Jan Kaa Kristensen og Anna-Katherine Højland har igennem længere tid barslet med en bog inden for familiedannelsesområdet. Den 4. maj udkommer så bogen FAMILIEDANNELSE. I den anledning afholdes reception d. 3. maj hos Psykologerne i Rømersgade 3, 1. sal kl. 15.15. Alle interesserede er velkomne.
Kort om bogen
Hvad sker der, når en ny familie bliver dannet? Nogle får ikke børn, selvom de prøver i mange år, andre får børn med særlige udfordringer og behov – og nogle oplever at miste et barn. Danmark går i disse år gennem en fertilitetskrise, hvor flere skal gennem fertilitetsbehandling for at blive gravide. Flere og flere venter længe med at få børn, nogle vælger at få børn alene, og nye familieformer vinder frem. Derfor skal mange have hjælp til at stifte familie.
Bogen FAMILIEDANNELSE giver indblik i nogle af de komplekse forhold og psykologiske processer, der kan være forbundet med at stifte familie – i medgang og modgang.
Gennem en række samtaler mellem fagpersoner og bogens forfattere – gennemgås centrale perspektiver på det at danne familie. Med et tværfagligt blik sætter bogen fokus på, hvordan den relationelle og psykologiske trivsel og sundhed har stor betydning for den nye families videre trivsels- og udviklingsmuligheder.
FAMILIEDANNELSE henvender sig til alle professionelle, der arbejder på familiedannelsesområdet, og til alle andre, der har interesse for området.
Bogen FAMILIEDANNELSE udkommer d. 4 maj. Køb bogen her…