"Jeg kan godt fortælle, at den session med psykodrama, hjalp mig 100% med mit problem."
"Jeg kan personligt varmt anbefale Ditte-Marie. Hendes fokus på struktur, fordrer trygge, befriende og humoristiske rum med plads til alle.”
"Ditte-Marie har en sans for at være åben og undersøgende på en måde, hvor man kan få ny indsigt i sig selv og finde nye måder at tackle de situationer, hvor man sidder fast."
"Jeg har fået en general ro i livet og fået bearbejdet nogle negative minder fra fortiden. Forløbet har også givet mig bedre kontakt med forskellige sider i mig selv og nogle bedre leveregler."
Føler du dig fastlåst? Har du brug for hjælp til at opdage nye perspektiver og løsninger? Vil du bryde med gamle handlemønstre? Ønsker du indsigt i dig selv og dine relationer? Savner du mere glæde og mening i din hverdag? Jeg tilbyder individuelle samtaler til voksne. Jeg tager udgangspunkt i det, som fylder for dig og støtter dig i den forandring, som du ønsker. I et fortroligt rum, hvor du kan være dig selv, undersøger vi din problemstilling.
Du kan være plaget af:
Her er nogle eksempler på, hvad du kan få ud af samtalerne:
Til den første samtale, taler vi om, hvad du ønsker hjælp til og hvad, der er vigtigt for dig i samtalerne. Jeg hjælper dig med at indkredse din problemstilling, eller det som fylder for dig aktuelt. Du behøver ikke at have forberedt noget. Jeg spørger også til din baggrund, hverdag, familiesituation og tidligere erfaringer med psykoterapi. Måske har du erfaringer fra tidligere samtaleforløb og ved, hvad der virker godt og mindre godt for dig. Måske er det første gang, at du går til en psykolog og det har krævet overvindelse at møde op. Du er velkommen, som du er. Det kan være, at du har nemt ved at dele dine tanker og følelser, eller det kan være svært og udfordrende. Vi tager det i dit tempo og tilpasser samtalerne efter dine ønsker og mål. Jeg har fokus på at skabe et tillidsfuldt rum, hvor du kan være dig selv og føler dig set og hørt. Der skal være plads til alle følelser, til humor, aktiv undersøgelse og kreativitet. Efter den første samtale, har du mulighed for at starte i et samtaleforløb hos mig. Her mødes vi regelmæssigt i en periode. Samtaleforløbets længde afhænger af din problemstilling. Hvis jeg vurderer, at du får bedre hjælp et andet sted, vi jeg også fortælle det.
Jeg tilpasser metoden efter din problemstilling, så du får mest muligt ud af samtalerne. Øvelser og redskaber tager udgangspunkt i den forandring, som du ønsker. Løbende evaluerer vi, hvad som virker godt for dig og om der er noget, som vi skal justere på. Jeg trækker især på kognitiv adfærdsterapi, schematerapi og den oplevelsesorienterede terapiform psykodrama.
Jeg har mange års erfaring med kognitiv adfærdsterapi fra psykiatrien, hvor jeg har været med til at udvikle behandlingsprogrammer til depression og angsttilstande. I kognitiv adfærdsterapi undersøger vi sammenhængen mellem dine tanker, følelser, krop og handlinger. Vi har fokus på at bryde med negative tanke-og-handlemønstre, så du kan leve det liv, som du ønsker.
I psykodrama anvender jeg teknikker som iscenesættelse og rollebytte, som giver dig mulighed for konkret at opleve og afprøve nye handlemåder i et trygt rum. Det er samtidig en både kreativ og effektiv metode til at undersøge en problemstilling fra forskellige perspektiver. Gennem rollebytte får du indsigt i dig selv og dine relationer. Jeg er forkvinde i Dansk Selskab for Psykodrama og Aktionsterapi i Psykologforeningen, hvor jeg også underviser i metoden. Jeg er uddannet psykodramainstruktør (CP) ved Moreno Instituttet i Oslo.
Gennem schematerapi får vi indblik i vores umødte følelsesmæssige behov. Derigennem kan vi bearbejde svære livserfaringer og bryde med gamle mønstre. Vi arbejder med forskellige sider af personligheden og har især fokus på at styrke din “sunde voksen”-side, drage omsorg for det indre “sårbare barn”, bekæmpe den indre “kritiker” og komme mere i kontakt med det “glade og kreative barn”. Vi bruger effektive og nærværende metoder, som visualisering og stoleøvelser.
Jeg er 42 år og bor med min mand og to børn i København. Jeg blev færdiguddannet som psykolog i 2010, er medlem af Dansk Psykolog Forening og autoriseret af Psykolognævnet. Som psykolog har jeg især arbejdet i Psykiatrien og som konsulent i forskellige virksomheder og organisationer. Derudover har jeg en uddannelse i dokumentarfilm og medier fra USA og brænder også for formidling af psykologiske temaer gennem video og lyd. I min podcast Rollebytte kan du få en smagsprøve på den oplevelsesorienterede terapiform psykodrama, som jeg er specialiseret i. Jeg har boet og studeret i forskellige lande og taler flydende engelsk og tysk.
Der betales kontant eller via mobilepay efter hver konsultation. Afbud skal meddeles via sms eller mail senest 24 timer forud for den aftalte konsultation. Udeblivelse eller afbud senere afregnes til fuld betaling. Jeg tager desværre ikke imod henvisninger fra lægen, men hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, så kan du få tilskud til samtalerne hos mig.
Individuel terapi: Pris pr. konsultation a 50 min: 1300 kr.
Individuel supervision: Pris pr. konsultation a 50 min: 1400 kr.
Jeg tilbyder også psykodrama i gruppe, workshops, undervisning og coachingforløb. Prisen afhænger af fokus, rammer og varighed. Du er velkommen til at kontakte mig og høre nærmere.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.