Imposter-syndrom

Af Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard d. 19. juni 2020

Dengang jeg tænkte, "andre vil opdage, at jeg i virkeligheden ikke er så dygtig" og følte mig som en bedrager. Da jeg spottede min indre monolog og 'tankefælderne', blev verden meget lysere og mindre farlig. Vil du vide, hvordan jeg gjorde, så læs med her. Advarsel: Kan være vanedannende og skaber mere kærlig frygtløshed!

Imposter-syndrom som følelse af en maske

Imposter-syndrom, perfektionisme og overspringshandlinger. Når alt kommer ud på et, bunder det i usikkerhed og selvkritiske tanker, der æder vores selvværd. Det ironiske? Vi har dem allesammen.

Imposter-syndrom: En form for præstationsangst, som særligt vedrører karriere, kunnen og social anseelse.

Ved imposter-syndrom kredser tankerne især omkring termaer som:

  • Hvad hvis andre opdager, at jeg i virkeligheden ikke er så god, som de tror?
  • Hvad nu hvis andre opdager, at jeg er talentløs?
  • Det kan godt være, at jeg får ros, men de kender ikke sandheden!
  • Jeg er en bedrager. Når andre opdager det, vil jeg miste jobbet og mine venner!
  • Hvad nu hvis jeg bliver stillet et spørgsmål efter oplægget, så vil de opdage, at jeg ikke ved noget som helst!

Imposter-syndrom = Den pligtopfyldende med angst

Hej med dig, skønne, dygtige kriger, der gør alt hvad du kan. Kæmper du med disse tanker? Føler du at det er en kamp? Så har du måske ret. For disse tanker er drænende, selvkritiske – og bedrageriske!

Det er lyden af din indre løgner. De er nemlig også lige så urealistiske, som de føles ubehagelige og angstprovokerende.

Hvorfor?

Fordi en ægte bedrager ikke er orienteret efter hvor godt de performer. En ægte bedrager lyver. Rigtig meget. Og også overfor sig selv. En bedrager er så god til det, der betegnes som ‘adskilt mentalisering’, at han ikke kigger selvkritisk på sig selv. Adskilt mentalisering, eller compart mentalization, er evnen til at leve i to separate virkeligheder. Mødes disse virkeligheder mødes kan personen få et gammeldags ‘nervesammenbrud’, da de er uforenelige med hinanden.

Tænk for eksempel på en familiefar, der samtidig har et dobbeltliv med en anden familie, et andet sted, hvor de to mødre ikke kender til hiandens eksistens. Hvis virkeligheden indhentede ham, ville han måske miste begge familier og den dårlige samvittighed ville komme op til overfladen. Eller den klassiske Dr. Jekyll og Mr. Hide: Respektabel læge om dagen, morder om natten.

Hvis du var ægte svindler, ville du kun frygte, at ‘festen stopper’. Løgnene ville være din virkelighed. En ægte bedrager er ikke interesseret i, hvad andre måtte tænke. Ikke før fælden klapper. Så måske lider du engang imellem af ‘imposter-syndrom’, der i virkeligheden handler om dit selvværd.

Når man lider af imposter-syndrom handler det netop om, at man har følelsen af, at man er en bedrager og frygter, hvad andre tænker om en.

Så nej, med mindre du fusker med papirer eller lever et dobbeltliv langt fra dine nærmestes viden, ‘bedrager’ du ikke nogen. Hvis du skulle leve et dobbeltliv, for eksempel en affære, er det noget helt andet. Tunge hemmeligheder kan æde samvittighedsfulde sjæle op.

I denne artikel beskriver jeg de helt almindelige tankefælder, der fodrer den indre imposter. Vel at mærke hos os alle sammen, med helt almindelige liv og, især, en høj grad af samvittighedsfuldhed.

“Imposter-Inge” og alle de andre indre selvkritikere

Alle, der er meget pligtopfyldende og samtidigt lidt ængstelige, har selvkritiske tanker. Det er det, der vedligeholder vores iver for at gøre det bedst muligt. “Den indre selvkritiker” kan man overordnet kalde de forskellige slags indre, negative stemmer.

I urtiden har “den indre selvkritiker” været vigtig for vores overlevelse! Den har advaret os, når vi var ved at gå den forkerte vej mod farer, eller hjalp os med at huske ikke at spise de giftige bær og udviklede evnen til at sige undskyld og genoprette relationer. Tak for den! Idag er den stadig brugbar, for den giver plads til den fintfølende sociale intelligens, men larmer den for megt, er det lidt ligesom en overbeskyttende mor, der ikke kan forstå, hvornår hun skal tage hjem: Alt for meget ubrugelig og indskrænkende hjælp!

Gennem visualisering og eksternalisering kan du i terapien lære, hvordan du holder selvkritikeren og imposter-syndrom på en passende afstand. Vi forsøger ikke at holde den nede, fortrænge den eller få den til at gå væk, for det kan ikke lade sig gøre. Du kan heller ikke slette et minde.

I stedet forsøger vi at observere den indre selvkritikker. Spotte den, når den er der. Bemærke, hvad den gør ved os. Acceptere de tanker og følelser der er på besøg lige nu. Og give slip. Ret opmærksomheden tilbage på de ydre omgivelser og det, der er lige nu og her. Dét der er vigtigt for dig og dine værdier og mål.

Giv den gerne et navn, den indre stemme. Som Imposter-Inge, Oversprings-Ole, Hårde-Heidi eller Kritiske-Karsten. Derved møder vi det med humør og anskuer tankerne endnu mere ude fra (=eksternalisering af tankerne). Når vi tror på tankerne og er optagede af dem, føles de ofte som om at de er sande (internalisering) – men det er de ikke altid.

 

Det næste skridt mod indre frihed

 

Vil du videre mere om teknikkerne til bekæmpelse af selvkritiske tanker, angst og depression er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan skrive til mig og kontakte mig her.

I min podcast ‘INDSIGT med Cleoh – Samtaler om psykologi’ tager jeg forskellige emner op. Et af dem er om ACT og disse teknikker. Afsnittet kan du finde her. Du kan også høre podcasten på Itunes og Spreaker.

Du er altid velkommen til at skrive til cleoh@psykologerne.dk hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om at starte i et eventuelt forløb. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har feedback eller spørgsmål til podcasten.

 

Mange, kærlige og omsorgsfulde tanker fra Cleoh

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Cleoh Dharma Søndergaard

Cand.psych.aut.

Cleoh er 32 år, gift og har en søn på 8 år. Hun er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og derudover også sexolog og parterapeut. Cleoh har haft egen praksis siden 2013 på deltid. Hun har arbejdet i psykiatrien i diagnostiske teams, børne- og ungdomspsykiatrien samt ambulatorie for unge med skizofreni. Derudover har hun været ansat i Familierådgivningen, hvor hun har givet parterapi og individuel terapi til voksne med børn. Cleoh har derfor en bred erfaring med dybt kendskab til sexologi, psykiatri og kliniske diagnoser, familie, børn og unge, samt par. Cleoh er optaget af kærlighedens psykologi, stress, tankemylder og angst samt livskriser, hvilket hun skriver om i sin blog.


Kontaktoplysninger:
Tlf. 28 68 00 44
Mail: cleoh@psykologerne.dk