Menu
Depression er en psykisk lidelse som er meget ubehagelig for den depressionramte og dennes familie. Lidelsen kan nedsætte livskvaliteten væsentligt og være invaliderende for familielivet, lysten til at være sammen med andre og i forhold til arbejdslivet. Aktiviteter og sociale relationer, der før gav livsglæde og energi bliver uendelig ligegyldige og tomme. Symptomerne er mange, men hovedsymptomerne er nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, lavt energiniveau og en dagligdag præget af træthed. Der skelnes i den forbindelse mellem svær-, moderat- og let-depression, og symptomerne skal have stået på i mindst to sammenhængende uger før det kan karakteriseres som en egentlig lidelse, som kræver depression behandling hos en psykolog.
Der er tale om en psykisk lidelse, der fanger den depressionramte i et dystert mentalt tomrum, som ikke levner mulighed for at træffe aktive valg.
Mange med depression har lagt mærke til et familiemønster, eftersom sindslidelsen også har ramt en af forældrene, bedsteforældre eller andre nære slægtninge. Det diskuteres meget, om depression skyldes arv eller miljø. Det kan selvsagt være svært at komme med et endegyldig svar men meget tyder på, at man både kan adoptere et depressivt reaktionsmønster fra en af sine forældre i barndomsårene og at man kan være genetisk disponeret. Af biologiske forhold der kan føre til depression kan nævnes lavt stofskifte, hormonelle forstyrrelser, visse typer medicin og manglende sollys (vinterdepression). Af ydre faktorer der kan føre til depression, der kræver behandling, kan nævnes stress, akutte kriser for eksempel dødsfald, fyring, livstruende sygdom med flere eller livs-kriser som for eksempel fødsler, ægteskab, skilsmisse, overgangen fra barn til voksen med flere. Herudover er der en række sociale forhold, der kan have indflydelse på, om man udvikler en depression, herunder uddannelse, jobsituation, socialt netværk samt økonomiske forhold.
Man skal ikke forveksle depression med normale stemningsudsving. Det er helt normalt at føle tristhed og være ked af det i perioder.
Det er vigtigt at behandle en depression. Dels fordi den meget sjældent går i sig selv, dels på grund af dens invaliderene karakter og dels fordi en depression kan udvikle sig i styrke. Selvmordstanker ses ofte gå hånd i hånd med depressionen og skal taget meget alvorligt. Specielt ved svær-depression er der stor sandsynlighed for, at det ender fatalt hvis den ikke bliver behandlet. Risikoen for selvmord er paradoksalt nok størst, når depressionen er ved at lette, da det kræver energi og en smule overskud at føre tankerne til handling. Depression ledsaget af angst er specielt problematisk, idet der ofte fokuseres på angsten hvorved symptomer som eksempelvis selvmordstanker nemt overses.
Depression er en af de almindeligste sindslidelser. Omkring 10% af os vil på et tidspunkt i livet blive ramt af sindslidelsen og det skønnes at imellem 3-5% af den danske befolkning dagligt kæmper med depression. Kvinder er dobbelt så udsatte som mænd. Man skønner, at imellem 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression på et tidspunkt i livet. Forklaringen på at kvinder er overrepræsenteret i statistikken kan findes i, at kvinder biologisk er mere følsomme over for belastningstilstande som for eksempel stress end mænd. Læs om behandling af stress og stress som depressiongenerator. Men også kulturelle forskelle kan spille ind. Kvinder er ofte bedre end mænd til at bruge deres sociale netværk og bede om hjælp, når de har det dårligt. Tallene kan derfor dække over, at der går en stor gruppe mænd rundt med ubehandlet depression – hvilket også kan understøttes af, at svær-depression optræder lige hyppigt hos begge køn og at selvmord er overrepræsenteret hos mænd. Så noget kan tyde på, at mænd har tendens til at reagere alt for sent og ikke få bedt om psykologhjælp i tide.
