Når PMS tager trygheden fra mig

Af Psykolog Anita Øland d. 12. januar 2021

Det er, når vi har det allersværest med vores PMS, at vi har allermest brug for at mærke kontakt og samhørighed

Noget af det allerværste ved at bakse med PMS er, når den sætter sig på relationerne og skaber afstand til dem, der betyder allermest. Når man enten trækker sig for at være alene med sin smerte og forkerthed, eller når man skubber sine kære fra sig med bebrejdelse, kritik og vrede.

 

Kender du det?

Følelsen af ensomhed, selvom din elskede ligger lige ved siden af dig. I ligger så tæt, at I kan høre hinandens åndedrag – men er alligevel uendelig langt fra hinanden. Følelsen af ikke at kunne mærke varmen, følelsen af ikke at blive set, hørt og forstået. Hvorfor lægger han ikke bare armen om mig – han må da vide, at det er det, jeg har brug for og trænger til. Hvorfor hjælper han mig ikke, når han ved, at det er den tid på måneden, hvorfor kan han ikke bare bære over med mig, lade det fare og være der for mig?

Selvbebrejdelserne står i kø…  hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at opføre mig så dumt? Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at skabe alt det drama? Hvordan kan han overhovedet holde ud at være sammen med mig, når jeg er så belastende, og jeg gang på gang jokker i spinaten og stiller urimelige krav. Hans liv ville være meget lettere, hvis jeg ikke var her til at forpeste hans liv? Måske skal jeg bare lade ham gå, så han kan blive lykkelig? Måske vil det også være det bedste for alle, hvis jeg trak mig helt – flyttede fra både mand og børn – de har det alligevel meget bedre uden mig.

Søvnløse nætter med et virvar af tanker, der eskalerer og bliver mere og mere irrationelle og følelser, der på samme tid tager til i styrke – et ubehageligt virvar af selvbebrejdelse, bebrejdelse og vrede rettet mod mine nærmeste, opgivelse, intetværdsfølelse og håbløshed.

 

Behovet for nærhed og tryghed

Det er, når vi har det allersværest, at vi har allermest brug for at mærke kontakt og ikke at føle os alene. Det er lige dér, hvor tankerne og følelserne er ved at drive os til vanvid, at vi har brug for en hånd. Lige dér hvor det er allermørkest, at vi har brug for en til at holde faklen og vise os vejen. Det er også lige dér, hvor det er allersværest at række ud og bede om hjælp. Og når også vores partner er ramt af alt det, der foregår, så kan vi komme til at sidde fast – begge to – i uhensigtsmæssige mønstre, der tager den livsvigtige kontakt fra os.

 

Men er der så slet ikke noget at gøre?

Jo, heldigvis. Vi kan selvfølgelig sætte os og vente på, at det driver over, eller at vores partner nærmer sig. Men vi kan også række ud – tage kontakt – vove at lukke vores partner ind i vores sårbarhed. Han/hun ved IKKE, hvad der foregår indeni os – det ved kun vi.

Når PMS fejer benene væk under os, er det min erfaring, at der er fri adgang til gamle sår – gamle traumer vækkes til live, og det bliver et følelsesmæssigt virvar af her og nu. Vi har alle noget med os, hændelser der sidder under overfladen og som lettere kan reaktiveres, når PMS’en rammer. I dette virvar kan det være meget svært at navigere og have øje for, at det er gamle traumehuller, vi er havnet i – og at vores partner ufrivilligt bliver trukket ind som stand in for det, der skete en gang.

 

Det kræver mod at stoppe op og mærke lige her, men det betaler sig. Det betaler sig at have en opmærksomhed på, hvad det kan være, der er på færde – er det noget nyt, der udspiller sig i vores relation, eller er det noget gammelt, der er aktiveret? Meget ofte er det en blanding af begge dele.

 

Vi kan ikke arbejde med det, når himmel og hav står i et, men vi kan være nysgerrige på det, når stormen har lagt sig. Det kan bl.a. være ved at stille sig selv følgende spørgsmål:

 

  • Hvad er det for nogle følelser, der er fremherskende, når jeg er ramt af PMS?

 

  • Hvad er det for nogle tanker, der rammer mig?

– Tanker om mig selv – hvad er det, jeg siger om mig selv, når jeg har det værst?

– Tanker om min partner – hvordan oplever jeg ham/hende?

– Tanker om vores relation – er der håb?

 

  • Hvorfor gør jeg, som jeg gør, når jeg havner i stormen? Trækker jeg mig eller puster jeg mig op og skælder ud, bliver kritisk og bebrejdende? Hvad er det helt præcist, der tricker denne adfærd? Fx hvad var det helt præcist, der udløste, at jeg gik?

 

  • Hvad gør min partner, når jeg har det svært? Hvad er det for et mønster, vi havner i? Meget ofte ender vi i samme rille – som en gammel grammofonplade vi har hørt utallige gange – vi ved lige præcis, hvad næste nummer er og hvornår vi når sidste nummer på pladen. MEN de gamle grammofonplader har to sider – og her undersøger vi musikken på pladens anden side, som vi ikke har hørt så ofte. Kunne vi sammen ændre vores mønster, så vi ikke reagerer på hinanden på en negativ måde – også når vi er ramt af PMS?

 

At være nysgerrig på sine følelser, tanker og adfærd – også når vi ikke er den bedste udgave af os selv, kan være et alternativ til at lade sig rive med og blive overvældet. Kan vi samtidig få vores partner til at være nysgerrige sammen med os, så kan vi arbejde på ikke at miste kontakten, når vi har allermest brug for den.

 

Kan du nikke genkendende til min historie? Har du og din partner også en historie, der viser jeres forskelligheder? Hvordan takler I jeres forskelligheder? Kommenter gerne nedenfor.

Hvis du og din partner har lyst til at lære mere om jeres forskelligheder og få konkrete redskaber til, hvordan I håndterer forskellighederne uden at det ender i konflikt, så har jeg lavet et Online coachingforløb for par. Slå eventuelt et smut forbi siden og se, om det er noget for jer.

Du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder med PMS og par her…

Jeg har lavet en podcastserie om PMS, hvor to af afsnittene handler om PMS i parforholdet. Jeg linker til dem herunder:

Svingninger i parforholdet

I parterapi med PMS – en podcast om håb!

 

Den fine illustration er venligst stillet til rådighed af Line Jensen Illu Tusind tak Line

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Anita Øland

Cand.psych.aut.

Anita Øland er 45 år, gift, mor til tre og del af en moderne familie med dine, mine og vores børn. Anita bor i København, men er opvokset i Vendsyssel i Nordjylland. Anita er uddannet psykolog fra Århus- og Københavns Universitet og har siden 2008 arbejdet som privatpraktiserende psykolog og er i dag indehaver af Psykologerne.


Kontaktoplysninger:
Tlf. 5071 6071
Mail: anita@psykologerne.dk

Flere blogindlæg af Psykolog Anita Øland