Panikangst, også kendt som panik lidelse, er en form for angstforstyrrelse, der involverer gentagne og uventede episoder af intens frygt eller panik, kendt som panikanfald. Disse panikanfald kan komme pludseligt og nå deres højdepunkt inden for få minutter. Panikangst kan have en betydelig indvirkning på en persons livskvalitet og daglige funktion.
Klik her for at tage vores Angst selvtest
Meget mere information om Angst finder du her
Kendetegn på panikangst og panikanfald kan omfatte:
- Hjertebanken eller hurtig puls: Følelse af, at hjertet banker hurtigt eller uregelmæssigt.
- Sved: Overdreven sveden, især i håndfladerne eller på panden.
- Rysten eller rysten: Ukontrolleret rysten eller rysten i hænder, ben eller hele kroppen.
- Svimmelhed eller svaghed: Følelse af svimmelhed, ubalance eller svaghed i knæene.
- Følelse af kvælning eller åndenød: Følelse af at have svært ved at trække vejret eller ikke få nok luft.
- Brystsmerter eller ubehag: Fysisk ubehag eller smerter i brystområdet, ofte forvekslet med et hjerteanfald.
- Kvalme eller maveproblemer: Følelse af kvalme, opkastning eller maveproblemer.
- Fornemmelse af varme eller kulde: Varmefølelse eller kuldefornemmelse, rysten og kuldegysninger.
- Prikkende fornemmelse: Fornemmelse af prikken eller følelsesløshed i hænder, fødder eller ansigt.
- Følelse af uvirkelighed eller fremmedgørelse: Følelse af at være “ude af kroppen” eller at opleve verden som uvirkelig.
- Angst for at miste kontrollen: Frygt for at miste forstanden, gøre noget pinligt eller miste kontrol over ens handlinger.
- Dødsangst eller frygt for at dø: Intens frygt for at dø eller følelsen af, at man er ved at dø.
- Hedeture eller kuldegysninger: Pludselige temperaturændringer, som hedeture eller kuldegysninger.
- Forhøjet følelsesmæssig ophidselse: Overvældende følelse af angst, panik eller rastløshed.
- Tankemylder eller uklarhed: Overvældende tanker, kognitive forvrængninger eller uklarhed i sindet.
- Svært ved at slappe af: Vanskeligheder med at slappe af og roe sig ned, selv efter angrebet er ovre.
- Undgåelse af situationer: Efter gentagne panikanfald kan personen begynde at undgå steder eller situationer, der kan udløse angstanfald.
Det er vigtigt at bemærke, at panikanfald kan variere fra person til person, og ikke alle vil opleve alle disse symptomer. Hvis du eller nogen, du kender, oplever disse symptomer, og de har en negativ indvirkning på dagliglivet, er det vigtigt at søge hjælp fra en kvalificeret psykolog eller sundhedsperson, der kan vurdere situationen og tilbyde passende behandling og støtte.
Behandling af panikangst kan omfatte følgende:
- Kognitiv Adfærdsterapi (KAT): Dette er en effektiv terapeutisk tilgang til behandling af panikangst. Det fokuserer på at identificere negative tanker og mønstre og erstatte dem med mere realistiske og konstruktive tanker. KAT inkluderer ofte udsættelse terapi, hvor personen gradvist udfordrer frygtede situationer for at reducere angst reaktionen.
- Åndedrætsteknikker: Læring af dyb vejrtrækning og afslapningsteknikker kan hjælpe med at reducere de fysiske symptomer forbundet med panikanfald.
- Progressiv muskelafspænding: Dette er en metode til at reducere fysisk spænding og angst ved at lære personen at spænde og slappe af i forskellige muskelgrupper.
- Mindfulness og meditation: Øvelser i mindfulness og meditation kan hjælpe med at øge bevidstheden om kroppens reaktioner og tanker uden at dømme dem. Dette kan reducere angst og hjælpe med at forhindre panikanfald.
- Medicin: Lægen kan ordinere antidepressive medikamenter eller angst lindrende medicin for at hjælpe med at reducere symptomerne og forebygge panikanfald. Medicinering skal altid diskuteres med en sundhedsperson.
- Psykoterapi: Ud over KAT kan terapiformer som Acceptance and Commitment Therapy (ACT) eller Dialektisk Adfærdsterapi (DBT) også være nyttige i behandlingen af panikangst.
- Selvhjælp og livsstilsændringer: Opbygning af sunde vaner som regelmæssig motion, en afbalanceret kost, tilstrækkelig søvn og stresshåndtering kan hjælpe med at mindske angst.
- Støttegrupper: At deltage i en støttegruppe for personer med panikangst kan give en følelse af fællesskab og forståelse samt mulighed for at dele erfaringer og lærdom.
Hvis du eller nogen, du kender, oplever panikangst, er det vigtigt at søge hjælp fra en kvalificeret psykolog eller sundhedsperson, der kan vurdere dine symptomer og tilbyde passende behandling og støtte. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis panikangst påvirker din dagligdag negativt, da der findes effektive behandlingsmuligheder.
