Resumé af videoen
Nervesystemet kan sammenlignes med alarmsystemet i et hus. Et alarmsystem kan bestå af brandalarmer, røgalarmer, tyverialarmer detektorer og bevægelsessensorer. Dem monterer vi i vores hjem for at blive alarmeret i tide, hvis der er fare på færre, og vi skal handle hurtigt.
På samme måde har vi også et alarmsystem, nemlig vores nervesystem og en række detektorer i form af vores sanser. Nervesystemets hovedformål et er at registrere, overføre og behandle information. Desværre er vores nervesystem ikke fulgt med udviklingen, og det betyder, at vi her i vores digitale tidsalder er udstyret med et nervesystem, ligesom det, der skulle passe på vores forfædre i stenalderen.
Et godt eksempel på, at vi reagerer voldsomt, når vi registrerer at der er tilknytnings svare det vil sige at der er fare for at der sker noget i vores lærere relationer eller at der er risiko for at blive udstødt af gruppen. I dag kan jeg fint klares på egen hånd, men for vores forfædre var det forbundet med den visse død at blive udstødt af gruppen.
Lad mig vise jer, hvordan nervesystemet fungerer.
Det her skal illustrere et barometer, som jo normalt måler luftens tryk, men i det her tilfælde, der skal den måle vores følelsers tryk på en skala og nul til 10 jo mere intenst vi mærker en følelse jo højere oppe på skalaen kommer vi.
Den nederste del af skalaen fra nul til 6. Det er den intensitet, som vores hverdagsoplevelser kan udløse den øverste del.
Det røde felt. Det bliver aktiveret, når vores nervesystem registrerer, at der er fare på færde.
Den del af vores nervesystem, som vi oftest befinder os i det den nederste del, og den vil jeg kalde normalområdet, og det er den, jeg tager udgangspunkt i først. Når vi befinder os i normalområdet i nervesystemet, så har vi adgang til vores rationelle hjerne.Vi kan regulere vores følelser, selvom intensiteten stiger.
Det gør vi ved hjælp af nogle tillærte strategier. Jeg bliver for eksempel virkelig vred, hvis en cyklist ikke holder tilbage for mig i fodgængerfeltet. Jeg mærker intensiteten stige, men jeg kan regulere det via de tillærte strategier, jeg har med mig fra barnsben.
Det er meget, meget forskelligt, hvordan vi har lært at regulere vores følelse. Nogle har for eksempel lært, at hvis de bliver vrede, så skal de gå ind på værelset og køle af.
Hvordan vores kommunikation den er, det afhænger af, hvor i nervesystemet vi befinder os.
Jeg vil nu præsentere jer for en meget simpel kommunikationsmodel.
Her har vi 2 personer, der taler sammen om et fælles emne. Det kan være hvad de skal lave i weekenden.
Den ene part siger, skal vi ikke tage en tur i skoven?
Den anden svarer jo det lyder hyggeligt, så skal vi tage en madkurv med.
Og på den her måde skiftes vi til at udveksle synspunkter. Samtidig med at vi taler om noget, der ligger udenfor os selv. Som bliver repræsenteret af trekanten, så får vi også gjort os tanker om vores relation.
Hvordan er det egentlig vi har det med hinanden? Jo, Der er ro på. Vi har det godt. Vi ved, hvor vi har hinanden. Udover, at vi får gjort os tanker omkring Vores relation, så får vi også gjort os tanker om os selv i den relation.
Det kan være tanker, som jeg er afholdt. Jeg bliver respekteret af min partner og jeg er ligeværdig med min partner. Det er ikke noget, der bliver sagt højt. Det er noget mit sanseapparat registrerer.
Når vi befinder os i nervesystemets normalområde, så er vores kommunikation god. Vi bruger ord som.
Vi, vi samarbejder, vi er konstruktive og vi har en følelse af samhørighed. Vi er helt sikre på, hvor vi har vores partnere. Der er ingen fare på færde, både vores krop og vores følelser er i ro.
Når vi kommer op i alarm området i vores nervesystem, så ændres vores kommunikation markant.
Vi kommer op i det røde felt, når vi kommer i konflikt og vi ryger lettere i konflikt, når vi befinder os i nervesystemets røde felt. Det kan lyde en smule kryptisk, men nu skal jeg forklare, hvordan det hænger sammen.
Når vores nervesystem registrerer, at der er fare på ferie, så er vores handlinger ikke længere styret af vores rationale. De bliver i stedet for at styret af vores instinkt.
Hvis jeg for eksempel falder over bord fra en båd, så vil jeg ikke ligge ude i vandet og overveje om jeg skulle svømme brystsvømning eller crawl for at komme i sikkerhed. Jeg svømmer bare, forsikrer min overlevelse. Som jeg var inde på tidligere, så er problemet, at vores nervesystem ikke kan kende forskel på en reel livsfare og tilknytnings fare, og det betyder, at vi også reagerer per instinkt i vores par relation. Det har stor stor indflydelse på den måde vi kommunikerer med hinanden på.
Lad os vende tilbage til kommunikationsmodeller. Nogle gange skal der kun en enkelt sætning eller mimik til, for at fokus har ændret sig fra en hyggelig skovtur og komme til at handle om vores relation i stedet. Det kan for eksempel være, hvis en af jer siger, ved du hvad skat, pak du lige bilen og madkurven, og så løber jeg lige en tur imens, og så kan vi tage afsted, når jeg kommer tilbage. Så kan magtfordelingen blive forskubbet, og det er noget, som mange af os reagerer på.
Når fokus ændrer sig fra det, vi talte om og og ned på selve relationen, så sker der meget ofte det, at vores følelser intensiveres. Nogle af tegnene på, at det er sket. Er at vores sprogbrug ændrer sig. Så fra og tale vi og os, så taler vi nu – du og jeg. Vores hyggelige samarbejde det bliver afløst af modarbejde. Vores konstruktive dialoger bliver destruktive og den samhørighed, som vi før mærkede, den bliver afløst af ensomhed. Faktisk kan man sige det Sådan, at fra at være hinandens venner, bliver vi hinandens fjender.
Vores konstruktive dialoger bliver afløst af destruktive mundhuggerier. Når det sker, så bruger vi også ikke mere råt sprog overfor hinanden, og vi bruger altid og aldrig meget mere. Det kender de fleste par, hvor samtale har udviklet sig til skænderiet. Det paradoksale er, at jo mere intense Vores følelser bliver, jo mere har vi faktisk brug for hinanden. Når fokus ændrer sig fra at handle om det, vi taler om og så ned på Vores relation, så kommer der også til at være nogle andre tanker både om vores relation og om os selv.
Måske gider han mig slet ikke mere. Måske er han slet ikke interesseret i mig mere? Gider jeg overhovedet den her relation mere?
Det resulterer i, at vi bevæger os væk fra hinanden. Vi bliver usikre på os selv og vi bliver usikre på vores relation. Faktisk så bliver vi i tvivl om vores positioner i forhold til hinanden, og vi bliver i tvivl om om vores relation i det hele taget er intakt. Når tvivlen den begynder at opstå hernede i Vores relation, så sker der det, at vi begynder at tolke på det der bliver sagt vi tolker på det der ikke bliver sagt. Vi tolker på det, der bliver gjort og på det der ikke bliver gjort. Det gør vi for at forsøge at skabe en mening og en tryghed i vores positioner i forhold til hinanden. Der er flere ting, der kan få os op i det røde felt, men der er nogle situationer, hvor vi er mere sårbare end i andre.
For eksempel når vi støder på vores trigger points. Den der lille ting som vores partnere gør, som får vores nervesystem til at gå i alarmberedskab. Det kan også være, når vi bliver i tvivl om, hvad vi taler om, om vi taler om hyggelig skovtur, eller vi taler om vores relation. Det kan også være, når vi bliver usikre på Vores positioner i forhold til hinanden, når Vi har en oplevelse af, at der bliver en forskydning i magtbalancen.
Det kan for eksempel være, hvis vi føler os talt ned til. Hvis vi bliver bedrevidende, eller hvis vi føler os ignoreret eller udstillet overfor andre. Vi kan faktisk befinde os på 2 forskellige niveauer på samme tid.
Det vil sige, at den ene planlægger den her hyggelige tur, mens den anden er på vej op i alarmberedskab, fordi det handler om relationen. Men Der er en tendens til, at når den eneste nervesystem er blevet aktiveret, så følger den andens nervesystem efter og det er helt naturligt, at vi som sociale væsener spejler os i og reagere på hinandens adfærd, og det betyder, at vi kan komme ind i en selvforstærkende spiral. Der er en anden ting, som som gør os særligt sårbare, og det er, hvis mængden af stress eller niveauet er stress det ligger højt, så er der en tendens til, at vi letter ryger op i det røde felt.
Her er det særlig vigtigt at være opmærksom på, om der er nogle udefrakommende faktorer, der stresser jer. Har i været igennem nogle store forandringer, har der været flygtninge, har der været afskedigelse, har der været ekstremt meget arbejdspres er familien udvidet, da der kom en lille ny ting. Alle de her forskellige situation og større pres og det gør, at vi bliver særligt sårbare.
Min oplevelse er, at langt de fleste par er enige om rigtig mange ting og vil det samme, men lige så snart den eksterne stress den slår ind, så er det det kommer til at gå imellem os.
• #1 Genfind kærlig… Afsnit 10 af 17
