Kizzy Matiakis er i sandhed en Powerkvinde. På overfladen en smuk svane, som aften efter aften betager og begejstrer publikum på Det kongelige Teater. Som solodanser ved Den Kongelige Ballet i København, er Kizzy vant til at levere det absolut sublime – og det gør hun så godt, at hun i 2020 er nomineret til en Reumert som årets danser for sin præstation i Blixen.
Det kræver enorm selvkontrol, styrke og viljekraft at være en af verdens bedste balletdansere. Men Kizzy har et ”benspænd” de færreste kender til, for under overfladen kæmper Kizzy en skjult kamp med PMS. En gang om måneden bliver tæppet revet væk under Kizzy,, når hormonerne overtager kontrollen.
I interviewet fortæller Kizzy åbent og ærligt om sin kamp med PMS, om hendes strategier, tabuiseringen og om, hvordan hun formår at levere en kraftpræstation på scenen og på hjemmefronten med hormonerne buldrende rundt i kroppen.
Abonnér på Powerkvinder Med Svingninger: Spotify
Blogindlæg om PMS: psykologerne.dk/emne/pms
Om podcasteren: psykologerne.dk/psykolog/anita-oeland/
Kontakt: anita@psykologerne.dk
Sociale medier: Følg Powerkvinder Med Svingninger på Facebook og Instagram