MENTAL SUNDHED

Depression behandling

Få hjælp til behandling af depression af en psykolog

Depression vil ramme en del af os på et tidspunkt i livet og professionel hjælp er vigtig, lidelsen forsvinder sjældent af sig selv. Depression findes i forskellige grader og kan ramme hårdt, både for den depressionsramte og de pårørende.

Depression behandling

Få hjælp til behandling af depression af en psykolog

Depression vil ramme en del af os på et tidspunkt i livet og professionel hjælp er vigtig, lidelsen forsvinder sjældent af sig selv. Depression findes i forskellige grader og kan ramme hårdt, både for den depressionsramte og de pårørende.

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse som er meget ubehagelig for den depressionramte og dennes familie. Lidelsen kan nedsætte livskvaliteten væsentligt og være invaliderende for familielivet, lysten til at være sammen med andre og i forhold til arbejdslivet. Aktiviteter og sociale relationer, der før gav livsglæde og energi bliver uendelig ligegyldige og tomme. Symptomerne er mange, men hovedsymptomerne er nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, lavt energiniveau og en dagligdag præget af træthed. Der skelnes i den forbindelse mellem svær-, moderat- og let-depression, og symptomerne skal have stået på i mindst to sammenhængende uger før det kan karakteriseres som en egentlig lidelse, som kræver depression behandling hos en psykolog.

Der er tale om en psykisk lidelse, der fanger den depressionramte i et dystert mentalt tomrum, som ikke levner mulighed for at træffe aktive valg.

 

Hvorfor får man depression?

Mange med depression har lagt mærke til et familiemønster, eftersom sindslidelsen også har ramt en af forældrene, bedsteforældre eller andre nære slægtninge. Det diskuteres meget, om depression skyldes arv eller miljø. Det kan selvsagt være svært at komme med et endegyldig svar men meget tyder på, at man både kan adoptere et depressivt reaktionsmønster fra en af sine forældre i barndomsårene og at man kan være genetisk disponeret. Af biologiske forhold der kan føre til depression kan nævnes lavt stofskifte, hormonelle forstyrrelser, visse typer medicin og manglende sollys (vinterdepression). Af ydre faktorer der kan føre til depression, der kræver behandling, kan nævnes stress, akutte kriser for eksempel dødsfald, fyring, livstruende sygdom med flere eller livs-kriser som for eksempel fødsler, ægteskab, skilsmisse, overgangen fra barn til voksen med flere. Herudover er der en række sociale forhold, der kan have indflydelse på, om man udvikler en depression, herunder uddannelse, jobsituation, socialt netværk samt økonomiske forhold.

Man skal ikke forveksle depression med normale stemningsudsving. Det er helt normalt at føle tristhed og være ked af det i perioder.

 

Hvordan kan en psykolog hjælpe dig med behandling af depression?

Det er vigtigt at behandle en depression. Dels fordi den meget sjældent går i sig selv, dels på grund af dens invaliderene karakter og dels fordi en depression kan udvikle sig i styrke.  Selvmordstanker ses ofte gå hånd i hånd med depressionen og skal taget meget alvorligt. Specielt ved svær-depression er der stor sandsynlighed for, at det ender fatalt hvis den ikke bliver behandlet. Risikoen for selvmord er paradoksalt nok størst, når depressionen er ved at lette, da det kræver energi og en smule overskud at føre tankerne til handling. Depression ledsaget af angst er specielt problematisk, idet der ofte fokuseres på angsten hvorved symptomer som eksempelvis selvmordstanker nemt overses.

Hvem får depression?

Depression er en af de almindeligste sindslidelser. Omkring 10% af os vil på et tidspunkt i livet blive ramt af sindslidelsen og det skønnes at imellem 3-5% af den danske befolkning dagligt kæmper med depression. Kvinder er dobbelt så udsatte som mænd. Man skønner, at imellem 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression på et tidspunkt i livet. Forklaringen på at kvinder er overrepræsenteret i statistikken kan findes i, at kvinder biologisk er mere følsomme over for belastningstilstande som for eksempel stress end mænd. Læs om behandling af stress og stress som depressiongenerator. Men også kulturelle forskelle kan spille ind. Kvinder er ofte bedre end mænd til at bruge deres sociale netværk og bede om hjælp, når de har det dårligt. Tallene kan derfor dække over, at der går en stor gruppe mænd rundt med ubehandlet depression – hvilket også kan understøttes af, at svær-depression optræder lige hyppigt hos begge køn og at selvmord er overrepræsenteret hos mænd. Så noget kan tyde på, at mænd har tendens til at reagere alt for sent og ikke få bedt om psykologhjælp i tide.

 

Test om du har angst som kræver behandling!

Test om du har en fødselsdepression angst som kræver behandling!

Relateret indhold

Find psykologer med speciale i Depression behandling

Cand.psych.aut.
Føler du dig fastlåst? Jeg tager udgangspunkt i det, som fylder for dig og støtter dig i den forandring, som du ønsker. Mit fokus er at skabe et fortroligt rum, hvor du kan være dig selv. ...læs mere
Psykolog og psykoterapeut
Jeg tilbyder samtaleterapi til individer og par med særlig erfaring inden for traumeterapi, herunder behandling af udviklingstraumer, seksuelle overgreb samt voldelige og kontrollerende relationer. Med 13 års erfaring i privat praksis, har jeg også støttet klienter gennem bl.a. depression, angst, ...læs mere
Cand.psych.aut.
Jeg tilbyder hjælp til stress, krise, angst og ensomhed. Jeg har særlig erfaring med voksne der er ramt af stress, traumer eller mærker relationelle vanskeligheder som ensomhed eller social mistrivsel ...læs mere
Cand.psych.aut. & EFT-parterapeut
I terapiforløbet tager jeg udgangspunkt i din situation, som den ser ud her og nu. Sammen arbejder vi hen imod at skabe mening med den situation du befinder dig i og finde handlemuligheder, der kan lette din situation. Det handler ...læs mere
Cand.psych.aut. & certificeret metakognitiv terapeut, Level II
Jeg er autoriseret psykolog og jeg har specialiseret mig i behandling af voksne med udfordringer som stress, angst, depression, lavt selvværd og tankemylder. Jeg er certificeret metakognitiv terapi (Level II) og har mange års erfaring med denne evidensbaserede tilgang. ...læs mere
Cand.psych.aut., specialist
Har du bekymringstanker? Føler du dig uretfærdigt behandlet? Er du vred og ked af det? Står du i en svær situation og er fyldt op af tanker og følelser, og er du måske i tvivl om, hvilke skridt du skal ...læs mere
Neuropsykolog, cand.psych.aut.
Som neuropsykolog tilbyder jeg samtaler til unge og voksne, der oplever stress, livskrise eller andre psykologiske udfordringer, og som ønsker en dybere forståelse af, hvad der sker i hjernen og kroppen, når man mistrives for derigennem at kunne finde nye ...læs mere
Cand.psych.aut., ph.d.
Jeg har særlig erfaring med de svære udfordringer, som kan opstå, når man er ramt af sygdom, eller er pårørende til en, som er ramt af sydom. Samt i livskriser mere generelt. Herudover har jeg en særlig erfaring med sundhedspersonale ...læs mere