fbpx

Overvejer du, om dit barn skal til psykolog?

Af Psykolog Helle Ruff d. 1. juni 2021

Læs med her og få mere at vide om, hvordan det foregår, når børn går til psykolog

Dette blogindlæg giver dig et indblik i, hvordan det kan se ud, hvis du vælger at række ud efter psykologhjælp til dit barn.

Når du som forælder overvejer, om dit barn har behov for hjælp fra en psykolog, kan du være fyldt med spørgsmål. Har dit barn behov for psykologhjælp, eller skal du hellere vente på, at problemet måske går over af sig selv? Hvad er din rolle som forælder? Hvordan foregår den første samtale?

Der kan være forskellige grunde til, at du overvejer, om dit barn har behov for psykologhjælp. Det kan være, at dit barn oplever angst, tristhed, vrede, lavt selvværd, reaktioner på mobning, eller andet der spænder ben for en god hverdag eller gode relationer til venner og familie. Det kan også være, at du føler dig frustreret og magtesløs og ikke ved, hvordan du skal hjælpe dit barn. Uanset årsagen har du sandsynligvis et ønske om, at dit barn kommer i bedre trivsel.

Psykologen har omfattende viden om psykiske problemer og vejen ud af dem, og kan derfor hjælpe dit barn med at finde strategier til at håndtere de udfordringer, som hun oplever. Psykologen vil tale med dit barn om det, som er svært, og støtte dit barn i at finde løsninger. Det kan fx handle om at forstå og rumme sine følelser og tanker på mere konstruktive måder, at øve sig i at turde at overvinde udfordringer, eller at få øje på sine egne styrker og ønsker, frem for at føle sig fortabt.

 

Hvordan foregår den første samtale?

Du vil typisk være med til den indledende samtale med psykologen. I nogle tilfælde vil du første gang mødes med psykologen, uden at dit barn er til stede, så I kan aftale rammen omkring samtalerne og afstemme forventninger – det gælder især hvis du har et yngre barn. Denne første samtale kan også indeholde rådgivning til dig som forælder. Har du et ældre barn, kan det være relevant at dit barn er med fra starten.

Når dit barn møder psykologen første gang, vil psykologen sørge for at skabe en god og tryg stemning for dit barn. Hun vil i starten typisk tale med dit barn om noget positivt, og spørge ind til hvad dit barn interesserer sig for, sådan at dit barn kan føle sig godt tilpas, og sådan at dit barns styrker allerede fra starten kommer i fokus. Afhængigt af det problem, som I kommer med, og den metode som psykologen arbejder ud fra, vil hun så på forskellige måder tale med dit barn om det, som er svært, og om hvordan man kan håndtere det. Måske foreslår psykologen hjemmeopgaver, hvor dit barn og måske også dig som forælder øver jer derhjemme i det, som dit barn eller I har talt med psykologen om.

Indimellem kan psykologsamtalerne med dit barn indeholde andet end blot samtale. For mange – især yngre – børn kan det være svært kun at forholde sig til det talte ord, og derfor kan psykologen vælge at understøtte dialogen med tegning eller leg. Det kan være lettere for dit barn at udtrykke sig igennem tegninger eller rollespil med bamser og figurer. Ved at dit barn og psykologen er sammen om en fælles aktivitet, kan psykologsamtalen desuden føles mindre konfronterende for dit barn, og det bliver lettere at bevæge sig hen mod og væk fra de svære emner, alt efter hvad dit barn kan rumme.

 

Nogle forældre bliver overraskede over, at små justeringer i hverdagens rutiner eller i deres forventninger til deres barn kan vise sig at have stor effekt på deres barns overskud og livsglæde.

 

Din rolle som forælder er afgørende

De voksne i dit barns hverdag – især du som forælder – spiller en afgørende rolle for dit barn, og derfor er du helt central i behandlingen af det problem, som dit barn og måske hele jeres familie oplever. Derfor vil du ofte få vejledning af psykologen til, hvordan du bedre kan forstå og hjælpe dit barn. Psykologen kan også hjælpe dig og dit barn med at kommunikere, hvis I har svært ved at tale sammen og forstå hinanden.

Nogle gange er vejledning til de voksne omkring barnet faktisk nok til, at barnet får det bedre, og terapi til barnet kan vise sig slet ikke at være nødvendigt. Nogle forældre bliver overraskede over, at små justeringer i hverdagens rutiner eller i deres forventninger til deres barn kan vise sig at have stor effekt på deres barns overskud og livsglæde. Selvom du synes, at du har prøvet alt, kan et blik udefra være lige præcist dét, som hjælper jer med at sætte en positiv forandring i gang.

I andre tilfælde kan det netop være en pointe, at dit barn får mulighed for at tale om problemet med en voksen uden for familien. Det kan være nemmere for dit barn at stille psykologen spørgsmål og at fortælle om ubehagelige følelser, fordi psykologen ikke bliver følelsesmæssigt berørt på samme måde, som du kan blive det som forælder.

 

Sådan kan du tale med dit barn om at gå til psykolog

Det kan være en god idé at tænke over, hvordan du taler med dit barn om at gå til psykolog. Du kan fortælle dit barn, at psykologen er en person, der kan hjælpe hende (eller jer) med at få redskaber til at håndtere det, som er svært, og som kan hjælpe hende med at få det bedre.

Forsøg at tale om problemet i tredje person, som noget der er adskilt fra dit barn, så hun ikke føler sig identisk med problemet, og så hun ikke får skyldfølelser over, at problemet eksisterer. Tal om, at angsten indimellem kommer og driller dit barn, i stedet for at dit barn er angst. At vreden nogle gange dukker op, i stedet for at dit barn er vredt eller aggressivt. På den måde kan du undgå, at dit barn får en fornemmelse af, at du synes, at det er hende, der er problemet, og hende der skal ”fikses”. Dit barn er alt muligt andet og meget mere positivt end problemet, og når det tydeliggøres, vil det blive lettere at løse problemet.

 

Har dit barn brug for psykologhjælp?

Børn kan reagere på belastninger i deres liv på mange forskellige måder, og det kan som forælder være svært at vurdere, hvad der er på spil for barnet, og om der er behov for professionel hjælp. Start med at tale med dit barn om, at du kan se, at der er noget, hun synes er svært, og at du gerne vil hjælpe hende. Drøft også situationen med en anden voksen, fx din partner eller en god ven eller med dit barns pædagog eller lærer.

Der findes ikke nogen regel, som kan fortælle dig, hvornår du skal opsøge psykologhjælp til dit barn. Men hvis du oplever, at dit barns trivsel daler, og hun har angstsymptomer, kraftige vredesudbrud, mister færdigheder som hun tidligere har haft, eller har uforklarlige fysiske symptomer som ondt i maven og hovedpine – og du er i tvivl om, hvordan du skal hjælpe dit barn med at få det bedre, så er det en god idé at kontakte en psykolog. Det kan også være relevant at kontakte en psykolog, hvis du selv bruger meget energi på at bekymre dig om dit barns trivsel. Eller hvis du blot ønsker at forebygge, at et mindre problem vokser sig større. Det er almindeligt at have behov for hjælp, og jo tidligere I opsøger hjælpen, jo bedre rustet er I som familie.

For at få professionel hjælp kan du henvende dig til din kommune og få at vide, hvad netop din kommune tilbyder. Du kan også kontakte en privatpraktiserende psykolog. Psykologen kan så hjælpe dig med at tolke de signaler, som dit barn giver, og hjælpe dig med at vurdere, om dit barn kan profitere af professionel hjælp.

Husk, at bag dine bekymringer ligger en stor kærlighed til dit barn og et ønske om, at dit barn skal have det godt.

 

Forsøg at tale om problemet i tredje person, som noget der er adskilt fra dit barn, så hun ikke føler sig identisk med problemet, og så hun ikke får skyldfølelser over, at problemet eksisterer.

 

Har du, dit barn eller hele familien brug for psykologsamtaler til at håndtere jeres situation, så er du meget velkommen til at booke mig til en samtale. Hvis du er i tvivl om dit barn vil have gavn af at se en psykolog, så kontakt mig på tlf. 93832018 eller send mig en besked…

 

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

[wpv-post-comments]