Stærke reaktioner og svære følelser er normale
Hvis dit barn har fået en psykisk diagnose, kan det være en overvældende situation for både dig, dit barn og resten af familien. Måske føler du dig afklaret og har fået en ny forståelse af de vanskeligheder, som I oplever i familien. Omvendt kan du også opleve chok og sorg, og du kan føle dig magtesløs og bekymret.
Uanset om dit barn kæmper med angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD, tics, indlæringsvanskeligheder, autisme eller noget helt andet, så er det helt normalt at bekymre sig om, hvordan I skal håndtere det her og nu, og om dit barn får et godt (voksen)liv. Her er det vigtigt at vide, at de første voldsomme følelser ikke varer ved. Du har lige nu en normal reaktion på en svær situation, og stol på at du og dit barn kan finde jeres vej igennem det svære – evt. med professionel hjælp.
Bliv klog på diagnosen
Lær om dit barns diagnose ved at læse litteratur, valid info, tal med forældre til børn med samme diagnose og kontakt patientforeninger. Ved at lære om diagnosen kan du bedre sætte dig ind i, hvordan dit barn har det, og du kan lære om, hvordan du bedst støtter, når det er svært.
Samtidig er det vigtigt at huske på, at diagnoser blot er menneskeskabte etiketter, som bruges til at beskrive en tilstand. Fagpersoner bruger dem til lettere at kunne målrette en behandlingsindsats. Der kan altså sagtens være kendetegn ved en diagnose, som ikke passer på lige præcis dit barn, og dit barn kan opleve vanskeligheder, som ikke bliver beskrevet i den information, du har fået om diagnosen.
Det er også vigtigt at huske på, at en diagnose aldrig eksisterer i et vakuum. De problemer som dit barn oplever, kan skyldes helt andre ting end diagnosen, og det er derfor vigtigt at være nysgerrig og opmærksom på, hvad der foregår i dit barns liv. Er dit barn fx meget påvirket af negative dynamikker blandt klassekammeraterne i skolen, kan det ikke løses ved at fokusere på dit barns diagnose.
Hvis det virker uoverskueligt, så opsøg professionel hjælp hos en garvet psykolog med viden om børns diagnoser og familiens udfordringer. Her kan I både få hjælp sammen som familie, forældre og barn/børn eller via forældresamtaler, som ruster jer til at støtte jeres barn og selv stå stærkere i udfordringerne. Det kan være, at dit barns diagnose vil vare ved resten af livet, eller det kan være, at vanskelighederne vil forsvinde igen. Uanset hvad, er det almindeligt at have behov for hjælp – og jo tidligere I opsøger den, jo bedre rustet er I som familie.
Husk at dit barn har en diagnose – hun er ikke diagnosen
Selvom der kan være fællestræk mellem mennesker, der lider af den samme diagnose, så er dit barn ikke diagnosen. Dit barn er stadig det menneske, som hun altid har været – med alle de interesser og ønsker og håb og sjove og kærlige sider, som hun altid har haft. Det kan være vigtigt at huske på, så alt I foretager jer sammen i familien, ikke kommer til at handle om diagnosen.
Hvordan taler jeg med mit barn om diagnosen?
Tal åbent og ærligt med dit barn om de vanskeligheder, hun oplever, og giv hende samtidig håb om, at hun kan lære strategier til at håndtere dem. Hvis hun selv giver udtryk for bekymringer, er det en god anledning til at tale om, hvordan I sammen kan lære at håndtere problemerne og skabe en god og tryg hverdag for hende. Lad ikke dine egne bekymringer fylde særligt meget i jeres snakke.
Tilpas den måde du taler med hende til hendes alder. En tommelfingerregel er, at jo mindre dit barn er, jo mere simpelt og konkret skal du formulere dig.
Styrk dit barns selvværd og selvtillid
Dit barn kan føle sig anderledes på grund af de vanskeligheder, hun oplever, og hun kan have oplevelser med i bagagen, der har givet selvtilliden og selvværdet et knæk. Hav fokus på at støtte dit barn i at tro på, at hun har en masse styrker og færdigheder, og at hun er noget værd. Ros hende, og giv hende anerkendelse og omsorg.
Tag hånd om søskende
Er der søskende, har de også brug for, at du hjælper dem med at forstå den situation, som familien er i. De kan have stærke reaktioner på de udfordringer, som I oplever, og de har brug for, at du hjælper dem med at forstå, hvad der er på spil, og hvad der skal ske. De kan også have brug for din hjælp til at sætte ord på og forstå deres egne følelser.
Nogle gange kan det være rart for søskende at have en voksen uden for familien, der ikke er følelsesmæssigt påvirket på samme måde, som du er, og som det derfor kan være lettere at stille de svære spørgsmål til, og fortælle hvordan han eller hun har det.
Hvis det er muligt, vil det være gavnligt for en søskende at have dig på tomandshånd indimellem. Det vil hjælpe ham eller hende til at føle sig set og værdsat i en tid, hvor det ofte er søsters eller brors behov, der fylder i familien.
Pas på dig selv
Du kan bedst passe på dit barn, hvis du også passer på dig selv. Overvej hvor du kan hente energi, og hvordan du bevarer glæden midt alt i det svære. Selv helt små øjeblikke med en aktivitet, der gør dig glad, kan gøre en positiv forskel.
Hent hjælp hos venner og familie, hvis det er muligt. Det er helt i orden at have brug for trøst og støtte, når du og dit barn har det svært, og få hjælp til praktiske ting hvis du mangler overskud. For nogle kan det også være meningsfuldt at række ud til andre, der befinder sig i samme situation.
Og ligesom du skal have fokus på at styrke dit barns selvtillid og selvværd, er det også vigtigt, at du giver dig selv anerkendelse for det store og værdifulde arbejde, du gør for at dit barn skal trives. Det er hårdt, og ingen kan gøre det perfekt, men du gør det så godt, du kan, og det er sejt.
Dit barn er stadig det menneske, som hun altid har været – med alle de interesser og ønsker og håb og sjove og kærlige sider, som hun altid har haft
Alle rådene ovenfor er velmente, men føles de som et pres – så skrot dem, og fokusér på hvad du kan overskue lige nu. Det er helt okay, og også en måde at passe på dig selv.
Har du, dit barn eller hele familien brug for psykologsamtaler til at håndtere jeres situation, kan du finde en psykolog her…
Læs mere om terapi til børn her…
