I 2017 angav 16,8 % af danskerne, at de oplevede symptomer på stress i hverdagen. Det tal steg til 24,6 % i 2020.
Gennem de senere år er stress blevet et begreb, som de fleste af os har stiftet beskedskab med på den ene eller anden måde. Vi bruger stress til at beskrive, at vi har travlt eller er pressede. Samtidig peger statistikkerne også på, at stress reelt set er blevet en folkesygdom, der kan få store konsekvenser for vores trivsel og helbred.
Det kan altså være utrolig vigtigt at skelne imellem ”almindelig” stress og ødelæggende stress.
Hvad er stress?
Stress betegnes ikke som en sygdom men karakteriseres som en tilstand, hvor kroppen, hjernen og psyken reagerer på en belastning. Stress er den reaktion og det beredskab, du mobiliserer, hver gang du kommer i udfordrende situationer, der kræver tid, energi og opmærksomhed. Kort fortalt er stress altså en belastningstilstand – en ubalance – som både kan være psykisk og fysisk.
Belastningstilstanden opstår, når indre eller ydre krav overstiger dine ressourcer. Krav kan både være følelsesmæssige eller fysiske krav samt arbejdsmæssige krav eller krav i privatlivet. Dine ressourcer indebærer blandt andet tid, økonomi, fysisk og psykisk overskud, genetik og dine basale grundantagelser – dvs. måden, du ser tingene og verden på.
Den tid, du befinder dig i en stresset situation på, er afgørende for, om stress er godt eller dårligt for dig. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem den kortvarige, akutte stress og den langvarige stresstilstand.
Kortvarig, akut stress (timer, dage)
Denne form for stress aktiveres, når vi kommer i en kortvarig, akut stress tilstand. Her hjælper stressen os til at yde en ekstra indsats både fysisk og psykisk, som for eksempel når vi fremlægger et stort projekt på arbejdet, når vi løber efter bussen, før en vigtig eksamen eller en jobsamtale samt når vi pludselig skal håndtere en printer, der er gået i stykker lige før aflevering af et vigtigt dokument.
Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. I samme instans frigives adrenalin og kortisol – to typer af hormoner, der hjælper os til at præstere og yde optimalt i den aktuelle belastningssituation. Den kortvarige, akutte stress skærper vores sanser og hjælper os til at reagere og handle hensigtsmæssigt på situationen. I den forbindelse igangsættes en række stress-symptomer, eksempelvis øget puls, hjertebanken, koldsved, øget fokus og opmærksomhed. Disse symptomer kan virke ubehagelige, mens de står på, men når udfordringen er overstået, så aftager vores reaktioner, og vores krop og hjerne kan igen slappe af, restituere eller komme videre i dagens program. Dette er en helt normal måde at reagere på, som er ganske naturlig og ufarlig for os.
Kortvarig, akut stress er altså ikke en belastning, der er uhensigtsmæssig for dig, så længe der efterfølgende er plads til at restituere og genoprette balancen imellem krav og ressourcer.
Langvarig stress (uger, måneder, år)
Vedvarende og langvarig stress opstår, når de situationer eller begivenheder, der igangsætter en stresstilstand ikke forsvinder men derimod fortsætter i uger, måneder eller endda år. Dette kan eksempelvis være et stort arbejdspres, en skilsmisse, en flytning eller at være udsat for mobning.
Som nævnt ovenfor udskilles hormonerne adrenalin og kortisol i kroppen på os i forbindelse med en stresstilstand. Den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol gælder dog kun, når stressbelastningen er kortvarig. Når du har et forhøjet niveau af adrenalin og kortisol gennem længere tid, så stopper den gavnlige effekt, og dit immunforsvar svækkes. Dette øger blandt andet risikoen for åreforkalkning og blodpropper samt reducerer din evne til at huske og fokusere.
Kroppen udskiller normalt adrenalin og kortisol i passende mængder, men når der for en tid udskilles ekstraordinært meget adrenalin og kortisol, er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen ved for eksempel hvile, passende motion og pauser.
Når vores krop og hjerne ikke får lov at slappe af og restituere, så bliver det altså enormt ødelæggende, farligt og uhensigtsmæssigt for os, og vores evne til at vende tilbage til en normaltilstand bliver alvorlig nedsat. Dette har stor betydning for vores immunforsvar og vores generelle velbefindende, helbred og trivsel.
Undersøgelser viser desuden, at længerevarende stress kan medføre følgesygdomme såsom depression, angst, udbrændthed og hjerte-kar-sygdomme.
Årsager til stress
Som tidligere nævnt er stress ikke en sygdom men en tilstand. Stress kan dog føre til sygdom, hvis tilstanden ikke ændres i tide. Der er ofte en glidende overgang mellem at opleve kortvarige stress-symptomer til at være egentlig syg pga. længerevarende stress-symptomer.
Der er mange forskellige faktorer, der påvirker, om du kommer til at udvikle længerevarende stress. Det afhænger blandt andet af intensiteten af symptomerne og dine nuværende belastninger (både privat og på arbejde), muligheden for støtte og opbakning i dit sociale netværk, misbrug, dine mestringsstrategier og grundantagelser, genetiske sårbarheder, selvværd, din fysiske formåen, økonomi, personlighed, tab, tidligere og/eller nuværende traumatiske hændelse samt ulykker og sygdomme.
Derudover spiller køn, etnicitet samt bredere kulturelle og samfundsmæssige forhold også en betydelig rolle.
Kend dine stress symptomer
Stress kan resultere i mange forskellige symptomer og af forskellig intensitet. Nedenfor angives nogle af de mest typiske stress-symptomer. Hvis du har haft flere af nedenstående symptomer gennem længere tid, kan det være et tegn på, at du oplever uhensigtsmæssig stress:
Fysiske symptomer:
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Rysten på hænder
- Svedeture
- Svimmelhed
- Trykken for brystet
- Indre uro og/eller rastløshed
- Smerter
- Nedsat immunforsvar og hyppige infektioner
Psykiske symptomer:
- Ulyst
- Træthed og udmattelse
- Koncentrationsbesvær
- Nedsat fokus og opmærksomhed
- Hukommelsesbesvær
- Irritabilitet
- Grådlabilitet
- Lav selvfølelse
- Nedsat humør
- Nedsat humoristisk sans
- Angst
- Depression
Adfærdsmæssige symptomer:
- Søvnproblemer
- Hyperventilation
- Manglende overblik
- Mangel på engagement
- Ubeslutsomhed
- Vrede
- Nedsat præstationsevne
- Øget sygefravær
- Øget brug af stimulanser (f.eks. kaffe, cigaretter, alkohol)
- Trøstespisning
- Mangel på appetit
Min vej videre herfra
Er du eller en af dine nærmeste ramt af stress og har behov for hjælp til at komme videre? Er du i tvivl, om du er på vej til at blive stresset? Eller vil du gerne forebygge, at du ikke ender i en uhensigtsmæssig stress-spiral?
Hør også min podcast: Stress – opdagelse, forebyggelse og behandling.
Så er du velkommen til at kontakte mig på kristine@psykologerne.dk eller booke en tid til samtale her https://psykologerne.dk/psykolog/kristine-andersen/
Kunne du være interesseret i at høre mere om en skøn retræte i udlandet, hvor der er fokus på natur, ro og balance, så send en forespørgsel til mig på kristine@psykologerne.dk
