Velkommen i min praksis
Det kræver mod og selvindsigt at række ud efter hjælp, når man føler, at livet spænder ben. Det har jeg stor respekt for i mødet med den, der sidder overfor mig i mit terapirum.
For at kunne bidrage til at skabe mening i den situation, som du befinder dig i lige nu, er det lige præcis dér, vi tager vores udgangspunkt. Hvordan giver tankerne, følelserne og de kropslige fornemmelser mening? Hvordan giver det mening, at symptomerne er dukket op, og hvad kan du gøre for at løsne op og finde andre handlemuligheder, der kan lette din situation? Noget af det jeg hører mig selv sige igen og igen er, at det, vi gennemlever i svære perioder og i krisesituationer, er helt naturlige reaktioner. Uanset hvilke fysiske symptomer og virvar af følelser, du har, så er der en god grund til det.
Sådan arbejder jeg
Første skridt i et terapiforløb hos mig er en indledende psykologsamtale, hvor vi blandt andet kortlægger din situation på arbejdet og i privaten, dit netværk, afdækker dine familierelationer, (u)balancer i følelser, energi, adfærd, kropslige symptomer, tanker med videre. Den indledende samtale kan ske inden for få dage, da jeg ikke har lang ventetid i min psykologpraksis som ligger centralt i København. Se ledige tider her »
Små skridt tilbage til livet
Noget af det jeg har særlig fokus på, er de små justeringer i hverdagen, der kan skabe store forandringer. De små skridt gør nemlig en forskel. Det har jeg erfaret utallige gange hos klienter, der er gået styrket ud af en svær periode af deres liv. Det handler både om fysiske symptomer, dine tanker, din adfærd og dine relationer til andre – alt det du slæber rundt med i rygsækken, og som pludselig kan gøre, at du står stille, fordi læsset er blevet for tungt.
I fællesskab arbejder vi hen imod at finde handlemuligheder, der kan lette din situation, så du kan generobre en tilværelse med livsglæde og menig.
Det handler om at generobre en tilværelse med livsglæde og mening.
Det er ikke skridtenes længde, der er vigtig – men skridtenes retning
Målet er at finde den energi, der skal til for at holde dig oprejst og tilgodese dine egne behov, så du bliver klar til et skridt i en ny retning. I samtalerne finder vi i fællesskab frem til hvilke forandringer, vi arbejder hen imod og hvilke handlinger, der skal til for at opnå forandringen – handlinger du kan arbejde med mellem samtalerne.
Det vigtigste er således ikke kun vores samtaler, men også tiden mellem dem. Det er her, du kan gøre en forskel for dig selv og tage de små, men afgørende skridt, til en ny hverdag.
Det er dig, der er eksperten
Du er eksperten på dit liv, din historie, dine handlinger, følelser og tanker. Jeg har over 20 års erfaring som psykolog i at yde psykologhjælp til mennesker, der af forskellige grunde føler sig fastlåste, handlingslammede eller magtesløse.
Grundlaget for min psykologhjælp er at skabe Ro – Balance – Forandring
Når jeg giver psykologhjælp til klienter, der af den ene eller anden grund er havnet i en livskrise, tager jeg ofte udgangspunkt i tre enkle grundprincipper, nemlig at skabe ro, genfinde balancen og herefter skabe forandring. Det er en meget effektiv måde at komme ud af et fastlåst uhensigtsmæssigt mønster på, idet bearbejdningen af hver enkelt tilstand ofte er forudsætningen for at komme videre til den efterfølgende tilstand og tilstandene er derved indbyrdes afhængige. Vi kender det jo alle sammen- det er rigtig svært at finde balancen, hvis vi er i panik og rigtig vanskeligt at skabe forandring, hvis vi ikke er i balance. Jeg kan ikke lade være med at tænke på mit første bekendtskab med kajakroning. Jo mere anspændt, man er og kæmper for at holde balancen i kajakken, des sværere er det at holde balancen. Først når man slapper af, og der falder ro på, kan man holde balancen, og først når man har fundet balancen, kan man begynde at tænke på andet end det kolde vand på den anden side af den alt for tynde glasfibervæg og bevæge sig i retning imod et mål. Jer, der har prøvet at ro kajak, ved nok, hvad jeg taler om, og jer, der ikke har prøvet det, kan forhåbentlig følge med i metaforen.
Psykologhjælp til af finde RO
Det kan lyde enkelt – men det kan være en kæmpe udfordring at skabe ro i en kaotisk hverdag, hvis man er stresset, er i sorg, hvis man har tankemylder eller er bekymret for fremtiden. Vi får ofte at vide, at vi bare skal slappe af – men hvordan gør man lige det, når alt er kaos? Det er en helt normal reaktion, at vi bliver grebet af panik, når tingene vokser os over hovedet. Reaktionen er et urinstinkt, der har til formål at sikre vores overlevelse i krisesituationer, at flygte, kæmpe eller at spille død når vi kommer i sådanne situationer. Sådan er situationen ofte, når mine klienter opsøger mig første gang i min psykologpraksis. De føler sig handlingslammede, kan ikke tænke klart, lider af søvnmangel og er derfor fastlåste i den situation, de befinder sig i. Ro er ofte en forudsætning for, at man kan genfinde balancen. Jeg giver psykologhjælp ved at skabe ro og forståelse omkring situationen, så arousal/stress kan lægge sig og kortisolniveauet kan falde.
Psykologhjælp til at komme i BALANCE
Balance imellem arbejde og familie, på arbejdspladsen, i familien eller i parforholdet er en forudsætning for at kunne skabe forandring. Det er meget vanskeligt at finde overskud til at skabe forandring, når man konstant skal kæmpe for at holde balancen, så man ikke bliver væltet omkuld. Psykologhjælpen består i skabe fokus på at genfinde balancen i dagligdagen – skabe åndehuller og ændre uhensigtsmæssige handlingsmønstre.
Psykologhjælp til at skabe FORANDRING
Forandring er nøglen til et bedre liv med mere livskvalitet. Kun igennem forandring kan vi ændre det, der var, til det vi ønsker skal være, og kun igennem aktive til- og fravalg kan vi skabe et godt og stabilt fundament for en varig positiv forandring. Men forandring kræver mod og overskud. I psykologsamtalerne arbejder vi derfor målrettet med at skabe denne forandring og derigennem at generobre en meningsfuld tilværelse. Livet er ikke det værste, vi har – og vi har alle ret til et til et godt liv. Det er værd at kæmpe for!
Min baggrund
Jeg er 49 år, gift, mor til tre og del af en moderne familie med dine, mine og vores børn. Jeg er bosiddende i København men er opvokset i Vendsyssel. Min psykologuddannelse har jeg taget på Århus– og Københavns Universitet. Jeg har siden 2008 arbejdet som privatpraktiserende psykolog. Nu er jeg direktør og partner hos Psykologerne og praktiserer udelukkende i eget regi. Jeg arbejder primært med inspiration fra emotionsfokuseret terapi, systemisk terapi og narrativ terapi men inddrager også andre terapeutiske retninger herunder kognitiv terapi og tilpasser metoderne i min psykologhjælp ud fra dig og din konkrete problemstilling. Jeg er endvidere optaget af kroppens og psykens fine samspil, herunder hormonubalancer og nervesystemets reaktioner i forbindelse med kriser, traumer, stress og andre belastningstilstande. Læs CV
Anita Øland
I terapiforløbet tager jeg udgangspunkt i din situation, som den ser ud her og nu. Sammen arbejder vi hen imod at skabe mening med den situation du befinder dig i og finde handlemuligheder, der kan lette din situation. Det handler om at generobre en tilværelse med livsglæde og mening. Læs mere
Telefon: 3132 5441
Mail: anita@psykologerne.dk
Events med Anita Øland
Seneste blogindlæg fra Anita Øland
30. december 2021
Psykolog Anita Øland
PMS / UFO
12. januar 2021
Psykolog Anita Øland
Når PMS tager trygheden fra mig
30. september 2019
Psykolog Anita Øland
Føj for satan hvor er du kedelig
12. august 2019
Psykolog Anita Øland
Skolestart – en livsovergang med angst, uro og nervøsitet til følge
5. august 2019
Psykolog Anita Øland
2+2 = blå
Seneste podcasts med Anita Øland
31. januar 2023
PMS - Powerkvinder Med Svingninger
Afhængighed og abstinenser er ikke noget, man forbinder med lykkepiller, men…
27. oktober 2022
PMS - Powerkvinder Med Svingninger
#14. Overlæge Anette Tønnes Pedersen guider os igennem behandlingsmuligheder
30. august 2022
PMS - Powerkvinder Med Svingninger
#13 PMS – en overset superkraft
Se flere podcasts
Nyheder fra Anita Øland
januar 2022
Psykolog Anita Øland er i Go’ aften LIVE på TV2 for at fremme viden om PMD
januar 2022
Psykolog Anita Øland inviteret i studiet på TV2 News for at fortælle om sine erfaringer omkring PMD
Det anslås, at 3-5% af kvinder i den fertile alder rammes af PMD, der kan beskrives som den voldsomme udgave af PMS, som de fleste kender til.
I dag har TV2 fokus på, at PMD nu er blevet anerkendt som diagnose af WHO.
I den anledning er psykolog Anita Øland inviteret i studiet på TV2 News for at fortælle om sine erfaringer omkring PMD.
Vi håber, at rigtig mange vil se med og blive klogere på en diagnose, som rammer både kvinder, parforhold og familier.
april 2021
Sådan kan PMS påvirke vores relationer- Artikel af Anita Øland i Alt om psykologi
Psykolog Anita Øland har skrevet en artikel til Alt om psykologi. Artiklen handler om hvordan PMS medføre forkerthed, ensomhed, tristhed og belastede relationer. Læs artiklen her…
Kontakt Anita Øland
"*" indikerer påkrævede felter
Se ledige tider og book her en konsultation hos psykolog Anita Øland her og gennemfør booking.
Du kan booke en tid til psykologhjælp hos psykolog Anita Øland i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!