Helbredsangst, også kendt som sygdomsangst eller hypokondri, er en form for angstlidelse, hvor en person oplever en vedvarende og overdreven bekymring for at have en alvorlig medicinsk tilstand, selvom der ikke er nogen eller kun minimale fysiske symptomer. Personer med helbredsangst er ofte fokuseret på kroppens fornemmelser og kan fortolke dem som tegn på en alvorlig sygdom, selvom der ikke er nogen medicinsk begrundelse for det.
Klik her for at tage vores Angst selvtest
Meget mere information om Angst finder du her
Helbredsangst kan omfatte:
- Konstant bekymring: En person med helbredsangst kan have vedvarende og gentagne tanker om at have en alvorlig sygdom, selv efter at lægerne har udelukket det.
- Overvågning af kroppen: En person med helbredsangst kan være meget opmærksom på kroppens fornemmelser og søger konstant efter tegn på sygdom.
- Ofte søgning efter medicinsk rådgivning: Personen kan opsøge læger og sundhedspersonale gentagne gange for at få bekræftet eller afkræftet deres frygt for sygdom.
- Undgåelse af information: Nogle mennesker med helbredsangst undgår at læse om medicinske tilstande eller se sundhedsprogrammer, da det kan udløse deres bekymringer.
- Fysiske symptomer: Selvom de fleste symptomer er baseret på angst og bekymring, kan personen også opleve fysiske symptomer som hjertebanken, sveden, rysten og åndenød.
- Betydelig stress og påvirkning: Helbredsangst kan forårsage betydelig stress og påvirke personens daglige liv, arbejde, relationer og livskvalitet.
Behandlingen af helbredsangst (sygdomsangst) involverer normalt terapeutiske tilgange, der sigter mod at reducere angstniveauer og ændre de tankemønstre og adfærd, der er forbundet med denne tilstand.
Her er nogle almindelige behandlingsmetoder:
- Kognitiv adfærdsterapi (KAT): KAT er en evidensbaseret tilgang, der sigter mod at identificere og ændre negative tanker og bekymringer, der forstærker helbredsangsten. Terapeuten hjælper med at udfordre overbevisninger om alvorlige sygdomme ved at undersøge beviser og alternative måder at tænke på.
- Eksponeringsterapi: Eksponeringsterapi indebærer gradvist at udsætte personen for tanker, situationer eller genstande, der udløser angst. Dette hjælper med at desensibilisere personen og reducere den følelsesmæssige reaktion over tid.
- Mindfulness og afslapningsteknikker: Disse teknikker hjælper med at reducere angst niveauer ved at lære personen at være opmærksom på deres tanker og følelser uden at dømme dem. Dyb vejrtrækning, progressiv muskelafspænding og meditation kan også være nyttige.
- Kropsbevidsthed: Dette kan omfatte teknikker som kropsscanning, hvor personen lærer at opmærksomt skanne deres krop og identificere spændinger eller ubehag.
- Psykoedukation: At lære om angstens fysiologi og hvordan den påvirker kroppen kan hjælpe med at reducere frygt og misforståelser om fysiske symptomer.
- Selvhjælpsmetoder: Bøger, online ressourcer og apps, der fokuserer på angsthåndtering, kan være nyttige supplementer til terapeutisk behandling.
- Gruppeterapi: At deltage i en terapeutisk gruppe med andre, der oplever lignende symptomer, kan give støtte, indsigt og opmuntring.
- Medicin: I nogle tilfælde kan læger ordinere antidepressiva eller angst lindrende medicin for at hjælpe med at reducere angst niveauer. Medicin bruges normalt i kombination med terapi.
Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en kvalificeret psykolog, psykiater eller anden sundhedsprofessionel, der har erfaring med angstbehandling, for at udvikle en individuel behandlingsplan. Helbredsangst er en tilstand, der kan reagere positivt på behandling, og mange mennesker oplever en forbedring af deres symptomer med den rette hjælp.