Empatiudmattelse

Empatiudmattelse er et voksende problem for mange der er ansat indenfor sundheds- og uddannelsesområder. Der er ikke eksakte tal på hvor mange der rammes årligt, men de seneste 10-15 års forskning viser, at følelsesmæssig belastning og udmattelse er en reel risiko for personer der arbejder indenfor sundhed, pleje og uddannelse. Når det så sammenholdes med at mange af os også har børn, børnebørn eller ældre familiemedlemmer der også har brug for omsorg, oplever en del at blive empatiudmattede, eller det mere dagligdags; relationstrætte.

De typiske symptomer, som faktisk er meget lig med symptomerne på PTSD, er søvnproblemer, følelsesmæssig følelsesløshed i varierende grader, anspændthed, depression og irritation. Navnlig vrede og irritation rettet mod de mennesker man skal behandle, pleje eller undervise, kan give anledning til selvbebrejdelser og selvkritik.

Hvordan kan en psykolog så hjælpe?

En psykolog kan hjælpe med at vurdere belastningsgraden her og nu, og nødvendige tiltag. Er der behov for en sygemelding i en periode, kan noget, eventuelt midlertidigt, skæres væk eller aflastes. Og så kan en psykolog hjælpe til opøve færdigheder til at være med sig selv i følelsesmæssigt belastende situationer på en medfølende måde – en medfølende måde som de fleste af os intuitivt ved, at andre har brug, når de er pressede.

Paradoksalt nok, så har vi ikke brug for mindre omsorg, når vi bliver ramt af empatiudmattelse, men derimod mere. Vi rådes ofte til at pleje os selv, dyrke sport og meditation, se venner og gå på cafe. Men det er ikke særlig anvendeligt når man for eksempel står i en akut situation på et hospital, eller med nogle udfordrede elever der presser én helt ud til kanten. Eller når man står med en vred, dement borger – så er det svært at gøre brug af ens ellers nok så solide yogapraksis.

Helt specifikt har man brug for at lære at kunne drage omsorg for sig selv, imens de krævende situationer foregår. Og til det er der udviklet en række teknikker under programmet Mindful Self-Compassion.