Mirjam Klann Thullesen

Autoriseret psykolog og psykoterapeut
Autoriseret psykolog og psykoterapeut
+45 30603495
mirjam@psykologerne.dk
Rømersgade 3 1. th. 1362 København K

I am fluent in English and Danish and offer therapy in either language.

Bemærk venligst, at alle sessioner i december afholdes online

Hvorfor opsøge samtaleterapi?

Mange mennesker opsøger samtaleterapi på tidspunkter i livet, hvor de føler sig fastlåste eller befinder sig i en personlig krise – hvad enten det er i forbindelse med individuel terapi eller parterapi. Vi kan alle opleve perioder, hvor vi står over for personlige udfordringer, som vi har brug for hjælp til at navigere i. Min erfaring er, at terapi kan skabe stor forandring, både ved at understøtte nye måder at tænke og handle på og ved at give plads til en dybere indsigt og udvikling i dig selv og dine relationer.

Jeg tilbyder:

  • Individuel samtaleterapi 
  • Parterapi
  • EMDR

Hvordan arbejder jeg i individuel terapi?

Jeg møder dig med varme, åbenhed og nærvær. Der er plads til hele dig og alle de oplevelser, tanker og følelser, du bringer med ind i terapirummet. Sammen finder vi en vej frem, der tager udgangspunkt i dine behov, ønsker og de udfordringer, du står overfor.

Den første samtale er en indledende konsultation, hvor vi taler om, hvad der bringer dig til terapi, og hvad du ønsker at få ud af et forløb. Vi tager udgangspunkt i både din livshistorie og din nuværende situation. Jeg arbejder med det hele menneske og inddrager derfor både tanker, følelser, kropslige oplevelser og relationer. Sammen finder vi ud af, hvad der er vigtigt at arbejde med, og hvordan et terapiforløb bedst kan tilrettelægges.

Min tilgang er integrativ, hvilket betyder, at jeg trækker på forskellige terapeutiske metoder og perspektiver for at tilpasse terapien til dig og din situation. Jeg lægger stor vægt på, at relationen mellem os bygger på tillid, tryghed og god kemi, da det er et vigtigt fundament for udvikling og forandring.

Jeg har erfaring med mennesker med forskellige livshistorier og psykologiske udfordringer. I terapien udforsker vi sammen, hvordan din opvækst, dine relationer og dine nuværende livsomstændigheder kan have betydning for det, du oplever i dag.

Jeg har som regel kort ventetid, og den første samtale kan derfor ofte finde sted allerede få dage efter din henvendelse.

Jeg er uddannet i og henter inspiration fra en række behandlingsmetoder, herunder:

  • psykodynamisk terapi
  • Emotionsfokuseret terapi
  • EMDR
  • nye kognitiv adfærdsterapeutiske metoder (CBT) som f.eks. mindfulnessbaseret tilgange

Behandling af traumer:

Jeg har mange års erfaring med behandling af traumer og er specialiseret i psykoterapeutisk behandling.

Det er muligt du har været udsat for overvældende oplevelser i barndommen som er svære at forstå, eller at du har været udsat for traumatiske hændelser som voksen, som du har brug for at bearbejde. Hos mig finder du et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen kan snakke om oplevelser der påvirker dit liv nu, og hvordan du igennem terapien finder en vej fremad. Mit fokus er både på håndtering af symptomer og bearbejdning af traumatiske hændelser.

Jeg har særlig erfaring indenfor:

  • Omsorgssvigt og udviklingstraumer såsom: overgreb eller vold, forældre med stofmisbrug, vidne til partnervold.
  • Seksuelle overgreb og senfølger
  • Kontrollerende eller voldelige forhold
  • Tortur, menneskehandel og krigsoplevelser

Derudover har jeg erfaring med en bred vifte af andre problemstillinger, såsom:

  • angst,
  • depression,
  • relationelle problematikker,
  • stress,
  • fertilitetsproblemer,
  • udfordringer relateret til at være expat i Danmark,
  • graviditet og-fødselsreaktioner mv.

Du er altid velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende snak om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig videre med det du går og kæmper med, eller har behov for at bearbejde.

Parterapi:

Forudsætningen for din trivsel – og for din partners og jeres børns trivsel – er ofte et stærkt og trygt parforhold, der bygger på kærlighed, tillid og gensidig respekt. Samtidig bringer vi alle vores egne erfaringer og mønstre med ind i de nære relationer. Det kan indimellem udfordre den trygge base, som vi ønsker, at vores parforhold skal være.

Måske søger I parterapi, fordi I befinder jer i en krise, eller fordi I ønsker at passe på og styrke jeres forhold, inden udfordringerne vokser sig større. Måske er en af jer – eller I begge – usikre på forholdets fremtid. Måske oplever I følgerne af et tillidsbrud eller utroskab, lever i en sammenbragt familie eller mærker, at svære oplevelser fra tidligere relationer påvirker jeres nuværende forhold. Det kan også være, at I sidder fast i tilbagevendende konflikter eller samspilsmønstre, som er svære at bryde, og som skaber afstand mellem jer.

Uanset hvad der bringer jer til mig, er I hjerteligt velkomne. I behøver ikke have alle svarene eller være enige om, hvad der er svært. Der skal være plads til jer begge og til det, I hver især kommer med.

Jeg arbejder primært med emotionsfokuseret parterapi (EFT), en evidensbaseret metode, der tager afsæt i vores behov for følelsesmæssig tilknytning og tryghed i nære relationer. I terapien arbejder vi med at forstå og bryde de mønstre, der skaber afstand og konflikter mellem jer, ligesom vi skaber rum for at bearbejde tillidsbrud og genopbygge tilliden. Målet er at styrke forståelsen for hinandens følelser og behov, genfinde nærheden og skabe et mere trygt og kærligt fundament for jeres forhold.

Hvor mange sessioner er nødvendige?

Det er svært at vurdere præcist, hvor mange sessioner der er nødvendige for netop dine eller jeres vanskeligheder. Jeg tilbyder både lang- og korttidsterapi, afhængigt af dine individuelle behov. I korterevarende terapi (6 – 24 sessioner) kan vi fokusere på enten et specifikt problem eller udforske generelle bekymringer. I længerevarende forløb (mere end 6 mdr.) kan vi udforske underliggende eller dybere forankrede vanskeligheder som kan være svære at ændre i kortere behandlingsforløb.

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet psykolog og psykoterapeut med arbejdserfaring i Australien, Storbritannien og Danmark. Da jeg har boet over halvdelen af mit liv udenfor Danmark, har jeg oparbejdet et internationalt perspektiv, samt stor åbenhed overfor diversitet og forskellighed. Jeg har en stor kærlighed for at rejse og indleve mig i den kultur jeg finder mig i. Senest har jeg boet 14 år i London, hvor jeg bl.a. har taget min kandidat og doktorgrad i psykologi og psykoterapi. Efter at have stiftet familie er jeg dog vendt tilbage til Danmark, og har slået mig ned på Nørrebro i København.

I 2011 startede jeg min private praksis i London, og har siden da arbejdet både med privatklienter og på deltid i forskellige virksomhedssammenhæng. Dette inkluderer det offentlige i National Health Service (NHS) og en række højt specialiserede traumebehandlingscentre i Storbritannien samt senest i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur i Danmark. Jeg arbejder nu udelukkende som privat praktiserende psykolog i København, og tilbyder undervisning og workshops til virksomheder der arbejder med traumatiserede mennesker igennem min konsulentvirksomhed Centre for Trauma and Wellbeing.

Du kan læse mere om mig og mit arbejde på:

www.mirjamthullesen.dk

Pris

Individuel terapi 50 minutter: 1.350 kr.

EMDR behandling 80 minutter: 1.950 kr.

Parterapi 80 minutter: 2.100 kr.

Autoriseret psykolog og psykoterapeut
+45 30603495
mirjam@psykologerne.dk
Rømersgade 3 1. th. 1362 København K

Information

  • EFT
  • EMDR
  • Emotionsfokuseret parterapi
  • Psykodynamisk terapi
  • Angst
  • Depression
  • Eksistentielle problemstillinger
  • Empatiudmattelse
  • Familiedannelse
  • Kompleks PTSD
  • Krisehjælp
  • Omsorgssvigt og barndomstraumer
  • Parterapi
  • Partnervold
  • Personlig udvikling
  • PTSD
  • Seksuelle overgreb
  • Sorg
  • Stress
  • Traume
MandagTirsdagTorsdagFredag
DagtiderAkuttider
DanskEngelsk

INDHOLD FRA Mirjam Klann Thullesen

Kontakt psykolog Mirjam Klann Thullesen

Book tid hos Mirjam Klann Thullesen

Du kan booke en tid i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!

Tak for din besked
Vi svarer hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykologerne
Skriv til Psykologerne

Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

Når du kontakter Psykologernes psykologhuse, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.

Tak for din besked
Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykolog Mirjam Klann Thullesen