Work-life balance i familiekonstellationen – om at finde mening i en ny livssituation

En udstationering er ikke en statisk størrelse. Ydre faktorer såsom muligheder for at arbejde som medfølgende partner, ens børns alder, hvordan man passer ind i det lokale ekspat-community, er nogle af de faktorer der kan påvirke familiens trivsel. Hvad man selv giver afkald på som medfølgende partner spiller ligeledes ind. Er man dødtræt af sit job, kan det være lettere at sige: ”Så gør vi det!”, når muligheden kommer til jer. Har man på den anden side godt gang i sin egen karriere, kan det være forbundet med frustration at skulle sige sit job op for at flytte ud til noget, der som udgangspunkt er noget mere usikkert.

Min egen erfaring med at være medfølgende partner har både været påvirket af mine børns alder, lokale omstændigheder, kontrakten til grund for udsendelsen og – i sidste ombæring – især begrænsningerne medført af corona. På den ene side var jeg i denne periode taknemmelig for ikke at behøve at prøve at jonglere fuldtidsarbejde med to gange onlineskole. På den anden side endte det med at føles som en ufrivillig ekstra barsel og det var svært ikke at have mulighed for at opbygge det lokale netværk, der giver de unikke og fascinerende muligheder for at få sin faglighed i spil på en ny måde, jeg holder så meget af ved at bo ude.

647 dage endte vi med at være helt eller delvist online i løbet af de tre år, vi boede i Sydkorea. Selvsagt havde det konsekvenser for mit arbejdsliv, for vi var næsten lige flyttet til Seoul, da alt lukkede ned, så opbygning af netværk, forretningsudvikling mm. blev næsten umuliggjort. Under vores første udstationering en del år tidligere, fødte jeg barn nummer to og glædede mig til at prøve at bo ude med skolesøgende børn. Men ikke lige på den måde!

Efter nogle måneder som fuldtids serviceorgan, blev det tydeligt, at jeg blev nødt til at forsøge at få nogle af mine professionelle aktiviteter op at stå indenfor den ramme, der var. At vente på at det hele blev bedre var ikke en løsning. Derfor var det meget naturligt i første omgang at starte op med online terapi. Og så kom de andre ting lige så stille og roligt. Min ansættelse i et koreansk ed-tech-firma, hvor jeg formidlede viden om det danske undervisningssystem og udviklingspsykologi samt gæsteforelæsninger på universitetet. Undervejs fik jeg skrevet en artikel og et bogkapitel, så det endte med at blive en spændende oplevelse, også fagligt. Men det var ikke kønt undervejs. Jeg ser nogle gange blogs og andre beskrivelser af livet som udstationeret og det er også virkelig hårdt undervejs. I maj-juni 2020, hvor nedlukningen havde varet i tre måneder, var det endnu uvist, hvor længe det hele skulle vare. Da var jeg ikke nogen særligt god version af mig selv og jeg har ikke lyst til at være med til at vedligeholde et glamourøst billede af at være udstationeret. Det giver privilegier, helt sikkert. Og fantastiske oplevelser – og der er altid en pris at betale.

Er du på en udstationering og har brug for terapi eller parterapi. Så kan online terapi være en mulighed. Hvis du gerne vil prøve det og er i tvivl, om det er den rette løsning for dig, tilbyder jeg en kort samtale af 20 minutters varighed, hvor du kan prøve formatet af og hvor vi kan tale om hvad du ønsker af forløbet.

Læs også Expat til expat 4 her…