Netflix. Men jeg sagde stop; tog på orlov til en tænkepause og retræte, hvorefter jeg sagde op og gik selvstændig. For jeg ved, at jeg er en dygtig psykolog – men for mange møder, dårlig ledelse, ligegyldige og tidsslugende ekstraopgaver minimerede min tid til at gøre det, jeg virkelig brænder for; kontakten med mennesker og den gode psykoterapi. Mine værdier og grænser blev overset og jeg fik nok.

Nu ville jeg være min egen chef og bruge 95 % af arbejdstiden på min passion – og 5 % på frokostpause og hygge. Det er blevet lidt en mission at hjælpe flere, med at mærke sig selv og finde tilbage til de personlige værdier, som er fuldstændig væk når man står midt i orkanens øje.

 

Hvorfor går kroppen i ’baglås’ når man har stress?

Under almindeligt, sundt pres producerer kroppen adrenalin for at vi kan holde fokus, koncentrere os og udføre opgaver i et hurtigt tempo. Vi kan hurtigt skelne mellem relevante ting, er omstillingsparate og ’kampklare’, præcis som når vi går til eksamener: Kroppens stress og alarmberedskab er gavnlig, fordi vi præsterer bedre.

Hvis vi til gengæld udsættes for øget stress over længere tid og vi mister grebet om opgaverne og mærker et voksende kontroltab, hver dag, vokser bekymringerne også, vi bliver usikre på os selv og præsterer dårligere på sigt. Forholdet mellem de krav der stilles og de kapaciteter vi føler vi har bliver sat ud af kurs.

 

Presset bliver over tid til stress.

Over længere tids stress og pres dannes hormonerne noradrenalin og cortisol: Disse er med til at aktivere et mere konstant alarmberedskab i hjerne og krop. Cortisol øger eksempelvis appetitten og nedsætter søvn; kroppens evolutionære kamp-flugt-frys system er aktiviteret: Vi spiser mere for at samle kræfter til næste ’kamp’, er vågen og ’alert’ og oplever indre uro.

Samtidig nedsættes evnen til at skelne mellem forskelle og holde opmærksomheden, hvilket gør at vi bliver mere kortluntede når vi forstyrres, bliver sansesarte overfor lyde, lys og/eller lugte (fordi sanserne er skærpet og vi ’tager alt ind’) og faktisk også mindre indfølende og empatiske, da vi kan rumme mindre information og prioriterer anderledes i livet end før, hvor overskuddet til at bemærke andres behov og signaler var bedre.

 

Du kan sammenligne hjernen og kroppen som en fæstning. Førhen var alle ydre mure beskyttet mod fjender med en lang række soldater, der patruljerer, kæmper og kun lukker det ind, vi har brug for. Men under en stress-reaktion, såvel som en hjernerystelse, søger alle soldaterne ind på fæstningen for at få styr på ’urolighederne’ inde i gården. Det vil sige, at der ikke er nogen soldater udenfor til at beskytte os mod ydre stimuli og angreb længere.

 

På samme måde er det med stress: Vi bliver pludseligt ’tvunget’ til at hvile og hele de skader der er kommet. Samtidig føles det overvældende, når ting der normalt ikke ’kommer ind’ og påvirker os tager al opmærksomhed: gamle antagelser om os selv myldrer frem, katastrofetanker om fremtiden, men også en ’social overfølsomhed’ da vi udtrættes hurtigere når vi ser venner og har nemmere ved at tage ting personligt.

 

Hvordan bliver man sygemeldt og er det ok?

Dette er en tanke rigtig mange kæmper med i tiden op til sygemelding. Det korte svar er; Ja! Det er helt ok.

 

Som tommelfingerregel tager det 10 dage at komme sig efter 1 dag i helvede.

 

Det ydre helvede fx med en forfærdelig chef og tilsvarende frustrerende kolleger, og et samtidigt indre helvede med tvivl på egne evner, konstant følelse af kontroltab, tankemylder og søvnløshed. Derfor er det altid en god investering at være proaktiv og sygemelde sig så tidligt i forløbet som muligt, hvis man mærker at det midlertidige pres er ved at vokse sig til en mere konstant stresstilstand. Ved at være proaktiv kan man forebygge at få det yderligere dårligere og undgå at kroppen må råbe med migræne, synsforstyrrelser og i værste tilfælde en blodprop. Hvis man sygemelder sig tidligere bliver længden af sygdomsforløbet også tilsvarende kortere.

 

Du må gerne – du skal faktisk. Hele ’jeg skal bare holde ud lidt længere’-tankemønstret har gjort dig syg, hvilket gør det endnu sværere at give op. Men du må gerne.

 

Når du har truffet beslutningen, eller dine pårørende måske har truffet den for dig (lyt til dem, de kan mærke dig bedre for tiden, end du måske kan mærke dig selv og dine grænser), skal du sygemelde dig.

 

Sådan gør du

Det første du skal gøre, helt lavpraktisk, er at melde dig syg som du plejer når du har en forkølelse.

Din chef har ikke ret til at vide, hvad du fejler i første omgang. Derefter kan de efter en uge eller to bede om en lægeerklæring. Du tager til lægen og får erklæringen, som din arbejdsplads typisk vil dække udgiften af. Din læge vil vurdere løbende, hvor lang tid du har brug for, for at komme dig.

Senere vil du få kontakt til din sagsbehandler i kommunen, der skal refundere sygedagpenge og være behjælpelig ved møder. Når du har haft 90 sygedage, kan arbejdsgiver vælge at opsige eller fritstille dig, hvilket vil sige at du får løn i nogle måneder, mens du leder efter nyt job eller stadig er i gang med at komme dig. Derefter kan du få dagpenge eller kontanthjælp, alt efter hvor du står.

Det virker måske skræmmende, men det er rart at have overblikket og kende til reglerne på forhånd, så ikke katastrofetanker om fremtidens uvished fylder; ’Det værste der kan ske, er at jeg bliver fyret… og det er måske ikke så slemt endda? ’.

Det er i hvert fald bedre for dig selv og din arbejdsplads, hvis du sygemelder dig så tidligt i processen som muligt, så du kan komme hurtigere tilbage, hvis det er det du ønsker.

 

Hvad skal mine pårørende vide?

  • Ofte kan pårørende fungerer som ens kompas og hjælpe med at ’mærke efter’, hvad man har lyst til og overskud til.
  • Man må som pårørende godt hjælpe med at lave struktur og rammer i hverdagen, eksempelvis ’vi behøver kun at være til Bjarnes fødselsdag i to timer, fra 12-14, og så går vi hjem’. På den måde hjælper man med overblik og overskud.
  • Den stressramte skal støttes i at sætte grænser igen, da netop dette er ’det brækkede ben’ der skal genoptrænes.
  • Det er ok, hvis den stressramte er hjemme hele dagen uden at have taget opvasken – hun eller han har sikkert tænkt over det med dårlig samvittighed hele dagen, så undgå at puste til ilden.
  • Støt personen i at lave 1-2 ting i løbet af dagen; fx en lille overskuelig opgave efterfuldt af en lystbetonet belønning. Ikke mere end det.
  • Støt personen i at komme udenfor – ud i skoven, til havet og naturen, gå ture sammen og generelt bare ud i den friske luft, grønne farver og rare indtryk, der kan hjælpe med at tømme hovedet.

 

Næste uge skriver jeg om, hvordan man kan få stressen ud af kroppen, når man først er sygemeldt. Følg med når Stress del 2 kommer. Slutteligt vil del 3 give indblik i en klients oplevelser, gennem et interview fra terapirummet.

 

Læs mere om stress her, hvor du også vil finde en oversigt over kompetente og specialiserede behandlere. 

 

Læs om hvordan jeg arbejder med stress og, hvordan psykoterapi kan hjælpe dig videre her

Klik her for at booke en samtale

 

 

 

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

1 kommentar

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Cleoh Dharma Søndergaard

Cand.psych.aut.
Kontaktoplysninger:
Tlf. 28 68 00 44
Mail: cleoh@psykologerne.dk

Bloggere

Mette Sloth
Cand.psych.aut.
Jan Kaa Kristensen
Cand.psych.aut. & specialist
Cleoh Dharma Søndergaard
Cand.psych.aut.
Anita Øland
Cand.psych.aut.

“Elsk livet”

En åben dør til håb og inspiration!

”Elsk livet” er en åben og hudløs ærlig blog om det der sker i os, imellem os og omkring os. Om livets op- og nedture; om det at være menneske på godt og ondt. På bloggen deler vi egne og andres oplevelser, erfaringer og refleksioner omkring livet. Elsk livet …