RELATION & FAMILIE

Kom hel gennem skilsmissen

00:00

    Sådan kommer du hel igennem din skilsmisse

    Nedenfor finder du 4 råd der kan hjælpe dig i skilsmissen uden at du går i stykker:

    Min bog ”BLIV SKILT uden at gå i stykker” giver nogle bud på, hvad der er vigtigt, og hvilke faldgruber, man skal undgå.

    Du kan læse et uddrag af bogen her.

    Jeg har igennem mit arbejde som psykolog, parterapeut, børnesagkyndig og tidligere leder af skilsmisseafdelingen på Center for Familieudvikling arbejdet med par i skilsmisse. Jeg har igennem de senest 10 år set hvad der er gået godt og hvad der er gået skidt, når par skal samarbejde efter en skilsmisse.
    Der findes ikke nogen enkelte svar på, hvordan man bliver skilt på en god måde. Vi er alle forskellige og har vores egen vej gennem skilsmissen.

    Jeg samlet 4 typiske spørgsmål fra skilte forældre og de svar som jeg erfaringsmæssigt ved er et skridt i den rigtige retning for at skabe et godt nok samarbejde efter skilsmissen.

     

    1. Hvordan etablerer man et god nok samarbejde efter skilsmissen?

    Det at få etableret et godt nok samarbejde efter skilsmissen er centralt for ens egen og børnenes trivsel. Dem, som vi på trods af mange forskelligheder, er fælles om at elske. Når man er ude at flyve, får man at vide, at man først skal tage iltmasken på, før man giver sine børn den på. Det samme gør sig gældende i skilsmissen. Her skal du også tage dig af dig selv, så du kan tage dig af dine børn, og have overskud til at tage ansvar for egne følelsesmæssige reaktioner på skilsmissen, når der skal samarbejdes med den anden forælder.

    Mange venter for længe med at få hjælp til skilsmissen, så deres samarbejde bliver mere fastlåst end nødvendigt. Det er forståeligt, at man ikke har lyst til at have så meget med den person at gøre, som man netop er blevet skilt fra. Alligevel kan det være en rigtig god ide at søge råd og vejledning, så man som forældre får skabt de bedste betingelser for en selv og børnene, og undgår at det der var svært i parforholdet, nu er dobbelt så svært i skilsmissen.

    Du kan læse mere om de gratis tilbud, som Familieretshuset har her.

    2. Hvordan skal man samarbejde med en ekspartner, der har såret én rigtig meget?

    Der er ikke noget enkelt svar på dette. Det kan være vigtigt, at man i første omgang accepterer de vanskelige følelser, bruddet har udløst, og at man samtidig tager ansvar for sine handlinger. Vi kan som sagt ikke ændre på fortiden, men vi kan ændre på, hvordan vi forholder os til den, og hvordan vi vil handle fremadrettet.

    En skilsmisse er en stor livsomvæltning og det kræver en god portion egenomsorg at komme godt igennem den. Nogle kan nøjes med følelsesmæssig støtte fra venner og netværk, mens andre har brug for professionel hjælp.

    Det vil også være vigtigt, at man skelner mellem den anden som en tidligere partner, og børnenes forælder. Din tidligere partner kan godt have såret dig, og alligevel være en god nok forælder for børnene.

    Der vil ofte være behov for at sætte tid af til at hele op efter skilsmissen, så der er overskud til at få skabt et så godt liv efter skilsmissen som muligt. Det er vigtigt både for os selv og for vores børn, at vi kommer godt gennem de livskriser, vi oplever, fordi vi som forældre er rollemodeller for vores børn.
    Børnene spejler sig i os, og lærer selv at komme gennem kriser, hvis de oplever, at vi kommer gennem store livsomvæltninger som for eksempel en skilsmisse.

    Mange mænd bliver ekstra hårdt ramt af skilsmissen. Der er tilbud på mandecentrene, som du kan læse om her.

    3. Hvordan skal man samarbejde omkring børnene, når man har forskellige værdier?

    Mange bliver skilt, fordi de er uenige omkring mange ting – heriblandt hvordan man opdrager sine børn. Når vi bliver skilt, så har vi ofte ikke mulighed for at påvirke den måde, den anden forælder er forælder på. I langt de fleste tilfælde, er den forskellighed, vi har som forælder en styrke for vores børn, særligt hvis vi selv kan rumme, at den anden forælder, har en anden forælderstil, end os selv.

    Hvis forældrene kan se den anden forældres forskellighed som en kvalitet, kan barnet uden at være stresset over et anspændt samarbejdsklima, drage nytte at forskelligheden og lære at begå sig i forskellige familiekulturer.

    Der kan selvfølgelig være situationer, hvor et barn har særlige behov, og hvor det er vigtigt at forældrene følger de specialpædagogiske råd, som professionelle omkring barnet giver.

     

    4. Hvordan støtter man egentligt sit barn, når man selv er påvirket af skilsmissen?

    Børnene vil ligesom forældrene også opleve en skilsmisse, som en stor livsomvæltning.

    Børn reagerer forskelligt. Ofte kan man som forældre være så presset, at der for en periode ikke er helt nok energi til både at tage sig af sig selv og være mere følelsesmæssigt nærværende og støttende over for børnene. Vær opmærksom på barnets adfærd, for det vil normalt gøre alt for ikke at gøre sine forældre ked af det, eller bidrage til at et samarbejde bliver svært. Barnet vil derfor ofte vise det på andre måder. Måske trækker det sig fra kammerater, får ondt i maven, eller løber ind i flere konflikter end normalt.

    Her er det vigtigt at lade barnet tale med andre, der har tid og overskud. En klasselærer, en kontaktpædagog eller en moster, onkel eller mormor kan være en vigtig omsorgsperson i en vanskelig overgangsperiode. For nogle vil det også være godt at tale med andre børn, der oplever udfordringer med forældrenes skilsmisse, evt. i samtalegrupper for børn med skilte forældre. Disse udbyder af mange skoler og på Center for Familieudvikling.

    Du kan læse mere om børnegrupper her

     

    Hvordan bliver man egentlig skilt uden at gå i stykker?

    Der findes ikke nogen enkelte svar på, hvordan man bliver skilt på en god måde. Vi er alle forskellige og har vores egen vej gennem skilsmissen. Det der løber forud for skilsmissen, og hvilke erfaringer, man selv har med at håndtere følelsesmæssigt pres, har betydning. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du drager omsorg for dig selv, så du kan være en god nok forælder for dine børn og kan samarbejde godt nok med din medforælder.  Det er også vigtigt at have i tankerne, at den anden forælder bliver ens vigtigste samarbejdspartner omkring børnene, og at man må forsøge at behandle hinanden med det for sigte.

    Du kan hente inspiration her:

     

    Bliv skilt - uden at gå i stykker
    Min bog ”BLIV SKILT uden at gå i stykker” giver nogle bud på, hvad der er vigtigt, og hvilke faldgruber, man skal undgå. Du kan læse et uddrag og købe bogen her

    Du kan mere om hvordan jeg arbejder med par og skilsmisse rådgivning her

    4 råd der kan hjælpe dig i skilsmissen uden at du går i stykker. Jeg har samlet 4 typiske spørgsmål fra skilte forældre og de svar som jeg erfaringsmæssigt ved er et skridt i den rigtige retning for at skabe et godt nok samarbejde efter skilsmissen.

    One Response

    1. Det er nogle gode pointer unævnelige her. Man kan nemlig godt være en god forælder uden at samlever! Mange kunne lære noget her. Er man en god voksen samarbejdende og lyttende forælder vil børnenehurtigt hvile og stresniveauen sænkes. Man skal altså undgå Familieretshuset som er en konfliktoptrappende instans. Ig så findes der altså andre end mandecentrene andre som har en laaangt større kontaktflade.
      Jeg savner en henvisning til organisationer som tager børnenes perspektiv og som arbejder for børnenes ret til begge forældre, som artiklen smukt beskriver … “Foreningen Far til støtte for børn og deres forældre” ville være et godt bud

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    Jan Kaa Kristensen

    Cand.psych.aut. & specialist

    Jan Kaa Kristensen er 52 år og har 20 års erfaring som klinisk psykolog og er specialist i psykoterapi for voksne. Han arbejder med både par- og familie- og individuel terapi. Han arbejder også med supervision og undervisning af fagfolk, og er forfatter til bogen til bogen "BLIV SKILT - uden at gå i stykker", og medforfatter på bogen FAMILIEDANNELSE - Tværfaglige perspektiver på det relationelle møde mellem professionelle og familier. Begge bøger er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag

    INDHOLD FRA Psykolog Jan Kaa Kristensen

    Podcast
    • Parterapi
    00:00
    Podcast
    • Familierådgivning
    00:00
    Skriv til Psykologerne

    Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

    Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
    Tak for din besked
    Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
    Venlig hilsen
    Psykolog Anita Øland