Der dukker mere og mere forskning op, som understreger, at vores krop husker, når vi blandt andet har oplevet pres og stress, angst, ubehagelige følelser og hændelser samt traumer. Hvis vi ikke har fået det frigivet, forløst eller bearbejdet, vil det blive lagret i vores krop og nervesystem.
Det sympatiske nervesystem er vores alarmberedskab og vores kæmp/flygt respons, som helst kun skal aktiveres, når vi står over for en reel trussel eller fare, som vi skal reagere på. Hvis vores sympatiske nervesystem er aktiveret alt for ofte og for meget, og hvis vi ikke får justeret og reguleret os selv tilbage til et stadie af ro, restitution, hvile og tryghed (en del af vores parasympatiske nervesystem), så kan det ende med at få store konsekvenser for vores trivsel og helbred. Det kan faktisk betyde, at vi ender med at fastholde os selv i en form for survival state – altså en overlevelsestilstand – hvilket slider helt utrolig meget på os selv og vores ressourcer. Det kan eksempelvis gøre os mere tilbøjelige til at reagere på stress og pres, medføre udbrændthed, angst og manglende overskud, påvirke vores humør og temperament, give os kort lunte, påvirke vores søvn og vores fordøjelse, udfordre vores kognitive funktioner og gøre os mere sårbare over for kritik og over for følelsesmæssige- og relationelle udfordringer.
Når du oplever psykiske udfordringer og lidelse, kan det derfor være en rigtig god ide at forholde dig til dette ved også at kigge på dit nervesystem.
Det kan nemlig være en stor nøgle til at opnå bedring samt større trivsel og helbredelse, når du lærer at regulere dit nervesystem.
Ud af hovedet, Ned i kroppen
Hvis du godt kunne tænke dig at arbejde med dit nervesystem, så har du muligheden nu!
På holdet ”Ud af hovedet, Ned i kroppen” vil vi arbejde meget konkret og praktisk med vores nervesystem. Vi vil arbejde med at komme ud af hovedet og ned i kroppen, og vi vil kigge på, hvordan vi kan hjælpe os selv ud af et dysreguleret nervesystem for at få skabt homøostase – et stadie af ligevægt, balance og et velreguleret nervesystem.
Forløbet består af en kombination af undervisning, refleksioner og praktiske øvelser. Dog er fokus i høj grad på virkelig at komme ned i kroppen og arbejde med øvelser, hvor vi regulerer vores nervesystem, hvorfor dette også fylder langt mest i forløbet. Se det som en slags fundamental træningslejr i regulering af nervesystemet.
Vi kommer til at være et lille og intimt hold på max 8 deltagere, der mødes 6 uger i 1,5 time hver gang.
- Hold 1 mødes tirsdage fra kl. 17:00-18:30 med opstart d. 21/02/23
- Hold 2 mødes lørdage fra kl. 10:30-12:00 med opstart d. 18/02/23
Vi mødes på Psykologernes klinik på Axeltorv. Prisen for deltagelse er 3800 kr. og inkluderer et forløb på 6 gange af 1,5 time med kvalificeret undervisning, konkrete øvelser samt udleveret materialer fra sessionerne. Der vil desuden blive serveret vand, the og kaffe.
Tilmelding foregår på mail til kristine@psykologerne.dk
Hvis du vil have mere information omkring forløbet, kan du se det på følgende link: https://psykologerne.dk/kursus/ud-af-hovedet-ned-i-kroppen/
Holdet varetages af autoriseret psykolog Kristine Andersen. Kristine har stor klinisk erfaring med inddragelse af regulering af nervesystemet, compassion og åndedrættet i terapeutisk arbejde med klienter med stress, udbrændthed, angst, depression og traumer.
Kristine har desuden en specialistuddannelse i Compassion Fokuseret Terapi samt naturterapi. Du kan læse mere om Kristine her: https://psykologerne.dk/psykolog/kristine-andersen/
Jeg glæder mig til at møde dig.
Mvh Kristine