RELATION & FAMILIE

Afspil video

#1 Genfind kærligheden i parforholdet – bristede forventninger

Hvad er forventninger? Hvor kommer de fra? Og hvorfor er de vigtige i parrelationen? Vi går ind i et nyt parforhold med tårnhøje forventninger, men hvad sker der i vores relation, når hverdagen rammer os, og fernissen krakelerer? Hvad stiller vi op, når vi sidder fast i et parforhold med en masse bristede forventninger? Det har vi fokus på i dette afsnit. Du kender det sikkert godt. Jeres parrelation har ændret karakter fra at være fuld af kærlighed, forståelse og omsorg, til at I tager hinanden for givet og gang på gang mister den gode kontakt og ender i konflikt. Men hvad er det lige, der sker i jeres parrelation? Hvorfor misforstår I hinanden? – og hvorfor skændes I?

Det får du svaret på i disse 17 små videoer, hvor psykolog og parterapeut Anita Øland også kommer med opskriften på, hvordan I genfinder kærligheden i jeres parforhold. .

Vi vil anbefale, at du ser videoerne sammen med din partner, og at I ser videoerne i rækkefølge startende med afsnit 1:    • #1 Genfind kærlig…   Afsnit 1 af 17

Læs mere om Psykolog Anita Øland: her…

Læs mere om parterapi og find en parterapeut her…

Resumé af videoen:

Jeg har gjort mig en observation i både mine arbejdssammenhænge, men også mit privatliv. Der er nemlig en interessant kobling mellem min egne forventninger og skuffelse over andre.
Hvis jeg for eksempel har en forventning til min mand og han ikke indfrier den, så fører det til skuffelse hos mig.

Det vil sige, at ansvaret for mine egne bristede forventninger, bliver lagt over på min mand. Det er egentlig lidt paradoksalt, at jeg på den måde bliver afhængig af min mands handlinger for at jeg kan få mine egne forventninger indfriet.

Lad mig give jer et eksempel. Jeg har en forventning om, at min mand ikke besvarer sin arbejdsmobiltelefon, når han har fri. Hvis han alligevel vælger at besvare opkaldet fra chefen og dermed ikke indfrier mine forventninger. Så bliver jeg skuffet og får en følelse af at blive tilsidesat. Det letteste i hele verden ville jo være at lægge ansvaret for mine bristede forventninger over på min mand, hvilket jeg naturligvis også kommer til at gøre for at undgå selv at skulle tage ansvaret for mine bristede forventninger.

Men lad mig slå en ting fast:

”Forventningerne er mine egne, og det er mit eget ansvar at få mine forventninger indfriet”

Jeg har selvfølgelig også en anden mulighed. Jeg kunne jo undersøge, hvor de her forventninger stammer fra. Jeg kunne eventuelt korrigere dem. Eller jeg kunne have en dialog med min mand om, hvorfor det er så vigtigt for mig, at han ikke besvarer sin arbejdsmobiltelefon, når vi holder fri. Det vil give os en mulighed for at opnå en fælles forståelse og for at opnå et samarbejde om de ting, der kan være svære, og dermed vil vi få mulighed for at undgå en potentiel konflikt.

Når vi støder på forventninger og skuffelser, især skuffelser, så ligger kilden altid hos os selv. Forventninger har vi som oftest fra vores tidligere erfaringer og fra vores tidligere relationer.

Og er vi villige til at se indad på vores egne forventninger og på vores skuffelser, så ligger der faktisk en kilde til ny læring om os selv og hinanden.

Læs mere om Psykolog Anita Øland: her…

Læs mere om parterapi og find en parterapeut her…

Afspil video

Anita Øland

Cand.psych.aut. & EFT-parterapeut

Anita Øland er 45 år, gift, mor til tre og del af en moderne familie med dine, mine og vores børn. Anita bor i København, men er opvokset i Vendsyssel i Nordjylland. Anita er uddannet psykolog fra Århus- og Københavns Universitet og har siden 2008 arbejdet som privatpraktiserende psykolog og er i dag indehaver af Psykologerne.

Mere info

Seneste videoer

Videoer i samme serie

Skriv til Psykologerne

Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
Tak for din besked
Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykolog Anita Øland