Psykolog Elisabeth Sejbak

Cand.psych.

Elisabeth Sejbak

Cand.psych.

Velkommen til!

Det kan være både sårbart og udfordrende at opsøge hjælp, når livet gør ondt. Derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at sikre dig en tryg oplevelse, når du skal tackle svære perioder, oplevelser og følelser. Jeg gør en dyd ud af at lære lige præcis dig at kende og hjælpe dig med at finde de bedste løsninger for, hvordan du kan håndtere din livssituation. Du er eksperten på dit liv, og sammen finder vi frem til netop dét, du har mest brug for fra mig og i terapien. Min tilgang er uhøjtidelig og fordomsfri, og jeg har altid som intention, at de forandringer, du oplever i terapilokalet, også er nogle, du kan tage med ud i dit levede liv.

 

Arbejdsområder

Intet emne er for stort, småt, tabubelagt eller grænsesøgende, til at vi sammen kan undersøge det og finde nyt fodfæste for dig. Det vigtigste for mig er, at du ønsker forandring i dit liv, og at vi sammen finder den rette vej for dig at gå.

Jeg har særligt erfaring med at arbejde med sexologiske problemstillinger, relationsudfordringer, livskriser, traumehåndtering, psykisk arbejdsmiljø og eksistentielle tematikker. Mit arbejde omfatter bl.a. håndtering af svigt, sorg, misbrug, partnerbrud, (psykisk) vold, partnerrelationer, kropsdysmorfi, samt økonomiske og helbredsmæssige udfordringer.

I terapien arbejder vi med at skille skyld og ansvar fra hinanden, så du kan slippe eventuel skam og hvad end tynger dig fra din fortid i dine nuværende livsomstændigheder. Vi arbejder fælles mod, at du kan nære omsorg for dig selv, og mod at du føler dig i stand til på ny at handle modigt, mere autentisk og bevidst om, hvad du kommer fra, og hvor du gerne vil hen fremadrettet.

 

Par- og relationsterapi

Jeg har bred viden og erfaring med relationsterapi, dette både med par og familier, og ligeledes med polyamourøse konstellationer og klienter indenfor lgbtqia+-miljøet. Jeg arbejder ofte med tilknytningsmønstre som afsæt for relationsterapi, og hjælper dig med at føle dig tryg i relationer og i dig selv igen.
Jeg tilbyder terapi for jer i alle afskygninger af romantiske og seksuelle relationer. Jeg arbejder på lige fod med partnere, som er både to eller flere, herunder også med polycules og relationsanarkister, som ønsker et ikke-hierarkisk syn på kærlighed.

 

Om mig

Jeg er uddannet psykolog fra Syddansk Universitet og arbejder primært med Compassion Focused Therapy (CFT) som min metodiske tilgang. I Compassion Focused Therapy arbejder vi særligt med at genfinde ro, at finde mod og visdom til at se sine udfordringer og sit ophav i øjnene, og styrken til at træffe nye valg baseret på selvomsorg og at give og modtage omsorg til og fra andre. Jeg inkorporerer også gerne elementer af andre metoder, såsom ACT, narrativ terapi, emotionsfokuseret terapi og systemisk terapi, da jeg er meget bevidst om, at alle mennesker er forskellige, og der ikke vil være to klienter, som har brug for præcis den samme indsats. Jeg modtager løbende supervision for at sikre kvaliteten, fagligheden og etikken i mit arbejde og er desuden medlem af Dansk Psykologforening.

Islands Brygge (Kigkurren 8G)

Elisabeth Sejbak

Cand.psych.

Engagement, ligeværd og integritet er de højest stående værdier i mit terapeutiske arbejde, og vi vil altid tage udgangspunkt i dine udfordringer og styrker på dine præmisser. Jeg brænder for det ærlige og forbindende møde mellem mennesker og bringer denne indstilling med mig i det terapeutiske rum for at skabe åbenhed, så der er tryg grobund for din personlige udvikling. Læs mere

CFT

TorsdagLørdag AftentiderAkuttider DanskEngelsk

Telefon: 24269070
Mail: elisabeth@psykologerne.dk

Events med Elisabeth Sejbak

Seneste blogindlæg fra Elisabeth Sejbak

Se flere blogindlæg

Seneste podcasts med Elisabeth Sejbak


Se flere podcasts

Nyheder fra Elisabeth Sejbak

Kontakt Elisabeth Sejbak

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Se ledige tider og book her en konsultation hos psykolog Elisabeth Sejbak her og gennemfør booking.

Du kan booke en tid til psykologhjælp hos psykolog Elisabeth Sejbak i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!