Skilsmisse = vanskelige mærkedage

Af Psykolog Anita Øland d. 4. oktober 2017

Skilsmisse betyder samtidigt vanskelige mærkedage

Et blogindlæg om sorgen ved at have mistet og forvoldt tab. Årsdage som fødselsdage eller andre mærkedage der markeres ved at samle familien, er også de dage hvor man bliver mindet om det er ikke er mere.

For nylig var det min søns 11 års fødselsdag. For ham en glædelig dag, som han havde set frem til længe. For mig en svær dag, som jeg havde frygtet længe. Vi er en skilsmisse familie og  i år er han hos sin far på sin fødselsdag … Det er efterhånden en del år siden, jeg valgte at forlade børnenes far, og situationen med at undvære dem på mærkedage er derfor ikke ny for mig. Men hver gang giver det et stik indeni.

Lige – og ulige uger

Børnenes fødselsdage og andre højtider, der falder i de uger, hvor jeg ikke er ”mor” i ordets praktiske forstand er for mig svære dage. Det er dage, hvor jeg mærker, at jeg er mere indadvendt, tankefuld og trist. Det er dage, hvor minder om tiden før vores skilsmisse, hvor de var små og deres familie var samlet, vælter rundt og deres glade ansigter og latter fylder mig med både glæde men også tristhed over, at jeg tog det fra dem.

Jeg husker de mange gange, hvor de har spurgt mig, hvorfor vi ikke er sammen som familie mere, og om jeg ikke bare kunne være kæreste med deres far igen. Jeg husker de gange, hvor de åbner op om deres savn – ”Vi savner altid – enten dig eller far” Det gør ondt at høre.

Som voksne må vi tage ansvar for de valg, vi træffer. Børnene har ikke noget valg, de må blot lære at leve med de konsekvenser, som de vigtige voksne tager – også på deres vegne

Skilsmisse – barnet har ikke fået et valg

Det er for mange børn en meget stor og svær opgave af blive en del af en skilsmisse-familie, som kræver tid og tilvænning. Der er meget fokus på, hvordan vi bedst støtter og hjælper de børn, ”det er gået ud over” at deres forældre har ladet sig skille. Og hvor er det godt, at der er det fokus!

For os voksne er det straks en ganske anden sag. Vi har (i nogle tilfælde) selv truffet beslutningen om en skilsmisse og må derfor leve med den fra dag ét. Det er lettere sagt end gjort. Ligesom børnene reagerer på skiftedagen og dagene der omkring, så gør jeg det også. Det er en stor omvæltning med meget store forskelle på lige og ulige uger – både med hensyn til aktiviteter, tankerne og det følelserne. Hele tilværelsen bliver stort set vendt på hovedet en gang om ugen.

Alene med de svære tanker og følelser

Som mor, kvinde og skilsmisseramt har jeg også brug for at dele mine tanker og følelser men nogen. Min oplevelse er blot, at det kan være svært. Jeg har aldrig før befundet mig i denne situation, men det forventes af mig, at jeg kan stå på egne ben og kan deale med situationen, når jeg nu selv har sat mig i den situation, jeg har. En skilsmisse er den faktor, næst efter tab af børn eller ægtefælle, der mest stressfuld i vores tilværelse. Det er en situation præget af sorg, krise og stress, og det er der, vi har allermest brug for at blive støttet og holdt om.

Er jeg da helt forkert?

For mange er der også en anden dimension, der gør sig gældende. Og det er følelsen af forkerthed ved at have det sådan (når ens skilsmisse er selvvalgt!) Hvordan kan jeg tillade mig at sidde her og have ondt af mig selv, når jeg selv har valgt det? Hvorfor kunne jeg ikke få det til at fungere? Var mine behov virkelig vigtigere end mine børns opvækst? Tanker som disse vækker både skyld og skam – som vi ikke har lyst til at flashe til nogen, så hellere hænge i og gå med det selv.

Jeg har heldigvis mødt flere, der ligesom mig selv, vælger at stå ved deres følelser og tanker, og som fortæller åbent om, at det er det sværeste, de nogensinde har stået i. De bakser også med både at være der for børnene og selv komme sig over bruddet og finde sit fodfæste igen efter skilsmissen i den nye situation.

Det tager tid – endnu længere tid kan det tage at få bearbejdet de følelser af skyld og skam, der kan være involveret

Min ”redning” var min nye veninde, der kom ind i mit liv, da min kæreste blev lukket ud. Hun var i stort set samme situation som mig, og der var plads til både glæder, sorger, frustration og selvransagelse. Nu har jeg igen fundet kærligheden, er lykkeligt gift og har fået endnu et barn, der ikke er skilsmisseramt. For de store børn er jeg stadig skilsmisseramt mor i 7-7 ordning, men overgangene er blevet lettere, som årene er gået, følelserne blevet bearbejdet, og efter at lillebror er kommet til verden, så jeg nu er mor for nogen i både lige og ulige uger. Ja jeg har fået skabt mig en ny tilværelse med alt hvad der til hører – men det er stadig svært!

Hvis dette indlæg har fanget din interesse vil jeg opfordre dig til at abonnere på bloggen. Der kommer nye blogindlæg hver uge.

Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Har du gjort dig nogle erfaringer der hjælper dig igennem svære mærkedage? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg. Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

2 Kommentarer

  1. Tine

    Kære blogger
    Jeg fandt det også utroligt svært i starten. Men vi valgte hurtigt, at holde dagene sammen. Det har fungeret godt især for vores lille pige, som nu er blevet stor.

    • Psykolog Anita Øland

      Tusind tak for din kommentar. Hvor lyder det godt, at I har kunnet det. Det må have gjort jeres datters mærkedage endnu mere betydningsfulde – og jeres savn mindre på sådanne dage. Sikke en inspiration til os alle…