fbpx

Psykolog Steffen H. Stormrose

Cand.psych.aut. og instruktør i Meditationsbaseret stressreduktion

september 2021
man tirs ons tors fre lør søn
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123

Velkommen

Jeg tilbyder samtaleterapi til unge og voksne, og familierådgivning omkring svære familiedynamikker, såsom angående børn, voksne eller par med særlige udfordringer.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2014.
Jeg er også autoriseret af Dansk Psykolognævn, og nærmer mig i skrivende stund 48 år.
Kvalitetssikring af min praksis sker gennem løbende supervision og efteruddannelse.
Jeg er særligt optaget af mentaliseringsbaserede, psykodynamiske og narrative tilgange; men benytter mig også af kognitive tilgange som acceptance and commitment therapy (ACT) og herunder mindfulness, særligt til behandling af stress- og angstproblematikker.

Samtalerne kan foregå på dansk eller engelsk, i den indre by eller online.
Du er velkommen til at ringe til mig, for at få en fornemmelse af hvem jeg er.
Da jeg sjældent kan tage min telefon, vil jeg foreslå, du lægger en besked eller skriver en sms eller mail om, hvornår jeg kan ringe tilbage til dig.

Hvad kan psykologen hjælpe med?

Problemer er en del af livet; men de tungeste slag og mest uhåndterlige belastninger kan vælte os omkuld eller desorientere os, så vi taber vores meningsgivende personlige mål og midler af syne.
Nogle gange passer de vante håndteringer heller ikke længere til de ændrede vilkår.

Det er i den type situationer, en psykologs professionelle assistance er særligt nyttig:
Til at genfinde ro, fodfæste og en meningsgivende retning i livet, som tager udgangspunkter i din aktuelle situation og den, du nu er.

Hvad kræver det?

For at finde de udgangspunkter og bygge effektivt på dem i fællesskab, er der brug for, at du får mod på at åbne dig ærligt i dialog med psykologen. Og brug for, at psykologen er din medspiller, der kan gøre dig tryg ved den fortrolighed, og gøre din indsats meningsfuld for dig. Det er nødvendigt for at opnå en tilstrækkelig dyb dialog, at du bliver tryg ved at tale frit med psykologen om dine glæder, sorger, problemer, traumer, udfordringer, og nuværende såvel som gamle drømme, som du møder dem i dit liv.
Derfor er det vigtigt, at du finder den rigtige psykolog til den alliance.

Sådan arbejder jeg

Et samtaleforløb med mig begynder med, at vi i fællesskab opklarer, hvad du ønsker hjælp til, hvad der er svært, hvad vi skal arbejde med, og hvilke mål vi kan sætte. Jeg arbejder klientcentreret. Det vil sige, at vi udforsker, hvordan du kan mærke dig selv og navigere i forhold til de ting, der betyder mest for dig, på godt og ondt, og hvordan det svære kan bearbejdes i en bedrende retning, indtil du finder ro, fodfæste og fleksibel meningsgivende retning i livet igen.

Frynsegoder

I bearbejdningen af de centrale problemer indgår for de fleste mennesker et arbejde med at finde sig selv. At finde sig selv vil sige at kunne mærke sig selv og at vide, hvad der aktuelt betyder mest i ens liv, på godt og ondt, og at kunne arbejde omsorgsfuldt med begge dele af selvforståelsen. Du udvikler altså en mere terapeutisk tilgang til dine ønsker, frustrationer og behov, generelt, gennem bearbejdning af det, der går dig på.
Sagt på en anden måde kan du blive en bedre og mere ansvarlig ven for dig selv.

Udfordringer

Sten på vejen dertil er ofte forviklinger som lavt selvværd; vanskelig afbalancering af selvomsorg og omsorg for alt det øvrige, der betyder noget; akut stress, i dig og/eller omkring dine relationer; vanskelig selvberoligelse ved følelseskomplekser såsom angst, afmagt, sorg, ensomhed eller vrede, eller traumer fra en svær opvækst eller ulykkelige hændelser. Ofte er de sten på vejen også, hvad du kom for at få hjælp til at bearbejde.

Tavshedspligt og undtagelser

Som psykolog har jeg tavshedspligt om indholdet af samtalerne og hvem, der er mine klienter.
Er du under 18 år, skal dine forældre blot vide, at du går til psykolog.
Når du er under 18, skal jeg i øvrigt oplyse, hvis du vurderes at være i fare fra andre, så du kan få den hjælp, du skal have.
Uanset hvor gammel du er, skal jeg også oplyse, hvis du vurderes at være til fare for dig selv eller andre.

Det er vel at mærke endnu ikke sket for mig, fra 2014 til nu, at jeg har været nødsaget af den omtalte underretningspligt til at bryde min tavshedspligt. Heller ikke selvom jeg har talt med adskillige klienter, der har haft både selvmordstanker og/eller selvskadende adfærd.
De retslige forbehold for tavshedspligten er der kun fordi, der skal være ansvarlige grænser for, hvad vi psykologer kan nøjes med at tale om og reflektere over, og hvornår vi skal bidrage til at noget praktisk sættes i værk for at sikre, at klienten ikke kommer galt afsted.

Hvis du beder mig om at udarbejde en udtalelse om dig og vores samtaler, kan jeg også udtale mig om det, du siger god for (fx til dit forsikringsselskab) uden at bryde tavshedspligten.

Events med Steffen H. Stormrose

Seneste blogindlæg fra Steffen H. Stormrose

Seneste podcasts med Steffen H. Stormrose

Nyheder fra Steffen H. Stormrose

Kontakt Steffen H. Stormrose

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Se ledige tider og book her en konsultation hos Steffen H. Stormrose

Du kan booke en tid til en psykologsamtale med Steffen H. Stormrose i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!

september 2021
man tirs ons tors fre lør søn
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123