Grethe næres af skam og lokker med falske tyndhedsløfter
Men Grethe flyttede aldrig ud. Og det tror jeg heller aldrig hun gør. Men hun er ved at blive gammel og svag eller også er jeg blevet stærkere end hende.
”Du skylder en undskyldning”
I dag er jeg 36 år. Jeg har en mand, 2 børn og arbejder som psykolog i mine drømmestillinger og har nogle fantastiske veninder og en familie der elsker mig – hvilket ikke altid er lige nemt! For når man har en Grethe, så tærer det virkelig meget relationerne. Og det tærer på dem der holder af mig! Dem der er blevet har været rå-stædige, for Grethe ville ha’ mig for sig selv! Så Grethe, du skylder en undskyldning. Og jeg skylder en TAK.
Ja, jeg er faktisk nu der hvor jeg drømte om, da jeg på Operation Dagsværk-dagen i 2003 hvor alt jeg havde spist var en kæmpe pære, besluttede mig for at blive indlagt. Jeg tror nu ikke selve indlæggelsen hjalp meget andet end at komme på “målvægt”, som det hedder i den verden. Selvom personalet var utroligt søde, så var de ikke specialiserede i Grether. Og efter indlæggelse var det ud og stå alene i den tavse usynlige kamp mod Grethe igen. Jeg hører stadig om mennesker der bliver sluppet af psykiatrien og ladt alene i kløerne på spiseforstyrrelsen – som nok blot har lagt sig på lur, til der var fri bane igen.
”Grethe prøver lige at lokke med skam og falske tyndhedsløfter”
Det er tabu at have været på psyk! Skamfuldt. Mens jeg læste psykologi, arbejdede jeg forskellige steder med mennesker der havde rigtig svær anoreksi og bulimi. Jeg fortalte aldrig min egen historie. Det var tabu. Det er stadig tabu at ha’ en Grethe. Men jeg ved nu, at det var sådan Grethe blev stærkere! Hun voksede i skammens mørke og overtog næsten alt i mit liv. Det værste var at indrømme, at man var sulten, hvis nogen spurgte. I dag, er man ikke i tvivl om jeg er sulten. Grethe prøver lige at lokke med skam og falske tyndhedsløfter. Nogle gange får hun magten over mig igen. Men jeg kender hende rigtig godt nu. Hun bliver svag når jeg er god ved mig selv, når jeg står ved mig selv, mærker mig selv og taler pænt til mig selv. Hun bliver svag når jeg ikke vejer mig, spejler og kropstjekker – når jeg ikke sammenligner mig med andre på SoMe. Når jeg tager på restaurant og nyder både mad og selskab. Når jeg plejer mine relationer, min krop og mit sind. Det tog mig mange år fyldt med benhårde erkendelser at finde ud af. Selvudvikling i den mest kliché-agtige forstand.
Jeg tror måske godt jeg ved hvorfor Grethe flyttede ind. Jeg tror hun ville hjælpe mig med at håndtere en masse angst. Angst der bl.a. handlede om social accept. Frygten for at blive udstødt, ikke-elsket, ikke set, hørt, mærket. Ikke følt. Det havde jeg jo prøvet. Det var forfærdeligt. At ønske at dø når man er 12 år. Puha, det er jo langt ude!
”Nu var han jo død og det var min skyld”
Inden Grethe kom, var det tvangstanker og -handlinger der holdt angsten i skak. Jeg skulle fx hver aften røre bestemte genstande og tænke bestemte tanker. Hvis jeg åbnede mine øjne før der var gået et minut på clockradioen om aftenen når jeg lå i min seng, ville min far dø på vej hjem fra aftenvagt som betjent. Sådan lå jeg hver aften indtil jeg hørte døren i entreen sådan ca. ved 22:45 tiden. En aften var jeg åbenbart faldet i søvn midt i min minut-russisk roulette-agtige leg og hørte ikke, at min far var kommet hjem. Jeg brød fuldstændig sammen på badeværelsesgulvet ud for mine forældres soveværelse hvor jeg ikke turde gå ind for at få bekræftet det værst tænkelige. og der fandt min far mig og forstod selvfølgelig ikke hvad min lille hjerne havde skabt af vished for at han jo nu var død. Og det var min skyld!
“Så bliver du tyk og dermed ikke-elsket”
Grethe tog over for den type af tvangshandlinger og hjalp så også med mange andre ting— teenageoprøret fra de lidt for strenge forældre. At få følelsen af kontrol, selvbestemmelse. At få positiv bekræftelse fra fyrene. Og så var der afhængigheden af tyndhedsrusen -og the hunger rush! Det værste i verden var at være mæt. Det er stadig svært i dag. Min krop husker. Når jeg i dag bliver lidt for sulten, føles det som et traumebrøl der runger i hele kroppen dybt nede fra mavesækken!
”Hør mig! Giv mig mad! Aldrig mere sultens hersker Grethe!”
Men når man vil trodse en Grethe, så ender man nogle gange i den modsatte grøft! Så spiser jeg i trods! For ingen skal bestemme! Heller ikke Grethe. Og trodsspisning kan hurtigt blive overspisning. Og hvis der er noget der vækker Grethe, så er det når hun vil hjælpe med at rydde op efter det. Så skal der kompenseres. Med ingen-mad og ekstra motion. (For det med 2 fingre i halsen kunne jeg aldrig finde ud af, heldigvis).
Mæthed er en kæmpe trigger, altså der hvor mit nervesystem trykker alarm 112 og uden for min bevidste tankestrøm giver følelsen af at “så bliver du tyk og dermed ikke-elsket”. Og derfor træder Grethe til, for hendes opgave har jo været at sikre tyndhed og dermed at jeg så er værd at elske!
”Du er for klam til at vise dig offentligt”
En Grethe kan gøre livet ulideligt at leve fordi ALT er forbudt og intet er godt nok og derfor fejler man altid i Grethes øjne. Og det skal man høre for og straffes for. Min Grethe fik mig for nylig til at sige til min mand; “hey, folk kunne sgu da godt lige give en heads up og sige ”du er for klam til at vise dig offentligt””… seriøst! Grethe har jo fundet en ven, som hedder PMS! Når de to slår sig sammen, er der ik noget at gøre! Selvhadet og selvudskamningen får et kæmpe nøk op. Før så jeg ikke alliancen, men Grethe elsker når PMS kommer! Mit eget personlige mobbe-entourage. Jeg tror faktisk at PMS var hende der inviterede Grethe i sin tid! Min mand har efterhånden lært at takke nej til Grethes invitationer til gruppemobning. Han holder om mig og siger “det må være hårdt at have det sådan”… Ha, æd den, Grethe – validering- som et sugerør af kryptonit lige ned i din pøl af magt, dræner det dig for energi…
Kærlig hilsen Sofie
Læs næste afsnit i serien om anoreksi ”Jeg er her endnu – et lysglimt i skammens mørke”
Læs mere om spiseforstyrrelse og anoreksi her…
Læs mere om hvordan jeg arbejder som psykolog og med spiseforstyrrelse/anoreksi her…
