Man behøver ikke være buddhistisk munk og befinde sig isoleret på en bjergtinde for at kunne meditere. Man behøver heller ikke sidde i lotusstilling og være meget ‘spirituel’. Meditation handler helt grundlæggende blot om at vende opmærksomheden mod det øjeblik, man befinder sig i netop nu.
Den indre verden
En klient spurgte mig: “Hvor ‘er’ man egentlig henne, når man mediterer?”
Og det er et godt spørgsmål! For man er jo hverken i sin normale bevidsthedstilstand, men man sover heller ikke. Lidt forenklet sagt kan man sige, at man er i sin indre verden. I vores normale, vågne tilstand har vi opmærksomheden rettet udad og oplever den ydre verden gennem vores sanser; det vi ser, hører, mærker, lugter og smager. I meditation lukker man disse udtryk ude; man har ofte lukkede øjne, har måske stille musik eller en guidet lydfil i ørerne, man sidder eller ligger stille, og vender altså opmærksomheden indad. Den indre verden bliver mere virkelig end den ydre.
Uvant
Jeg har ofte hørt folk sige: “Jeg er dårlig til at meditere, jeg kan ikke finde ud af det!” Men som med så meget andet er det et spørgsmål om vane – for det er simpelthen uvant for os at være stille og ikke foretage sig noget! Og ligesom en muskel, man ikke er vant til at bruge, handler det om træning og tilvænning.
Vi er så vant til at blive stimuleret udefra af konstante indtryk; vi er vant til at have travlt og at der er en masse, vi skal tage stilling til. Derfor føles det at være stille og ikke foretage sig noget, ofte især i starten uvant, kedeligt og måske endda ukomfortabelt. Vores systemer er vant til at køre i højt gear og har svært ved at finde ind i ro og ikke-aktivitet. Nok mere i dag end nogensinde før, hvor vi hele tiden er i kontakt med vores smartphones og sociale medier; vi er hele tiden ‘på’, og vores opmærksomhed bliver hevet og trukket i fra alle sider.
Øvelse gør mester
Noget af det første, man ramler ind i, når man begynder at meditere, er, hvor mange tanker, der kører rundt i hovedet, og hvor meget fart de har på. Det kan for nogle være helt overvældende til at starte med. Men det er i virkeligheden det første, vigtige skridt – opmærksomheden på, at tankerne overhovedet er der. For når vi opdager, at vi tænker, og hvad vi tænker på, så er vi lige præcis i dét øjeblik faktisk trådt ud af tankerne! For en stund opstår der så at sige et mellemrum mellem tankerne. Og selvom det måske kun varer et øjeblik, er det dér, roen er. Vi bliver typisk hurtigt trukket ind i en ny tankerække uden at opdage det; og det er det næste, der frustrerer én i meditation – at tankerne ikke er til at standse! At man ikke bare kan slukke for den indre palaver. Men det er dét, der ER selve meditationen: At blive ved med at vende tilbage til nuet, uanset hvor mange gange vi bliver trukket ud af det. Det er træningen af opmærksomheden på den indre verden, der er det vigtige, og ikke “hvor gode” vi er til at koncentrere os. At have nænsomhed og tålmodighed med sig selv er afgørende – også i meditation!
At give slip
Da jeg begyndte at have en mere fast, daglig meditationspraksis, var jeg i starten tilsyneladende overbevist om, at det havde jeg helt styr på – at jeg var rigtig dygtig til at meditere. Det viste sig ikke at holde stik! Jeg overanalyserede alt hvad der foregik inden i mig, når jeg prøvede at være stille. Og nogle af mine største udfordringer i meditation – ud over almindelig tankemylder – er fortsat, at mine tanker kredser om selve meditationen. “Gør jeg det nu rigtigt?” “Det var lettere i går” “Øv, hvis bare jeg kunne koncentrere mig bedre lige nu, så ville jeg få mere ud af det!” Og det er jo også bare et virvar af tanker, som løber med min opmærksomhed. I virkeligheden er der aldrig to meditationer, der er ens – lige som der aldrig er to dage, der er helt ens. Men forventninger til, hvordan en meditation skal “være”, kan i sig selv være saboterende. Det kan faktisk ofte være en fordel, hvis man slet ingen erfaring har med meditation og ingen forventninger til, hvordan det skal være, for så har man bedre mulighed for at gå ind i det med et åbent sind. Det at kunne give slip på tanker, forventninger, følelser, kropsfornemmelser og bare lade sig føre med, er det vigtigste.
Fint, tænker du måske. Hvad skal jeg så bruge det til?
Det afgørende er, at meditation ikke bare er en mulighed for at få et øjebliks ro – hvilket jo selvfølgelig er rigtig gavnligt i sig selv. Men dér, hvor du i høj grad også kan høste frugterne, er uden for meditationen.
Forskere anslår, at vi i løbet af en dag har 75.000 til 90.000 tanker. Rigtigt mange af dem er vi slet ikke bevidste om. Og omkring 95% af de tanker, du har i dag, er de samme, som dem du havde i går, og dem du kommer til at have i morgen. Pyha!
Her er det vigtigt for mig at understrege, at der selvfølgelig ikke i sig selv er noget galt med at have tanker. Spørgsmålet er, hvad de tanker, du har, gør for dig. Rare tanker som: “Jeg holder virkeligt meget af denne person”, “hvor er det skønt vejr i dag”, “jeg elsker at være i denne her situation lige nu” og så videre, vil typisk medføre en god og sund reaktion i kroppen, og dem skal man endelig bare holde fast i. Men et stort flertal af de tanker, vi har i løbet af en dag, er desværre typisk af negativ karakter. Og de kan antage en myriade af former, men vil næsten altid handle om enten fortid eller fremtid: Hændelser, der er sket, som vi har det svært med, og fremtidige hændelser, vi gruer for. Disse tanker gør grundlæggende intet godt for os, og vi kan rent faktisk heller ikke bruge dem til noget, for de handler om en anden situation end den, vi befinder os i lige nu. Men de tager ubemærket vores opmærksomhed og energi, lidt som når en masse programmer kører i baggrunden på computeren og tærer på batteriet, eller når en bil står stille og kører i tomgang og brænder en masse benzin af til ingen verdens nytte.
Høst frugterne i hverdagen
Og det er her, effekterne af meditation kan komme til gavn. Den øgede opmærksomhed på, hvad der sker inden i dig fra øjeblik til øjeblik, vil på sigt medføre, at du rent faktisk ikke behøver at tænke alle de samme 75.000-90.000 tanker dag ud og dag ind. Når du ved hjælp af meditativ træning har en skærpet opmærksomhed på, hvor dit indre fokus er, kan du hurtigere opdage, hvad det er, du tænker på og vælge at træde ud af de tanker, der ikke tjener dig. Det betyder hverken, at du kæmper med tankerne, at din hjerne går i stå, eller at du forsvinder; det er faktisk en udbredt misforståelse, at “jeg tænker, altså er jeg”, for det kommer til at lyde som om, vi ikke eksisterer uden tanker! Det er snarere en oplevelse af det ‘mellemrum’, jeg omtalte før, som opstår mellem tankerne, når du opdager, at du tænker. Hver gang du i løbet af dagen opdager, at du tænker, får du en pause fra tankerne. Og hvis det drejer sig om negative tanker af den ene eller anden art, må det siges at være godt givet ud, uanset hvor kort pausen er!
Der er selvfølgelig ikke tale om, at alle negative tanker bare forsvinder på én gang. Vores tankemønstre er sejlivede, især dem vi har haft længe, og derfor er træningen en fortsat proces, både i og uden for meditationen – men jo oftere du træner dig selv i opmærksomhed på det, der foregår inden i dig, desto lettere bliver det med tiden.
Så – hvor er DU mellem to tanker? 🙂
Hvis du har lyst til at vide mere eller er nysgerrig på, hvordan meditation kan bruges i terapiforløb, er du meget velkommen til at henvende dig på emilie@psykologerne.dk. Og hvis du kunne tænke dig at booke en samtale hos mig, kan du klikke her.
De bedste, meditative hilsner
Emilie Tang Kirk
