ERHVERVSPSYKOLOGI

Kære leder, er du bevidst om dit relationelle ansvar?

00:00

    Den uundgåelige forbundethed

    Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd(Løgstrup, 1956: 25).

     

    I lederskabet af andre mennesker påtager man sig et ansvar for deres psykiske trivsel. Man holder vitterligt noget af medmenneskets liv i hænderne. Din adfærd som leder påvirker, hvordan dine medarbejdere har det på arbejdet og i deres privatliv. Ledelse kræver derfor en relationel orientering. Man er aldrig i sig selv en dygtig leder. Det er medarbejderne omkring dig, der bevirker, at det lykkes for dig som leder. Sæt fokus på dem. Ledelse er en social proces, der udøves i relationen med medarbejdere.

     

    Grundlæggende elementer ved bæredygtig ledelse

     

    Etik

    Da du som leder ikke kan undgå at gribe ind i dine medarbejderes liv, så medfører dit lederskab en grad af etik.

     

    Etik handler om, hvad det gode liv er, og hvordan vi behandler andre mennesker. Man handler etisk forsvarligt ved bl.a. at tage hensyn til andre mennesker og dermed ikke kun have blik for sig selv, sine egne behov og karriere (Det Etisk Råd).

     

    Der er ikke et entydigt svar på, hvordan lederskab udøves etisk forsvarligt. Det kan variere fra leder til leder, fra organisation til organisation og fra situation til situation. Ved at bringe (personlige) værdier i spil, kan dog give lederen en orientering mod handlinger, der i en given situation er mest etisk korrekte og forsvarlige.Fremfor blindt at følge gængse regler og normer skal vi, ifl. Løgstrup, altid prøve at handle etisk. Af hensyn til medarbejderen kan du dermed som leder komme til at stå i situationer, hvor du (som person) må gå imod de gældende regler, politikker og retningslinjer på arbejdspladsen.

     

    Professionel kontakt på en arbejdsplads er uundgåeligt også et personligt møde. Vi kan ikke udelukke det personlige fra det faglige i vores interaktion på en arbejdsplads.

     

    Tillid

    Al menneskelig kommunikation indebærer tillid ifl. Løgstrup. Tillid består i ”at vove sig frem for at blive imødekommet” (Løgstrup, 1956: 27). Det er essentielt at vise andre tillid for at kunne indgå i relationer. Tillid indebærer en umiddelbarhed, åbenhed og spontanitet i mødet med et andet menneske – fx ved at en person uopfordret fortæller en anden, om noget vedkommende har på hjertet i tillid til, at det sagte vil blive imødekommet med åbenhed. Tillid opbygges bl.a. ved

    • at du lytter til andres holdninger og synspunkter og tager dem alvorligt med et åbent sind.
    • at du gør det, du siger, og at du siger det, du gør eller ikke gør.
    • at du tør fralægge dig ansvar og stole på at dine medarbejdere kan løse en given opgave uden din involvering og kontrol.

     

    Modsat kan mistillid opstå, hvis en person oplever en manglende imødekommenhed eller ignorering i mødet med en anden, fx ifm. vedkommendes tilbud om hjælp, fremlæggelse af ide eller henvendelse om hjælp. Sådan en oplevelse kan medføre, at personen trækker sig fra relationen med en følelse af afvisning i sin selvudlevering. Kommunikation er gået i stykker og tillid skal genopbygges.

     

    Hvis du som leder oplever sådan en situation med en medarbejder, kan det være en god ide at foreslå en samtale, hvor I kan forsøge at forstå hinandens oplevelse af tillidsbruddet. Herved kan I skabe en gensidig forståelse, som kan medføre en genopbygning af tillid.

     

    Der kan selvfølgelig forekomme episoder på arbejdet, hvor du som leder ikke har mulighed for at imødekomme medarbejdere i samme tilstrækkelig grad pga. af fx travlhed eller organisatoriske faktorer, som ikke må videreformidles. Sådanne situationer kan være godt at italesætte, så medarbejderen får en forståelse for dit evt. fravær.

     

    Refleksionsspørgsmål med fokus på tillid:

    • har jeg lyttet til mine medarbejdere?
    • har jeg hørt og forstået, hvad de har sagt eller bedt om?
    • kan jeg imødekomme nogle af deres ønsker og behov?
    • Hvis ikke, så fortæl dem, at du har hørt, hvad de har sagt, men at du pga. x ikke kan imødekomme deres ønsker.
    • Har jeg lovet noget, som jeg ikke kan holde? Hvis ja’ kan du evt. informere vedkommende om det.

     

    Empati

    Vi kan forstå empati, som en direkte, levet erfaring af andres bevidsthedsliv (Stein, 1989). Empati ellerindføling er din evne til at føle det, som andre føler, velvidende at det de føler, er deres følelser og ikke dine egne. Det er en generel mellemmenneskelig egenskab. Derfor er den vigtig ift. lederskab. Du skal som leder kunne mærke medarbejderens følelser for at opbygge en stærk relation. Det er endnu vigtigere nu, da den nutidige leder indgår i mange flere direkte relationer i sit arbejde end tidligere.

     

    Forstil dig følgende senarie: en medarbejder har bedt om et møde med dig. Han fortæller dig, at han har svært ved at passe sine arbejdsopgaver for tiden, da han føler sig psykisk nedbrudt pga. skilsmisse. Han begynder at græde i jeres samtale. Du føler med medarbejderen, dvs. at du føler den kedafdethed, som han oplever og viser dig, men samtidig er du bevidst om, at det ikke er dine følelser men medarbejderens.

     

    Midt i jeres samtale ringer din telefon. Det er et vigtigt opkald, det ved du. Du tager telefonen, svarer kortfattet med ”jeg vender tilbage” og lægger på. Du mærker en følelse af irritation forplante sig i dig, hvorefter du bliver opmærksom på medarbejderens irritation. Det er altså medarbejderens irritation, der har gjort dig opmærksom på, at din handling (du tog telefonen) måske var lidt upassende i situationen. Empati medfører selvindsigt. En empatisk leder vil i denne situation bekende sig sin uopmærksomhed.

     

    En anden måde at bruge sin empati på som leder er at give sig tid til at mærke sine medarbejdere. Er der overensstemmelse mellem det som medarbejderen udtrykker, og det som du mærker, når du taler med vedkommende? Måske siger en medarbejder, at hun har det fint mht. arbejdsopgaverne, men du mærkerhende som stresset. Denne følelsesmæssige information kan du evt. bruge til at foreslå, at medarbejderen tager sig en fridag.

     

    Refleksionsspørgsmål med fokus på empati:

    • Hvordan mon det føles at være medarbejderen?
    • Hvis det var mig, der var i medarbejderens situation, hvilke følelser ville opstå i mig, når jeg gør mig denne forestilling?
    • Var jeg kritisk og fordomsfuld i min tænkning, da jeg lyttede til medarbejderens fortælling, eller forsøgte jeg at være åben og nysgerrig for at forstå det, som han fortalte mig?

     

    Betydningen af bæredygtig ledelse:

    • Større indsigt i dine medarbejderes mentale trivsel
    • Større åbenhed og tillid til dig som leder
    • Større tilfredshed blandt medarbejdere

     

     

    • Hvis du vil vide mere, vil jeg anbefale dig at læse denne bog: Vesterager, M. (2017). Eksistentiel ledelse. En guide til personligt lederskab. Hans Reitzels Forlag.

     

    Andre referencer:

    • Det Etiske Råd: https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/undervisning-til-grundskolen/oenskebarn/tekster/hvad-er-etik
    • Løgstrup, K. E, (1956). Den etiske fordring. 4. udgave. Aarhus: Forlaget Klim.
    • Stein, E. (1989). On the problem of empathy. Washington, DC: ICS Publications.

     

    Dette blogindlæg sætter fokus på at være sit ansvar bevidst, når man er ansvarlig for at lede medarbejdere. At lede ansvarsbevidst kalder i høj grad på medmenneskelighed, empati, tillid og etik for at fremme medarbejdertrivsel til gavn for virksomheden eller organisationen. Når medarbejdere føler sig trygge og beskyttet af deres leder, vil deres naturlige respons være tillid, engagement og samarbejde.

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    INDHOLD FRA Psykolog Cecilie Sonne

    Podcast
    • Stress
    00:00
    Skriv til Psykologerne

    Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

    Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
    Tak for din besked
    Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
    Venlig hilsen
    Psykolog Anita Øland