Anders Sørensen

Som psykolog og Ph.d. i psykiatri har jeg specialiseret mig i at hjælpe dig, der ønsker at klare livets svære følelser, tankemylder, livskriser, angst og traumer via din egen psyke – hvad end du tager medicin og gerne vil trappe ud, eller du ikke er på medicin og gerne vil undgå at komme det. For mig handler god psykoterapi netop om, hvordan vi lærer at bruge vores egen psyke, tænkning og følelseslivet på en måde, der arbejder for os, ikke imod os.

Min terapeutiske tilgang indebærer et mix af metakognitiv terapi, emotionsreguleringsterapi, acceptance and commitment therapy (ACT) og åben dialog alt efter problemstillingen og hvad du efterspørger og eventuelt har og ikke har forsøgt dig med før.

Formålet med terapien kan være:

● At lære, hvordan man stopper tankemylderet
● At komme til bunds i de svære og overvældende følelser
● At tage kontrollen over traumerne
● At klare dig uden medicin
● At undgå tilbagefald (tilbagefaldsbehandling)
● At blive bevidst om dine værdier og mål, og skifte retning fra undgåelse af ubehag til en meningsfuld og værdistyret tilværelse
● At lære dig selv bedre at kende
● At skabe et sikkert rum, hvor du kan komme ud med de ting, du ellers ikke siger højt (for andre eller for dig selv).

Meget psykisk lidelse opstår som resultat af, at man ikke oplever styring over tankemylderet og følelseslivet. Tværtimod oplever man sig måske overvældet og styret af tankernes skrækscenarier om fremtiden, grublerier om fortiden, dvælen ved problemerne, selvkritik, tunnelsyn, negativitet og de dertilhørende ubehagelige følelser. Da bliver det svært at:

• Være i nuet
• Nyde og lade sig opsluge
• Sove
• Være glad
• Koncentrere sig
• Have overskud og energi

Hvis livets omdrejningspunkt bliver undgåelse af ubehag, risikerer livet at køre af sporet, væk fra vores egentlig værdier og mål. Psykoterapi handler bl.a. om at genvinde styringen og om at komme til bunds i de svære følelser, hvorved behovet for de kortsigtede kontrol- og undgåelsesstrategier (inklusive medicin) mindskes.

Jeg behandler de tilstande, der kaldes depression, angst, stress, PTSD, OCD, skizofreni, psykoser, manier, personlighedsforstyrrelser og generelle eksistentielle kriser. De forskellige diagnoser har nemlig mere til fælles end hvad der adskiller dem, også hvad angår behandling. Ingen psykiatrisk diagnose er pr. definition uegnet til psykoterapeutisk behandling.

Diagnoserne er ikke så vigtige, og ingen diagnose er pr. definition uegnet til psykoterapeutisk behandling. Under de forskellige diagnosenavne handler symptomerne altid om noget. Det kan være:

● Tankemylder (bekymringer, grublerier, selvkritik, tvangstanker), som opleves ukontrollerbart og derfor kan skabe følelsesmæssigt ubehag hvor som helst og når som helst, men som alle mennesker faktisk kan opnå kontrol over.

● Angst, som tager førersædet i dit liv og forhindrer dig i at mærke alle de gode ting, der faktisk også er, hvilket med tiden kan udvikle sig til depressioner og et konstant overaktivt alarmberedskab, som forstærker angsten.

● Følelsen af ikke at være god nok (lavt selvværd, perfektionisme) og at ens værdi som menneske er betinget af noget, fx præstationer – en af de sværeste og mest invaliderende følelser at have for os mennesker.

● Søvnproblemer, som kan bunde i tankemylder, angst eller kropslig uro så stærkt, at det kan holde en ellers fysisk udmattet krop vågen. Andre typiske årsager er en unaturligt inaktiv eller ikke-lystbetonet livsstil og dagligdag.

● Et liv i uoverensstemmelse med dine mål og værdier, hvilket du uundgåeligt vil mærke fraværet af. Mange depressioner og angsttilstande opstår sådan – og forsvinder igen, når tilværelsen bringes i overensstemmelse med det, der faktisk betyder noget og som giver mening.

● Et liv i uoverensstemmelse med menneskets basale psykologiske behov, fx for at høre til, føle sig tryg og have venner, en intim relation, meningsfulde aktiviteter, retning og passende udfordringer.

● Traumer, som kan have installeret et konstant alarmberedskab i kroppen og som kan genspilles for dit indre øje igen og igen i form af ruminationer eller flashbacks.

● Langvarigt indtag af psykofarmaka (lægemiddelafhængighed), som med tiden kan skabe og vedligeholde de selvsamme symptomer, det havde til hensigt at behandle (såkaldte iatrogene symptomer).

● Aktuelle livskriser eller livsomvæltninger, som aldrig må kategoriseres som sygdomme, men som kan være så svære og store at gennemgå, at det overgår vores overskud og evner til at håndtere selv, hvorved man risikerer at vælte, hvis man står alene.

● Selvhenførende tanker, som, hvis man hægter sig på dem, kan medføre paranoia og psykotiske oplevelser. Behandlingen følger ofte samme metakognitive principper som ved fx depression og angst, dog med særligt fokus på at identificere hvad der leder op til de psykotiske episoder, således at de helt kan undgås fremover, hvorved medicinen bliver unødvendig. Desværre er den biologiske psykiatri lykkedes med at få psykoser og skizofreni kategoriseret som hjernelidelser, der kræver medicinsk behandling. Det passer heldigvis ikke.

● Psykoser, som helt kan forhindres og undgås fremover, hvis man forstår det aktuelle tema og de(t) forløb, der altid leder op til. Dette kræver som regel en reel interesse for psykosens indhold, hvis man for alvor vil lidelsen til livs. Psykoser kan fx aktiveres af ekstremt søvnunderskud, indtag af stoffer, ekstrem psykisk udmattelse, ubærlig følelsesmæssig smerte eller kraftig og vedvarende overtænkning.

Udtrapning af psykofarmaka

Har du prøvet at stoppe, glemme eller reducere din dosis psykofarmaka? Fik du det dårligt og tænkte ‘Det her er mig uden medicin! Så har jeg nok brug for medicinen; den virker, og jeg må hellere genoptage den’? Disse tanker er fuldt forståelige, men ikke nødvendigvis korrekte. Ubehag og symptomer i forbindelse med udtrapning kan nemlig også være abstinenser, som er noget helt andet end tilbagefald. Abstinenserne ved psykofarmaka kan være meget voldsomme. Abstinenser er en midlertidig tilstand mellem to doser, som går over igen, så snart kroppen igen har stabiliseret sig på den lavere dosis. Hvis man trapper for hurtigt ned, kan abstinenserne vare måneder eller endda år. Abstinenserne kan minimeres markant – eller måske endda undgås helt – gennem korrekt udtrapning.

Hvis du har besluttet dig for at opleve den medicinfri udgave af dig selv, men har svært ved at slippe pillerne, er du ikke alene. Udtrapning kan være svært pga.:

● Abstinenser, som kan minimeres – og nogle gange helt undgås – ved en korrekt udtrapning, som følger receptormætningskurverne. Alt psykofarmaka er afhængighedsskabende i den forstand, at reduktion af en tilvant dosis kan give ubehagelige abstinenser, hvorved fraværet af ubehaget altså afhænger af, at man tager medicinen hver dag. Det er abstinenserne, der skaber illusionen om, at medicinen virker (gennem såkaldte abstinensdepressioner), fordi de opstår, når man reducerer dosis og forsvinder igen når man genoptager fuld dosis. Mange udtrapningsforsøg fejler, fordi abstinenserne fejltolkes som tilbagefald. Derfor skal psykofarmaka udtrappes langsomt og ofte med dosisreduktioner, der er mindre end hvad den mindste pille umiddelbart tillader.
● Angst og kropslig uro, som det handler om at forstå og håndtere hensigtsmæssigt i den periode, det står på.
● Bekymringer, fx om tilbagefald og om det hele nu skal gå, som alle kan lære at stoppe fuldstændig via sin egen psyke gennem metakognitiv terapi.
● Når følelseslivet vender tilbage efter at have haft låg på i lang tid. Mange oplever det som en stor omvæltning pludselig at mærke følelseslivet igen, som skal forstås og håndteres på ny uden medicin som strategi.
● Manglende tiltro til egne evner, som skal styrkes – eller helt opdages.
● Oprigtig behandling af den underliggende årsag til lidelsen, såfremt denne kun har været symptombehandlet med medicin.

Udtrapning af psykofarmaka bør foregå i samråd med egen praktiserende læge eller tilknyttede psykiater om muligt. Jeg samarbejder gerne med vedkommende i forbindelse med din udtrapning og øvrige behandling hos mig. Jeg kontakter gerne din læge med henblik på samarbejde, ligesom din læge også altid er velkommen til at kontakte mig.

Et udtrapningsforløb hos mig kan indebære:

● Afklaring af de optimale dosisreduktioner ift. at minimere – eller helt undgå – de abstinenser, der kan opstå ved al psykofarmaka efter langvarig brug, baseret på forskningen.

● Konkrete redskaber og teknikker til at håndtere abstinenserne samt en grundig viden til at forstå dem.

● Psykoterapi og psykologiske strategier til selv at stoppe tankemylderet og håndtere de svære følelser, som medicinen måske hjalp dig med at holde nede.

● Oprigtig behandling af den underliggende årsag til din lidelse, som medicinen kun symptombehandlede (såfremt denne stadig er til stede).

● Tilbagefaldsbehandling (særligt af depression, angst, stress og psykoser), hvilket har vist sig at være en selvstændig udfordring for mange. Getting well is one thing; staying well is another.

● Jeg samarbejder med farmaceuter, (gode) psykiatere, praktiserende læger og andre forskere både nationalt og internationalt.