ERHVERVSPSYKOLOGI

Udbrændt efter at have talt med mange mennesker på arbejdet – kender du det?

00:00

    Læs her om hvilke tegn du kan holde øje med og hvordan passer du på dig selv, så du undgår at blive udbrændt.

     

    Udbrændt, empatitræt, relationskvalme – svært barn har mange navne.

     

    Det er ikke nødvendigvis kun i de traditionelle omsorgsfag, at vi kan opleve, at man kan føle sig udbrændt efter at skulle stille sig til rådighed over for andre. Det kan også sagtens være noget du kan opleve, hvis du arbejder som personaleleder, inden for servicebranchen eller noget helt tredje. Fælles kan være en oplevelse af, at du bruger dig selv, eller stiller dig selv til rådighed for andre på en måde, hvor du oplever, at du langsomt bliver udbrændt, og at du får mindre overskud til både dig selv og dine nærmeste.

     

    Din udbrændthed kan også påvirke dem du holder af

     

    For en del år siden, havde jeg et job, der bestod i at tale med rigtig mange mennesker dagligt om deres arbejdssituation. Samtidig var jeg i et forhold med en mand, som havde det svært på hans arbejdsplads. Det betød, at når jeg kom hjem, så mødte jeg en kæreste, der havde et stort behov for at tale om sit arbejde. Jeg ville jo rigtig gerne være der for ham, men jeg oplevede, at jeg havde svært ved at finde overskud til at være nærværende og empatisk i forhold til hans situation, fordi jeg allerede havde brugt den del af mig selv hele dagen. Det betød at jeg oveni at være rigtig udbrændt fra dagens arbejde også følte dårlig samvittighed på hjemmefronten, fordi jeg ikke syntes at jeg slog til nogen af stederne.

    Den oplevelse er noget mange af os, der arbejder med mennesker i forskellig form, kan opleve. Og ud over manglende overskud, så kan du måske også opleve, at du har sværere og sværere ved at mærke empati og omsorg overfor dem, som du skal hjælpe. For nogle kan det ende i ulyst, ligegyldighed eller irritation, som igen kan ende i udbrændthed.

    Hvordan jeg så løste situationen med min kæreste, kan du læse nederst i blogindlægget.

     

    Er jeg udbrændt? – hvilke signaler på udbrændthed kan du holde øje med?

     

    Alle mennesker er forskellige og derfor kan måden, vi hver især mærker udbrændthed opleves meget forskelligt. Jeg har arbejdet med mennesker i mange år, som bliver udbrændt på den måde. Nogle af de opmærksomhedspunkter, som jeg bruger i mine forløb, har jeg samlet i en liste nedenfor. Prøv at kigge den igennem og se, om du kan genkende fra dig selv.

     

    Kender du nogle af disse fænomener:

    • Du mærker ubehag, svimmelhed eller kvalme, når du skal være sammen med andre mennesker.
    • Du har sværere ved at mobilisere den omsorg, empati og forståelse, som du normalt møder dine omgivelser med.
    • Du mærker irritation, ulyst eller måske endda afsky, når andre gerne vil læsse af hos dig.
    • Du trækker dig socialt og begynder at aflyse aftaler, du ellers plejer at glæde dig til.
    • Du håber nogle dage på at blive syg, så du kan blive hjemme med god samvittighed.
    • Du bliver mere og mere træt, selvom du ikke bruger dig selv fysisk.
    • Du bliver lettere irriteret på andre – både privat og på arbejde.
    • Du har en følelse af ikke at slå til eller være der nok for andre – både arbejdsmæssigt og privat
    • Du mærker kropslige symptomer i form af hovedpine, hjertebanken, spændingstilstande og smerter.

    Husk at har du det sådan en enkelt dag, så er det jo helt almindeligt og ikke nødvendigvis et tegn på udbrændthed. Måske har vi bare en dårlig dag, har sovet dårligt eller andet. Det kan også være, at du generelt er et introvert menneske, som altid har aflyst aftaler eller undgået sociale sammenhænge. Det er der intet i vejen med. Det er når disse ting opstår som en ny adfærd og er tilstede i en længere periode, at det kan være vigtigt, at få opmærksomhed på det.

     

    Hvordan passer du så på dig selv og undgår udbrændthed?

     

    Jeg lovede tidligere, at jeg ville fortælle, hvad mig og min daværende kæreste gjorde, for at løse vores situation. Godt hjulpet på vej af råd fra en ældre erfaren kollega, aftalte vi, at hverdagsaftenerne var ”arbejdsfri” tid. Og at min kæreste, når det var muligt, gemte hans oplevelser til weekenden, hvor jeg havde tid og overskud til at lytte ordentligt til ham.

     

    Et af de redskaber, jeg bruger med mine klienter, er at hjælpe dig med at lave en forventningsafstemning, med dine nærmeste, om hvordan I kan komme hinanden i møde, når I har forskellige behov for samvær.

     

    Måske har din ægtefælle brug for at tale om sin arbejdsdag og du har brug for stilletid. Snak om hvordan de ting kan kombineres, så du ikke oplever at skulle fortsætte med at stille dig for meget til rådighed over for andre mennesker, når du har fri. Måske kan I aftale, at der er ro den første time, når I kommer hjem. Eller at det er ok, at du starter eftermiddagen med en gå/løbetur og så derefter er klar til at være sammen med andre igen.

    En anden stor del af mine klientforløb, består i, at vi sammen finder overskuelige hverdagsaktiviteter, der giver pause, restitution og fornyet energi. Det skal være noget, du har lyst til at lave, og som du kan se dig selv finde lidt tid til i din hverdag eller i weekenden. I gennem årene har jeg mødt enkelte klienter, der mærkede at de havde brug for, at det var nærende sociale aktiviteter med mennesker de følte sig trygge sammen med. Men overordnet så har jeg også fokus på, at aktiviteterne skal være noget, man kan gøre solo, så man netop får en pause fra at være i social kontakt med andre.

     

    Det kan for eksempel være:

    Meditation og yoga – til at skabe ro i nervesystemet, få kontakt til kroppen og få groundet dig selv.

    Ophold i naturen – så du mærker ro og stilhed omkring dig og du og dit nervesystem får en ”kontaktpause”.

    Motion og bevægelse –  ligesom med yoga giver det kontakt til kroppen og pause fra hovedet. Det behøves ikke at være omfattende. Ofte handler det for eksempel om en daglig gåtur, evt. med en god podcast i ørene.

    Finmotoriske aktiviteter – for eksempel at lægge puslespil, strikke, bage, male og tegne mv. Når vi bruger vores finmotorik, så holder vi os beskæftiget og fokuserede og får dermed ofte en pause fra tankerne.

    Derudover kan der være rigtig mange forskellige måder, du kan skabe gode rammer for dig selv på i dit arbejdsliv, som alt sammen afhænger af dig, din livssituation og dit erhverv. Alt det vil jeg komme ind på i et senere blogindlæg.

     

    Hvordan kommer du videre hvis du er udbrændt?

     

    Hvis du har læst ovenstående, kan genkendt dig selv og føler dig udbrændt, men tænker, at der skal lidt mere hjælp til, så er  du velkommen til at sende mig en mail på eva@psykologerne.dk Du kan også gå ind på min profilside, hvor du kan læse mere om mig og booke en tid med det samme.

     

    I dette blogindlæg kan du læse om, hvordan du kan opdage, om du er ved at blive ”udbrændt” af kontakt og få tips til, hvordan du kan passe på dig selv, så du ikke ender med at blive decideret udbrændt.

    INDHOLD FRA Psykolog Eva Borgen Paulsen

    Skriv til Psykologerne

    Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

    Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
    Tak for din besked
    Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
    Venlig hilsen
    Psykolog Anita Øland