Det kan være svært at række ud efter psykologhjælp, og for nogen er e-terapi eller internetbaseret terapi, som det også kaldes, det, der skal til for at overvinde barrieren. For andre er det skæve arbejdstider, fysisk handicap, udlandsophold eller en travl hverdag med børnepasning, der forhindrer en fysisk konsultation. Internetbaseret terapi er derfor et rigtig godt supplement og alternativ til et traditionelt psykologbesøg, da det eliminerer geografiske og tidsmæssige begrænsninger. Med e-terapi kan du få psykologhjælp når du vil og hvor du vil uden ventetid. E-terapi er et anerkendt behandlingstilbud, og for flere og flere er internettet et helt naturligt omdrejningspunkt for kontakten til andre mennesker. Derfor er det for dem også helt naturligt at modtage terapi og rådgivning online. Forskning og erfaringer i forbindelse med e-terapi viser, at online konsultationer har mange af de samme terapeutiske kvaliteter og ændringspotentialer som traditionelle fysiske konsultationer. E-terapi sker typisk på to forskellige måder: Som tekstbaseret dialog via mail eller chat eller som et online videomøde.

 

Tekstbaseret E-terapi

Nogle har det bedst med at skrive om problemerne. Mange kender følelsen af at skrive sig igennem en krise i en dagbog eller lignende. Det skrevne ord kan være forløsende og vil ofte føre til en større selvforståelse – alene af den årsag at det skrevne ord gennembearbejdes på en anden måde end det talte. Forskningen viser, at det for mange er nemmere at skrive om det vanskelige i livet. Ved tekstbaseret terapi kommer man ofte hurtigere ind til problemets kerne end ved traditionelle psykologsamtaler ansigt til ansigt, og erfaringen viser, at et tekstbaseret terapiforløb ofte er af kortere varighed end et tilsvarende traditionelt samtaleforløb. Forskellen på chat- og mailbaseret terapi ligger i samtaleforløbet. Mailbaseret terapi er ofte forskudt i kommunikationen. Det betyder, at du selv vælger, hvornår du afsætter tid til at skrive til mig. Jeg vil typisk svare dig inden for tre hverdage. Fordelen ved mailbaseret terapi er, at du ikke behøver at bestille tid og derved kan vælge det tidspunkt, der passer dig bedst, for eksempel når børnene er lagt i seng, og der er faldet ro på, så du kan samle dine tanker. Chatbaseret terapi sker her og nu. Det vil sige at kommunikationen sker flydende lige som en samtale. Det betyder, at chatten skal ske i et fastdefineret tidsrum. Det kræver dog, at du booker en tid i forvejen. Fordelen ved chatten er, at du får svar med det samme. Tekstbaseret terapi kan ske som en kombination af både chat og mail efter aftale. Fordelen ved den tekstbaserede terapi er endvidere, at kommunikationen gemmes i en fortrolig elektronisk klientjournal som kun du og jeg har adgang til. Dermed kan du altid genkalde dig det, vi har talt om. Se beskrivelse af sikkerheden i forbindelse med e-terapi og tavshedspligt længere nede i beskrivelsen.

 

Videobaseret e-terapi

Videobaseret e-terapi ligner meget et traditionelt terapiforløb. Sessionen filmes, således at vi kan se hinanden imens vi taler. En videobaseret e-terapisession foregår meget som en videokonference, som det kendes fra mange virksomheder. Dog med den forskel at en videobaseret e-terapisession sker som en til en kommunikation og underlagt skærpede sikkerheds-og fortrolighedskrav. Se efterfølgende afsnit om sikkerhed og fortrolighed. Når du deltager i en videobaseret e-terapi session skal du være opmærksom på at sætte sig et uforstyrret sted, hvor du ikke afbrydes af personer, opringninger, sms’er eller lignende. Fordelen ved videobaseret e-terapi er, at man kan kombinerer fordelene ved den personlige kontakt med internettets bekvemmelighed, tilgængelighed og fleksibilitet. Med videobaseret e-terapi er det muligt at dele sin skærm – således at du for eksempel kan psykologens illustrationer og modeller på din skærm. videobaseret e-terapi virker på både PC, tablet og smart-telefon. Læs mere om de gode erfaringer med e-terapi i artiklen her fra DR syd Eller her på DR Østjylland

E-terapi er et anerkendt behandlingstilbud, og for flere og flere er internettet et helt naturligt omdrejningspunkt for kontakten til andre mennesker. Derfor er det for dem også helt naturligt at modtage terapi og rådgivning online.

 

Problemstillinger der kan behandles i et e-terapi forløb

I princippet kan alle problemstillinger behandles i en e-terapi session, men der er nogle problemstillinger, der er mindre velegnede. Det gælder gruppesessioner, akut krisehjælp og alvorlige psykiske lidelser. Se nedenstående liste over problemstillinger, der kan behandles igennem e-terapi:

Dårligt psykisk arbejdsmiljø

Øvrige arbejdsrelaterede

Øvrige udfordringer

 

Sådan kommer du i gang med e-terapi

Når du har booket en e-terapi session hos mig modtager du en mail med et link til samtalerummet og adgangsinformationer. Herefter følger du blot anvisningerne i mailen. Du skal ikke have noget specielt udstyr – blot have en PC og være online (på internettet). Jeg har sørget for resten.

Sikkerhed

Jeg benytter et godkendt og krypteret ”låst” e-terapi møderum, som er specielt udviklet til behandlingssamtaler. Det betyder, at al kommunikation sker i et lukket system, hvor kun du har adgang og kan se dine aftaler. Onlinesamtaler, både e-mails og chat gemmes på særlig sikrede servere. Forbindelsen er sikret på samme måde, som når du bruger din netbank. Opbevaring og registrering af data er underlagt persondataloven. Det betyder, at personlige oplysninger ikke udleveres til tredjepart uden dit skriftlige sammentykke. Du har selv ansvaret for sikkerheden på din computer. Derfor er det vigtigt, at du har sikret din PC bedst muligt, så ingen kan skaffe sig uautoriseret adgang til vores samtaler. Blandt andet er det vigtigt, at du har et opdateret antivirusprogram.

Teknik

Til den teknisk interesserede: Du logger ind på e-terapi møderummet via en standard browser. Mail, chat og videokommunikationen/data imellem din PC og e-terapiserveren er krypteret med SSL. Løsningen til afholdelse af videomøder er særlig udviklet til at sikre fortrolige samtaler i overensstemmelse med de Europæiske og Amerikanske retningslinjer for e-terapi – Retningslinjer som Dansk Psykolog Forening har valgt at følge. Du er dermed beskyttet i overensstemmelse med Health Insurance Portability and Accountability Act (HIPAA).

Etik og tavshedspligt

e-terapi er underlagt samme etiske regelsæt som en traditionel psykologsamtale. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening. Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet af Lov om Psykologer og af de Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Vores e-terapisamtaler er således omfattet af tavshedspligt.

Skriv til Psykologerne

Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
Tak for din besked
Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykolog Anita Øland