Kasper, 38 år

Tusinde tak for et virkelig godt forløb! Rebecca er super tillidsskabende og rar at være sammen med. Jeg har tidligere gået hos andre psykologer med meget specifikke ideer om, hvordan samtalen skal forme sig og hvilke emner, der er vigtigst. Rebecca er meget mere fleksibel og frygtløs i sin tilgang og metode, men virkelig god til at samle op og bruge tavlen til at fokusere på det vigtige, der dukker op i samtalen. Rebecca hjalp mig steder hen i min krop og bevidsthed, der strakte sig langt ud over sproglig hjernegymnastik og viste mig klart og tydeligt, hvad jeg har brug for at arbejde på fremover.

At gå hos Rebecca er som at besøge en virkelig god, sød og sjov ven, bare med psykologfaglig baggrund. Og så har hun et virkelig dejligt kontor med masser af grønne planter.