Worst case scenario
Du kender højst sandsynligt til følgende: En tanke opstår hos dig, som fremkalder frygt. Det kan være alt muligt; de følgende er blot nogle eksempler: Hvad nu hvis andre tænker dårligt om mig? Hvad hvis jeg bliver skør? Hvad hvis eksamen kommer til at gå skrækkeligt? Hvad hvis jeg pludselig fejler noget dødbringende? Hvad hvis jeg mister alle mine penge?
Gearet til overlevelse
Vores nervesystem er bygget til at hjælpe os til at overleve, og det vil altid kalkulere med, hvad der lige nu er den bedste mulighed for overlevelse. Kroppen er faktisk meget intelligent; men den kan ikke kende forskel på tanke og virkelighed. Med andre ord kan den ikke afgøre, om det, du oplever lige nu, skyldes noget du tænker på, eller noget der rent faktisk konkret sker i dette øjeblik. Så når vi tænker på noget, vi frygter; en situation, et udkomme, noget der vækker angst, og som vi for alt i verden vil undgå. Så reagerer kroppen, som om vi er i den situation her og nu, og som om der er reel fare på færde: Pulsen stiger. Musklerne spænder op og gør klar til at kæmpe eller flygte. Fordøjelsen går i stå eller bliver sat ud af kraft. Måske opstår der svimmelhed, kvalme, hovedpine. Alt sammen udelukkende forårsaget af tanker. Men det ved kroppen ikke, så den reagerer på den måde, den er gearet til: Som om det er virkelighed her og nu.
Tankecitronen
Måske kender du til eksemplet med citronen. Hvis du forestiller dig, at du bider i en rå citron, virkeligt forestiller dig det: At du dufter til citronen. Mærker dine tænder bryde igennem skallen. Mærker syren og bitterheden fra citronsaften, der rammer din mund. Så vil din mundhule automatisk begynde at producere mere spyt. For kroppen kan ikke kende forskel på, om du rent faktisk bider i en citron, eller om du kun forestiller dig, at du gør det. Så stærk er vores forestillingsevne, at den direkte påvirker den fysiske verden!
Det er en fantastisk gave, vi har som mennesker: At vi kan forestille og leve os ind i noget andet end den situation, vi er i lige nu. Samtidig er det en forbandelse på den måde, at vores krop kan gå i alarmberedskab, selvom vi ikke er i reel fare.
Hvad er Best Case Scenario?
Det samme gør sig gældende for den modsatte ende af skalaen: Positive tanker og følelser.
Hvis du for eksempel tænker tilbage på en rigtigt god oplevelse, du har haft i dit liv. Eller du forestiller dig et fremtidsscenarie, du virkelig godt kunne tænke dig. Så kan kroppen heller ikke kende forskel på, om det er forestilling eller virkelighed. Den vil begynde at producere signalstoffer, hormoner, neuropeptider etc., som om du rent faktisk fysisk befandt dig i netop den situation netop nu. Og fysisk, kemisk og følelsesmæssigt vil du så typisk få det virkelig rart. Musklerne vil slappe af, hjertet slå langsommere, vejrtrækningen blive dybere, kroppen vil rette sig ud etc.
Vi er godt trænet i katastrofe
Fordi nervesystemet er så gearet til overlevelse, som det er – og fordi vi er vant til at leve med, at et højt stressniveau i vores dagligdag er “normalt” – så kan det være rigtig svært at fremmane og holde fast i forestillingen om best case scenario, hvis frygten for det modsatte er til stede. Vi er nemlig rigtigt godt trænede i at forestille os det værst tænkelige og reagere på det fysisk og psykisk, som om det var virkelighed her og nu. Fordi kroppen ikke kan kende forskel på virkelighed og fantasi, og fordi den tror, det handler om liv og død, så vil den gøre alt, hvad den kan, for at holde din opmærksomhed på årsagen til angsten. Kroppen tror faktisk, den hjælper dig!
Så det kræver opmærksomhed, træning og vedholdenhed bevidst at forestille sig det bedst tænkelige frem for det værst tænkelige.
Hypotetiske scenarier
Nu er der naturligvis stor forskel på, om der er en reel og nærtstående risiko for det, man frygter, eller om det udelukkende er en tanke om “hvad nu hvis…?”. For hvis man reelt har fået stillet en alvorlig medicinsk diagnose eller slet ikke har fået læst op til en eksamen, så kan frygten for worst case være tættere på virkeligheden.
Så i dette indlæg fokuserer jeg først og fremmest på, når vi har bekymringer, der er helt eller delvist ubegrundede, og som vi godt ved i en eller anden grad er ude af proportioner.
Hvis det for eksempel er en eksamenssituation, du frygter, drejer det sig måske om, at du er bange for at dumpe. Eller at du ikke kan huske noget, når du bliver spurgt. Eller at det i det hele taget er meget ubehageligt at befinde sig i en situation, hvor du bliver målt og vejet. Tankerne om det får automatisk kroppen til at opleve det, som om det sker her og nu. Den registrerer det som en farlig situation, og den begynder at producere alle de symptomer, der følger med.
Hvad kunne best case scenario være her? Det kunne for eksempel være: At du består eksamen. At du kan svare korrekt på spørgsmålene. At det kommer til at gå fint. At du føler dig rolig i situationen.
Og det følgende er vigtigt: Det handler IKKE om bare at sige til sig selv, at det nok skal gå. Tanken er sådan set fin nok; men kroppen har registreret det som en farlig situation, og derfor kommer den positive tanke ikke videre i systemet. Så det handler om så at sige at tale kroppens sprog og få følelserne med.
Indlevelse!
I det nævnte eksempel handler det derfor om VIRKELIG at kunne leve dig ind i best case scenario. Du er nødt til at kunne se situationen for dig OG føle, hvad du ville føle, hvis det gik godt. Hvis du bestod eksamen. Hvis du kunne svare på spørgsmålene. Hvis du kunne se censor og eksaminator nikke anerkendende til dig. Hvordan ville det så FØLES? Du ville måske føle dig lettet! Glad. Stolt. Etc.
Og ligesom i eksemplet med citronen, så gælder det her, at hvis du kan forestille dig det tydeligt nok og føle de følelser, du ville opleve i den givne positive situation, så er kroppen nødt til at reagere, som om det er virkelighed. Og jo flere gange, du kan gøre det, jo bedre. Kroppen vil dermed ikke længere forbinde tanken om en bestemt fremtidig situation eller hændelse med en lige så høj grad af katastrofe.
Det kræver en indsats
Jeg vil gerne understrege, at ovenstående øvelse ikke er nem, og den kan kræve en del gentagelser.
Det kan føles som en utopi; de negative tanker kan lynhurtigt snige sig ind ad bagvejen igen; og der kan også være en oplevelse af, at hvis IKKE du konstant fokuserer på worst case scenario, så kommer det til at gå galt! Det er igen, fordi det for kroppen føles, som om det handler om liv og død. Og vi er vældig godt trænede i at leve os helt ind i det værst tænkelige scenarie.
Man kan samtidig sige, at både worst case og best case scenario er fremtidsscenarier, der udelukkende eksisterer i dit hoved. De er begge forestillinger; de er begge lige gyldige. Så hvilket et af dem foretrækker du? 🙂
Hvordan gør man så?
Rent praktisk kan det terapeutisk gribes an på følgende måde:
- I første omgang drejer det sig om at indkredse, hvad du frygter, og hvad dit worst case scenario er. Hvordan det konkret kommer til udtryk, og hvordan det påvirker dig.
- Derefter skal der findes et alternativ: Hvad kunne du godt tænke dig? Hvad er det bedst tænkelige scenarie for dig? Hvordan ville det se ud – og hvordan ville det føles?
Der er herefter forskellige måder at omsætte det til praksis i din dagligdag:
- Jeg kan guide dig i en visualiseringsøvelse, som er som en slags let meditation; en mulighed for at gå dybere ind i forestillingen om det scenarie, du godt kunne tænke dig.
- Et hjælpsomt værktøj, som kan understøtte processen, kan være at kreere en kollage/et vision board. Med billeder og sætninger; gerne på computer, tablet eller telefon, hvor det er nemt at sætte op. Hvor du også kan tilføje video eller musik. Hvor du har let adgang til det og løbende kan rette i det, hvis du har brug for det.
- Derefter – så er det op til dig at træne dig selv i at tune ind på det scenarie og den fremtid, du godt kunne tænke dig!
Hvad er dit worst case scenario? Og har du brug for at finde ud af og arbejde med, hvad dit best case scenario kunne være?
Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere info og/eller booke en tid til samtale. Link til min profilside og bookingkalender finder du her.
