Podcast sammendrag
Dagens gæst er Mette Marie Gunnar Gård er neuropsykolog og har en baggrund inden for arbejde med forskellige former for hjerneskade, hjerne påvirkninger, og rehabilitering efter hjerneskader.
Når man slår hovedet og får en hjernerystelse
Man kan jo egentlig godt sige, at en hjernerystelse er en mild form for lille hjerneskade, men man vil typisk ikke kunne se en hjernerystelse på en scanning, og det kan man ikke, medmindre man har en utrolig fin MR scanner.
Der er jo meget der er spørgsmål om, hvad man hvor god teknologien er, så om nogle år så kan det sagtens være at man kan se en en hjernerystelse i virkeligheden. Se hvad det er, fordi det man ved om hjernerystelse. Det er 3 hovedtyper af skader og det er den ene er når hovedet bliver udsat for et slag, og så bliver hjernen ligesom deformeret. Ligesom stor geleklump, som bliver presset ind i den ene side af kraniet, og bouncer tilbage til den anden side.
Så sker der ligesom nogle strækninger, en strækning af hjernen, både en sammenpresning og en strækning og ledningerne i hjernen, at mellem alle vores hjerneceller, er der sådan nogle
ledninger på kryds og tværs, rigtig mange af dem og når de bliver strukket, , de ikke går i stykker, men de virker ikke så godt et stykke tid, så vil de ikke være så hurtige til at sende signaler frem til.
Så det er en af de effekter, man har af en hjernerystelse, og en anden ting er, at man kan få nogle mikro blødninger rundt omkring, som er så små, at man ikke ser dem igen på en scanning. Men de er der. Det kan hjernecellerne ikke så godt lide de der små blødninger, og så sker der jo også nogle kemiske og.hormonelle forandringer i hjernen, når man slår sig.
Hormon og kemiske ændringer
Vi har en masse signals stoffer i hjernen og hormoner i hjernen, som hjernen og kroppen jo er påvirket af. De kan ændre sig et stykke tid. Det kan føles som om, at man kan blive meget ked af det, sådan nærmest ud af det blå for eksempel og man synes at noget er helt forfærdeligt eller man kan blive meget rørt over en kattekilling i fjernsynet. Man bliver altså berørt nemt. Man kan også blive meget irritabel, at man kan have humørsvingninger, som man måske ikke helt kan forstå, som kommer lidt sådan overraskende, og som man ikke er vant til. Det kan være en en del af det billede, altså at kemien i hjernen ligesom har har ændret sig.
Hjernerystelsens påvirkning
Der er så indgribende i deres hverdag, som er usynlig for andre. Det kan være rigtig svært, fordi det kan være rigtig svært at få andre til at forstå, at man har det sådan, og så kan det være rigtigt svært at forstå, at man har det for sig selv, at man har det sådan, ikke altså, hvorfor, hvad er det der sker her, jeg har fået en ny hjerne, som bare ikke agerer på den måde den plejer og man ikke rigtig kan kende sig selv og at man lige pludselig har fået nogle begrænsninger, som er helt nye.
For eksempel jeg kan ikke læse en bog lige pludselig og jeg kan ikke holde ud at solen skinner. Jeg skal have solbriller på hele tiden, eller hvad man nu kan være eller man bliver meget, meget træt, meget hurtig af stort set ingenting ikke, så man slet ikke kan det man plejer at kunne ikke. Altså nogle meget indgribende symptomer, som for de fleste vil være meget nye og uforståelige.
Tidsspænd for hjernerystelse
Fordi det er jo ikke, hvis du har dit et brækket ben ikke så kan man godt forstå, men det tager 8 uger der var gips på. Du kan selv se det, de andre kan se det. Men de her mere usynlige tilstande, det er også ret stressende ikke. Man ved ikke hvornår det er slut. For, må jeg sige, for langt de flestes vedkommende sådan noget sådan femogfirs halvfems procent af folk der slår hovedet der er det, går det over inden for en måneds tid, måske 6 måneder.
At man er nødt til at indrette sig uanset hvor lang tid det kommer til at vare, fordi det hjælper ikke rigtigt det der med at bare overhøre det. Og så blev det i hvert fald ikke rart at være til. Så der er nogen der kan have den, kan man sige tanke og følelse, at hvis man, at hvis jeg bukker under i gåseøjne for det her, hvis jeg tager hensyn til det, jamen så går det aldrig væk eller så, så anerkender jeg ligesom at det er et problem.
Retningslinjer for hjernerystelse
Jeg er oplevede for eksempel at blive opfordret fra sundhedssystemet til at bare gøre som jeg plejer, men bare i en lidt mindre udgave. Og det prøvede jeg. Det fungerede ikke, og det gav tilbagefald, og jeg kunne ikke forstå det
Det er ikke helt enighed om hvordan man, hvordan man skal forholde sig, når man er kommet til skade med hovedet. Det går også an på hvad for en, hvad for en faggruppe man spørger. Jeg er i hvert fald er den opfattelse at det er vigtigt at tage hensyn, og at du kan forlænge din måske ikke nødvendigvis din, altså du gør skade på den måde på hjernen ved at overhøre, overhøre det, men du kunne få lavet dig af sådan en stress tilstand oveni hvis du overbelaster dig selv, ligesom du kan overbelaste dig selv i alle mulige andre simple med arbejde for eksempel ikke , og så få sådan en ordentlig gang stress hvor hjernen heller ikke fungerer for, det kan man også komme ud i ikke. Så jeg vil til hver en tid sige, at det er vigtigt at tage hensyn til det men omvendt også, at man ikke bare lægger sig i sin seng og ruller gardinerne ned og så ikke ligger i mørket i i to måneder. Det er heller ikke så godt, så det er godt med noget aktivitet, sådan lidt aktivitet men det er meget en afvejning og mærke efter.
Gode vilkår for healing af hjernerystelse
Det der med at gå ud i naturen, er afstressende, er fordi vi er biologisk er, har vi en en stor del af vores historie som art har vi befundet os i naturen, kan man godt sige. Det er ikke så. Det er ikke så mange år siden rent historisk, at vi har begyndt at bo i byer og har været rigtig mange sammen og er blevet stimuleret med alt muligt støj og det er heller ikke så lang tid siden vi begyndte at have mobiltelefoner i hånden hele tiden. Men af natur faktisk, og det er der masser af studier om, at det at gå ud i naturen, kunne bare gå ud i en park. og bare kigge ud på træ. Men altså endnu bedre gå ud i skov eller et eller andet, hvor der er lidt ro og kigge på nogle træer og lytte til vinden og mærke. Det har det, altså det kan du simpelthen måle på folk du har sendt dem igennem et bymæssigt område og så har du sendt dem igennem en skov, så kan du måle på deres kortisolniveau, som er et stresshormon. Der kan du måle, at de har simpelthen et højere kortisolniveau, dem der har gået igennem byen.
Hvad kan psykologen hjælpe med, når hjernerystelsen ikke går væk
Jeg kunne have talt med dig om, hvad det var for nogle symptomer du havde og fået gjort det mere tydeligt, hvornår symptomerne opstår. Hvor meget energi har du, hvornår det typisk være at man er meget træt, og når man så bliver meget træt, så kan det være symptomerne bliver værre, så får man mere hovedpine og alle de der ting der nu kan. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person og afhængig af hvor meget man har slået hovedet, men typisk hovedpine, svimmelhed, i en eller anden grad, så kan man have i starten typisk kvalme, utilpassethed og træthed, træthed, træthed, træthed. Man simpelthen bliver træt af at tænke, træt af at koncentrere sig, og det simpelthen kan være svært at koncentrere sig. Måske ikke kan koncentrere sig i lang tid ad gangen.
Måske ikke kan multitaske sådan på den måde. Det kan være svært lige at holde styr på flere ting på en gang. Det er en meget, meget fin funktion, som er ret sårbar. Det er den her multitasking, at man kan have ting, og det kan være man glemmer ting nemmere. Det kan godt være det, altså sådan , det der var i baghovedet, ligesom det røg det væk ikke . Så er, man altså glemmer man alt hvad , man har vasketøj i maskinen eller ting brænder på og noget ikke sådan. det kan også ske. Og så kan der være. Ja det kan være sværere at fintænke, sværere at løse et problem.Altså man kan simpelthen du ved, så man så får en opgave man skal sidde og eller læse noget, Der er en lille smule kompleks. Altså som om at hjernen, ligesom går i båndsalat, sådan er der nogen der kan opleve det.
Jeg flygtede op på mit lille loftrum og lavede et lille værksted, fordi det var det eneste jeg kunne. Der var ingen computer og ingen skærme og altså kunne stå deroppe og snedkerere lidt. Og så byggede jeg et lille dukkehus og Jeg synes, at det var så svært og jeg tænkte ud, hvordan at den næste lag på det her dukkehus skulle været. Siden da har jeg set det her dukkehus. Og for mig ser rigtig ud. Rigtig stolt og synes det var et flot dukkehus. Men er du sindssyg, hvor brugte jeg meget energi på det, i forhold til hvor lille en opgave det egentlig var, og hvor havde jeg svært ved at regne ud, og hvordan det endte med at se ud. Jeg tror med den samme energi kunne jeg bygge et rigtigt hus i dag. Sådan føles det lidt, det var enormt krævende.
Symptomer på hjernerystelse
Mere konkret kan man sige også, at det kan man kan blive meget lydfølsom og lysfølsom. Det kan være svært med skarpt lys eller sådan lys, der skifter, for eksempel at man går på gaden, og der så er gadelys belysning og det altså. Det kan være svært at se på og så ja lydfølsomhed at man bliver meget generet af lyde og at akustik lige pludselig bliver meget vigtigt, at man kan ikke holde ud at sidde på cafeen med højt til loftet og hårde flader og espressomaskinen, at folk der taler, musik og sådan noget man bliver helt vanvittigt.
Skræmning
Så der er skærmning er vigtigt på den måde, at det skal man ikke udsætte sig for i ret lang tid, når man kan mærke, at det er for meget, så skal, så må man finde et sted med lidt blødere sofa og lidt mere ro eller bare gå hjem. Vi bruger også vores helt almindelige velfungerende hjerne bruger ret meget energi på og sortere irrelevante stimuli fra. Sådan så, at man ikke bliver, så det ikke bliver for krævende på en eller anden måde. Men det er faktisk noget der bruger noget batteri også. Altså, det kan man også se at folk bliver, for eksempel storrumskontor, der er større risiko for folk får stress i storrumskontor. Hvis du har målt på folk der kørte bil, at hvis de taler samtidig og taler også bare, og det behøver ikke at være håndholdt men, at de har en samtalepartner altså er de lidt mindre opmærksomme og man kan sagtens føle, at det kan jeg sagtens, men det kræver faktisk lidt energi og lidt opmærksomhed.
Skærm og pauser
Mange af os kører rundt med og bruger computere. Vi har telefonen ved os hele tiden og bruger meget tid på skærmen med, hvad vi nu gør med læse nyheder eller hvad på de sociale medier og så videre.Og man kan føle, at man lige skal, du ved jeg kobler lige af slapper lige af, og så sidder jeg med min skærm. Men det er faktisk ikke en pause for hjernen. Det er ret krævende, det kan godt være at det ikke er noget, at man synes det er vigtigt eller noget man behøver at huske. Men det er faktisk krævende for hjernen og processere at man bearbejde alle de her indtryk. Så det også for den raske hjerne er det faktisk ikke en pause. Man føler det er en pause. Men det kan være det nogen kan bruge det som en slags pause fra sig selv, at man ikke har okkuperet med sine tanker og bekymringer, men det ene og det andet, så kan man bare ligesom forsvinde ind i den her digitale verden. Der er også nogen der kan bruge det som en slags lidt en bedøvelse på den måde. Det er ret effektivt til at forsvinde indeni, men det er ikke en hjernepause. Det er ikke noget at man bliver mindre træt af, og det er jo det afgørende, kan man sige, når man har en hjernerystelse.
Balance mellem hvile og aktivitet
Vi har talt om det her med, at man lærer sine symptomer at kende, finder ud af hvor meget hvor meget energi har jeg på kontoen. Hvad kan jeg klare på en dag, før jeg begynder at få symptomer. Det er rigtig vigtigt, at man får balanceret aktivitet og hvile. Det kan være at det er nødvendigt med mange hvil i løbet af dagen hjernepauser. Altså det her hjernepauser ingen skærm, kig ud på et træ, hør noget rart musik eller et eller andet ikke. For eksempel det kan være at man kan meditere lidt eller eller bare lige tage sig en lur, men balance mellem noget let aktivitet og nogle pauser Der er det et godt redskab, kan man sige at have lært sine symptomer at kende sådan så man ved hvornår er, hvornår er der advarselslamper. Det kan være noget af det første, at man begynder at få hovedpine, eller man begynder at blive lidt utilpas eller et eller andet ikke og så er det der at man skal afveje hvor meget aktivitet, man må gerne blive, altså det er ikke fordi det er farligt, at man får symptomerne. Man skal ikke blive bange for det, men prøve at ligesom at afveje, hvor meget aktivitet koster. Så kan man forhåbentlig og de fleste tilfælde stille og roligt skrue op for aktiviteten.
At være strategisk
Det kan jo også være det for eksempel, egentlig et godt stykke tid, er for meget til at gå til store selskaber, hvor der er mange mennesker, der taler på én gang, kan man ikke skal gå på cafe. Man skal gå en tur i stedet for. Der er jo så mange Der er ikke kan arbejde et stykke tid Sådan noget med at sørge for at tilrettelægge sådan en gradvis tilbagevenden med nogle hensyn, hedder det, nogle hensyn i sin arbejdsdage, når man ikke har alt for travlt og ikke alt for uoverskueligt opgaver, fordi man træner, gør en ting ad gangen, men sørge for ro omkring sig, hvis man skal fintænke.
Tilgive sig selv for ikke at kunne fintænke, altså at man ikke slår sig selv i hovedet, fordi der vil være rigtig mange der har rigtig, rigtig svært ved at acceptere, at det er sådan her det er. Og sådan er det bare et stykke tid og man kan ikke træne sig ud af det her. Du kan ikke bare lige, det hjælper ikke bare at presse på og gøre noget. Man siger, jamen vi giver det en time til, så kan jeg noget mandag. Nej sådan er det ikke, så er du bare bombet i så og så meget længere tid i to dage bagefter. For den her træthed er også sådan en type træthed du ikke rigtig kan sove derfra. Så hvis man har over overbrugt sig, kan man sige overbrugt hjernen en dag, så kan det være man ligger brak i 2 dage og så var det måske ikke helt det værd kan man sige.
