Psykodrama – et terapeutisk legerum for voksne
ROLLEBYTTE Af Psykolog Ditte-Marie Jakobsen d. 16. juni 2023
Opdag nye perspektiver og forløs din fortid gennem den oplevelsesorienterede og legende terapiform psykodrama.
For børn er leg naturligt. Som voksne kan vi glemme, hvordan leg kan hjælpe os med at undersøge og bearbejde svære følelser og vigtige temaer i vores liv. I terapiformen psykodrama er du til stede på en nysgerrig og legende måde, som giver dig værdifulde indsigter. Psykodrama er en 100 år gammel metode udviklet af Jacob Levy Moreno, som var inspireret af legens potentiale. I denne episode af podcasten “Rollebytte” giver din vært, psykolog og psykodramainstruktør Ditte-Marie Jakobsen en introduktion til psykodrama som et terapeutisk legerum for voksne. Du får indblik i begrebet “surplus reality” eller udvidet virkelighed, som beskriver, hvordan du i terapirummet undersøger dit tema i “her og nu”. Ved konkret og kropsligt at skifte perspektiv, kan du undersøge din situation fra forskellige vinkler. Ved at komme i kontakt med de svære følelser knyttet til dit tema, får du mulighed for at forløse din fortid og bryde med gamle mønstre. Det kræver ingen særlige forudsætninger for at få udbytte af psykodrama-metoden. Vi kan alle lære at komme i kontakt med vores legende og kreative side og genopdage legens potentiale i et trygt terapirum. Lyt til episoden, hvis du overvejer psykodrama som terapiform eller er studerende eller fagperson, som er nysgerrig på at vide mere om denne oplevelsesorienterede og legende terapiform.
Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.
ROLLEBYTTE
ROLLEBYTTE - indsigt i vores roller og relationer Ved at bytte rolle med et andet menneske, eller en side af os selv, kan vi få indsigt i vores roller og relationer. Gennem rollebytte undersøger psykolog Ditte-Marie Jakobsen eksistentielle temaer med sine gæster. Rollebytte er en teknik i terapiformen psykodrama.Flere afsnit i serien
Relaterede blogindlæg
11. september 2023
Psykolog Cecilie Sonne
Bryd tavsheden: psykisk vold kollegaer imellem
1. maj 2023
Psykolog Rikke Jamborg Hansen
Gør det ondt indeni? – selvhjælpsguide til at forstå dine følelser
19. januar 2023
Psykolog Kristine Andersen
Ud af hovedet og ned i kroppen
5. januar 2023
Psykolog Kristine Andersen
Du er ikke udmattet, du er dysreguleret!
9. december 2022
Psykolog Mette Sloth