ERHVERVSPSYKOLOGI

Empatiudmattelse

Hvad er empatiudmattelse

Følelsesmæssig belastning og udmattelse er en reel risiko for personer der arbejder indenfor sundhed, pleje og uddannelse. En psykolog kan hjælpe med at opøve færdigheder til at være med sig selv i følelsesmæssigt belastende situationer på en medfølende måde

Empatiudmattelse

Hvad er empatiudmattelse

Følelsesmæssig belastning og udmattelse er en reel risiko for personer der arbejder indenfor sundhed, pleje og uddannelse. En psykolog kan hjælpe med at opøve færdigheder til at være med sig selv i følelsesmæssigt belastende situationer på en medfølende måde

Empatiudmattelse

Empatiudmattelse er et voksende problem for mange der er ansat indenfor sundheds- og uddannelsesområder. Der er ikke eksakte tal på hvor mange der rammes årligt, men de seneste 10-15 års forskning viser, at følelsesmæssig belastning og udmattelse er en reel risiko for personer der arbejder indenfor sundhed, pleje og uddannelse. Når det så sammenholdes med at mange af os også har børn, børnebørn eller ældre familiemedlemmer der også har brug for omsorg, oplever en del at blive empatiudmattede, eller det mere dagligdags; relationstrætte.

De typiske symptomer, som faktisk er meget lig med symptomerne på PTSD, er søvnproblemer, følelsesmæssig følelsesløshed i varierende grader, anspændthed, depression og irritation. Navnlig vrede og irritation rettet mod de mennesker man skal behandle, pleje eller undervise, kan give anledning til selvbebrejdelser og selvkritik.

Hvordan kan en psykolog så hjælpe?

En psykolog kan hjælpe med at vurdere belastningsgraden her og nu, og nødvendige tiltag. Er der behov for en sygemelding i en periode, kan noget, eventuelt midlertidigt, skæres væk eller aflastes. Og så kan en psykolog hjælpe til opøve færdigheder til at være med sig selv i følelsesmæssigt belastende situationer på en medfølende måde – en medfølende måde som de fleste af os intuitivt ved, at andre har brug, når de er pressede.

Paradoksalt nok, så har vi ikke brug for mindre omsorg, når vi bliver ramt af empatiudmattelse, men derimod mere. Vi rådes ofte til at pleje os selv, dyrke sport og meditation, se venner og gå på cafe. Men det er ikke særlig anvendeligt når man for eksempel står i en akut situation på et hospital, eller med nogle udfordrede elever der presser én helt ud til kanten. Eller når man står med en vred, dement borger – så er det svært at gøre brug af ens ellers nok så solide yogapraksis.

Helt specifikt har man brug for at lære at kunne drage omsorg for sig selv, imens de krævende situationer foregår. Og til det er der udviklet en række teknikker under programmet Mindful Self-Compassion.

 

Test om du har PTSD som kræver behandling!

Test om du har en depression som kræver behandling!

Relateret indhold

Find psykologer med speciale i Empatiudmattelse

Cand.psych.aut., specialist og supervisor
Velkommen! Jeg hjælper voksne og unge med lavt selvværd, stress, angst og depression samt traumer. Mine indfaldsvinkler er kognitiv-adfærdsterapi, self-compassion og mindfulness samt traumemetoden EMDR, og i midten er mit fokus på, hvad der er det vigtigste for dig som ...læs mere
Cand.psych., ph.d.
Jeg har særlig erfaring med de svære udfordringer, som kan opstå, når man er ramt af sygdom, eller er pårørende til en, som er ramt af sydom. Samt i livskriser mere generelt. Herudover har jeg en særlig erfaring med sundhedspersonale ...læs mere
Cand.psych.
Kender du følelsen af, at du ikke er god nok? Det er en følelse, mange kæmper med – så du er ikke alene. Som psykolog kan jeg hjælpe dig med at navigere gennem de svære tanker og følelser, der ofte ...læs mere
Skriv til Psykologerne

Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
Tak for din besked
Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykolog Anita Øland