Seksuelle udfordringer

Det er med andre ord menneskeligt at have udfordringer i det seksuelle liv. I dette tema kan du læse om de mest udbredte udfordringer, som du kan få kompetent sexologisk hjælp til her…

Seksuelle udfordringer

Det er med andre ord menneskeligt at have udfordringer i det seksuelle liv. I dette tema kan du læse om de mest udbredte udfordringer, som du kan få kompetent sexologisk hjælp til her hos Psykologerne.


Find psykolog her

Læs om seksuelle udfordringer og find professionelle sexologer

 

Det er menneskeligt at opleve seksuelle udfordringer. Herunder kan du læse om alt lige fra lyst-problemer til rejsnings-problemer, og få et indblik i, hvordan vi griber det sexologfagligt an.

 

 

Hvad er seksuelle udfordringer?

 

Seksuelle udfordringer er noget alle mennesker kan opleve en eller flere gange i deres liv. Det er med andre ord menneskeligt at have udfordringer i det seksuelle liv. I de følgende afsnit kan du læse om de mest udbredte udfordringer, som du kan få kompetent sexologisk hjælp til her hos Psykologerne.

 

 

Mindsket eller fraværende lyst

 

Er en af de mest udbredte klager i det sexologiske rum. For nogle er det historien om, at lysten er blevet mindre og har ændret sig og for andre er det historien om, at lysten gennem lange perioder af livet har været fraværende.

Det kan føles som et stort tab og en skamfuld erkendelse – ikke at være et menneske med stor eller meget lyst. For nogle kan det fylde så meget, at det spænder ben for ens kærlighedsliv, datingliv og sexliv med sig selv og andre.

Vi kan hjælpe dig med vejen frem – som til en start handler om at gøre den generelle lyst-dyrkelse til en større del af livet. Vi ser det som en muskel der kan trænes.

 

 

Rejsningsproblemer

 

De fleste mænd (her referer vi til det biologiske køn) har oplevet at have vanskeligheder med enten at få og/eller opretholde rejsning, i kortere og længere perioder af livet. Det er altså at menneskeligt og udbredt problem – men det er svært at få øje på, fordi det kan være skamfuldt at dele med andre. Rejsningen reagerer på sindet, følelserne, den kropslige tilstand og hormonerne – den kan også reagere på medicin, sygdom, stress og depression.

Vi anbefaler altid, at du besøger lægen inden du opsøger sexologisk hjælp – blot for at udelukke de fysiologiske årsager, der kan ligge til grund. Vores tilgang er baseret på accept og konkret arbejde med teknikker til at afslappe og mestre rejsningsevnen.

 

 

Fraværende eller sjælden orgasme

 

Kan i væsentlig grad påvirke den seksuelle lyst og interesse. For nogle skyldes det præstationsangst, anspændthed og nervøsitet – for andre skyldes det manglende selvudforskning og erfaring samt dårlige oplevelser. Der kan også være kulturelle og religiøse faktorer til stede, som gør den seksuelle “undervisning” forkert og forbudt.

Orgasmen er i teorien tilgængelig for alle mennesker (og er i øvrigt den samme for alle de biologiske køn) – og vi tager en stor ære i at guide vejen derhen. Vores afsæt er selvudforskning og undervisning i den kropslige anatomi, funktion og nydelse.

 

 

Hurtig ejakulation

 

Er som regel forbundet med nervøsitet, højt tempo og ivrige bevægelser – samt en historik med et stort pornoforbrug. Hvornår kan vi kalde det hurtig ejakulation? Det kan vi, når du oplever at det er virkelig svært at mærke hvor i din nydelses-optrapning du er – og at det med andre ord “føles ude af kontrol”.

For nogle er det så skamfuldt, at de trækker sig fra det seksuelle rum og måske forsvinder ind i virtuel verden – for andre går det væsentligt ud over kvaliteten af det sexliv de ønsker.

Vi hjælper ved at guide en proces af afslapning og mindful aktivitet – hvor du lærer at mærke din nydelse og dens optrapning, som giver dig mulighed for at bestemme tempoet.

 

 

Smerter og ubehag

 

Kan komme af ufrivillige muskelkramper i bækkenet, svien i slimhinderne, ømhed og forhudsforsnævning. Ofte er årsagen psykologisk snarere end fysiologisk – det kan være dårlige og grænseoverskridende oplevelser, manglende erfaring, samt stress og anspændthed generelt.

Som altid anbefaler vi et besøg hos lægen/gynækologen inden du søger sexologisk hjælp. Vi står til rådighed med guidning til at udforske ubehaget, afspænding og til at finde en lystfuld vej igennem smerten.

 

 

 

Præstationsangst

 

Præstationsangst er den bagvedliggende mekanisme der kan forklare mange seksuelle udfordringer. Præstationsangst sker, når sindet, følelserne og kroppen registrerer en given aktivitet eller situation som noget farligt eller ubehageligt – hvilket som regel fører til tilbagetrækning, undgåelse eller frustrerede, ivrige og klodsede handlemåder.

Præstationsangst findes, fordi vi har forventninger til os selv (og vores legekammerater), samt ønsker og krav til vores præstation og performance – som kroppen ikke altid kan indfri. Forestillingerne kan også fodres af kulturelle forestillinger og klicheer samt porno.

Vi hjælper dig med at forstå og navigere i din præstationsangst – således at du har mulighed for at bevæge din fremad i de seksuelle rum og aktiviteter som du ønsker og drømmer om.

 

 

 

Få hjælp med Sexologi

Professionelle psykologer!

Indre By (Rømersgade 3)

Michelle Miller

Cand.psych.

Jeg har haft privat praksis siden 2010 og brænder for det tillidsfulde, terapeutiske rum. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og sexolog fra Sexologiskolen. Udover individuel og parterapi, afholder jeg kvindekurser med fokus på sex og nydelse, samt holder foredrag. Læs mere

ACT

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag DagtiderAftentiderAkuttider DanskEngelsk

Telefon: 61 27 21 83
Mail: michelle@psykologerne.dk

Vesterbro (Axeltorv 6)

Lea Gammelgaard Jensen

Cand.psych.aut.

Jeg tilbyder hjælp til individer og par, der ønsker at komme fastlåste problemer til livs og komme i retning af det liv man længes efter. Læs mere om det jeg kan hjælpe med her på siden. I also provide individual and couples therapy in English. Læs mere

EFT

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag DagtiderAftentiderAkuttider DanskEngelsk

Telefon: 42 31 05 50
Mail: leagammelgaard@psykologerne.dk

Islands Brygge (Kigkurren 8G)

Elisabeth Sejbak

Cand.psych.

Engagement, ligeværd og integritet er de højest stående værdier i mit terapeutiske arbejde, og vi vil altid tage udgangspunkt i dine udfordringer og styrker på dine præmisser. Jeg brænder for det ærlige og forbindende møde mellem mennesker og bringer denne indstilling med mig i det terapeutiske rum for at skabe åbenhed, så der er tryg… Læs mere

CFT

Lørdag AftentiderAkuttider DanskEngelskSvensk

Telefon: 24269070
Mail: elisabeth@psykologerne.dk

Du kan også læse om disse områder