Er du fuldt ud dig? Dig med alt hvad det indebærer. Alle dine følelser, din energi, din kreativitet og din livskraft. Dig med dine særlige karakteristika, det der gør dig til den du er. Og giver du dig selv lov til at komme ud med det? Kan du mærke dig? Får andre lov at mærke dig? Eller holder du ligesom de fleste, følelser, sider og impulser tilbage, måske endda også overfor dig selv? Vi alle vokser op med et ønske om at blive elsket, og finder hurtigt ud af, at visse følelser, udtryk og udformninger er mindre ønsket end andre. Vi begynder derfor at forme os selv mere og mere så vi ‘passer ind’ og kan ‘gøre os fortjent’ til den kærlighed vi alle længes efter fra vores forældre og senere hen kærester og venner. Vi øver os måske hele livet i at gøre denne form pænere og pænere, mere og mere attraktiv. Problemet er bare, at en del af os ofte ikke er med. En del af os er blevet tabt/lukket ude på vejen.
Vi alle vokser op med et ønske om at blive elsket, og finder hurtigt ud af, at visse følelser, udtryk og udformninger er mindre ønsket end andre.
Det ser måske rigtig pænt ud på overfladen, men hvis vi ikke er 100% med, med hele os, så føles det bare ikke rigtig godt i længden. Måske føles det endda virkelig dårligt. Vi har ikke rigtig adgang til hele vores livskraft, hele vores kreativitet, hele vores energi. For noget af den er bundet op i at holde dét tilbage som vi ikke ønsker; det som vi tror ikke er velkomment, eller det vi er bange for at se selv. Dette ‘noget’ er dog ofte vejen til den virkelige diamant – vores helt særlige karakteristika. Og al den energi vi bruger til at holde det tilbage kan frigives til andet og bedre.
Så skriv en mail til {!{types field=’kontaktformular-email’ output=’raw’}!}{!{/types}!} eller ring på {!{types field=’telefonnummer’}!}{!{/types}!} så vi kan finde et tidspunkt til en telefonsamtale. Jeg kan over telefonen hjælpe dig med at afgøre, om denne terapiform kan være noget for dig.
Vi undersøger sammen, hvor du blokerer for din fulde livs-udfoldelse. Hvor du holder tilbage, holder inde, gør dig selv større end du er, mindre end du er eller måske helt forsvinder fra dig selv.
Core Energetics en ny terapiform i Danmark. Det er en terapiform der inddrager hele dig – din krop, din psyke, din energi og hvis meningsfuldt for dig også mere spirituelle elementer om det der er større end dig. Om det for dig er Universet, Gud, naturen eller måske noget helt fjerde. Det er en rejse ind i at finde tilbage til dig, din inderste kerne – heraf navnet Core. Vi undersøger sammen, hvor du blokerer for din fulde livs-udfoldelse. Hvor du holder tilbage, holder inde, gør dig selv større end du er, mindre end du er eller måske helt forsvinder fra dig selv. Vi gør det gennem at arbejde med kroppen, bevægelse, relationen og samtale. Bevidstgørelsen er i dette arbejde et vigtigt element i en mere varig ændring. Skridt for skridt vil du finde frem til din adgang til din fulde livs-udfoldelse.
Jeg er 44 år, bosat i Københavns omegn og opvokset i forstæderne.
Rent professionelt er jeg uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2007 og autoriseret af Psykolognævnet i 2009. Jeg har siden jeg blev færdiguddannet arbejdet som klinisk psykolog i det offentlige, primært med unge. Såvel i psykiatrien i Odense og Glostrup, på en døgninstitution og i PPR.
Den sidste ansættelse inden jeg gik fuldtids selvstændig var i ungdompsykiatrien i Glostrup, hvor jeg var i knap 8 år. Her lavede jeg såvel udredning, psykologiske undersøgelser samt behandling af psykiatriske lidelser, særligt med fokus på ADHD og autismespektrumforstyrrelser, men også med såvel angst, OCD, depression og forskellige kombinationer af disse lidelser. I min behandling dér arbejdede jeg primært med kognitiv adfærdsterapi, som jeg har en to-årig efteruddannelse i. Jeg superviserede også både miljøpersonale på afdelinger samt andre psykologer og forestod gruppeterapi i depression.
Jeg har løbende efteruddannet mig med flere kurser indenfor det kliniske område, samt taget en coachinguddannelse og en 4 årig efteruddannelse i Core Energetics i Holland og er nu certificeret som den første i Danmark med den 4 årige uddannelse. For mig har det været en utrolig betydningsfuld rejse både fagligt og personligt at tage denne uddannelse. Jeg har altid været glad for at røre mig og bruge kroppen gennem sport, dans, gåture, men har altid holdt det adskilt fra mit professionelle liv som psykolog. I arbejdet med Core Energetics forenes disse sider og jeg har oplevet på egen krop, hvor betydningsfuldt og effektfuldt det har været. Og hvordan den kreativitet jeg tidligere brugte i dansen nu også kan bruges i mit arbejde i endnu større omfang. Hvordan glæden ved det bliver endnu større.
Jeg har været selvstændig med egen praksis siden februar 2021.
Kroppen bruges i denne tilgang som redskab til at komme nærmere os selv, mærke os selv, til at komme i kontakt med ting vi ikke kan huske med vores bevidsthed, til at få nydelse gennem, få energi gennem og livfuldhed. Vi har alle prøvet hvordan lugte pludselig kan fremkalde helt særlige minder langt tilbage. Hvordan du pludselig føler du står i mormors køkken og dufter denne særlige duft at ny-bagte vaniljekranse og kan nærmest mærke hendes varme knus. Det samme kan kroppen, kroppen kan holde minder og holde følelser. At lukke op for disse kan få ting til at komme frem, som vi ikke har haft kontakt med i årevis og som muligvis ikke er sprogliggjort. Det kan både være meget stort, skræmmende og meget forløsende. Jeg oplevede selv at det er en metode der går meget dybt meget hurtigt. Hvis vi giver den lov.
Kroppen bruges i denne tilgang som redskab til at komme nærmere os selv, mærke os selv, til at komme i kontakt med ting vi ikke kan huske med vores bevidsthed, til at få nydelse gennem, få energi gennem og livfuldhed.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.