PMS / UFO

Af Psykolog Anita Øland d. 30. december 2021

PMD bliver den 1. januar 2022 en del af WHO's diagnosesystem.

Der er måske langt om længe lys for enden af tunnelen for os med PMS/PMD, der har oplevet at være kastebold i sundhedssystemet og er blevet mødt af omgivelsernes skepsis.

Fra d. 1. januar 2022 er PMD (PMS´onde stedsøster) blevet godkendt som diagnose af WHO. På høje tid skulle man mene, i forhold til at vi kvinder har kæmpet med udfordringer i forbindelse med cyklus siden før stenalderen – men bedre sent end aldrig.

Så nu er PMD en del af diagnosesystemet – og hvad så? Bliver det så nemmere at være kvinde med invaliderende cyklusudfordringer? Ikke nødvendigvis, som jeg ser det.

Forleden så jeg en film, der handlede om mennesker, der havde set en UFO. Det satte gang i en lang tankerække, og jeg fik øje på en lidt pudsig analogi. Noget tyder nemlig på, at vi taler om PMD/PMS ligesom vi taler om UFO’er (Uidentificeret Flyvende Objekt). Vi har erkendt at der er noget i himmelrummet, som vi ikke kan forklare, men man bliver stadigvæk stemplet som landsbytosse iført sølvpapirshat, hvis man påstår, at man har set en UFO.

Lad os undersøge dette lidt nærmere. Wikipedia har følgende beskrivelse af ”UFO”:

”En UFO er betegnelsen for ethvert flyvende objekt, hvis oprindelse på observationstidspunktet er ukendt. I de fleste tilfælde er UFO’er fejlfortolkninger af fx fly, balloner og andre menneskeskabte fartøjer, eller af naturlige fænomener som eksempelvis kuglelyn, himmelfænomener, meteorer, skyformationer eller blot hallucinationer eller fri fantasi”

Se nu hvad der sker, hvis UFO udskiftes med PMS/PMD og de ord, vi normalt benytter til at beskrive tilstanden?

PMS/PMD er betegnelsen for enhver kvindelig reaktion i forbindelse med menstruation og ægløsning, hvis oprindelse på observationstidspunktet er ukendt. I de fleste tilfælde er PMS/PMD en fejlfortolkning af fx brugen af P-piller, hormonspiral og andre menneskeskabte præventionsmidler eller af naturlige fænomener som eksempelvis hormonerne gestagen eller østrogen eller blot hallucinationer eller fri fantasi”

Jo, jeg ved godt at det er søgt – men alligevel. Det er da rimelig skræmmende, og hvad der er endnu mere skræmmende er, at kvinder med PMS og PMD bliver taget lige så seriøst, som havde vi kontaktet myndighederne og fortalt, at vi havde observeret en UFO. Ligesom UFO-observatørerne får vi hurtigt prædikatet, at vi da vist har en skrue løs. Der er stadig folk derude, der mener, at PMS er indbildning og hysteri, og jeg har hele to gange hos gynækologer fået at vide, at næste stop var psykiatrien.

 

Lad os nu få det ned på jorden

Optagelsen af PMD i diagnosesystemet handler udelukkede om, at WHO endelig har accepteret, at der nok er noget at komme efter, og at de opsætter kriterier for, hvad der skal til, for at man kan få stillet diagnosen. Og ja, det er da et stort skridt i den rigtige retning. Men det svarer jo til, at myndighederne har accepteret, at det ikke er alle objekter i himmelrummet, som kan forklares, og derfor har vedtaget at kalde det UFO’er – og opsat kriterier for, hvornår noget kan defineres som en UFO. Det får os jo ikke tættere på, hvad det er, der flyver rundt deroppe.

Eksempelvis har jeg været igennem hele møllen med sundhedsvæsenet, og har nu fået diagnosen PMD (før den blev anerkendt af WHO). Jeg reagerer kraftigt på hormonet gestagen både naturligt forekommende (dannes i forbindelse med ægløsning og menstruation) og hvis jeg får det kunstigt tilført i pilleform eller via hormonspiral.

Hvorfor har jeg PMD og ikke gestagen-intolerance? Jeg kan da umuligt være den eneste, der reagerer over for gestagen. Så hvorfor skal vi så meget ondt igennem i stedet for at få det ned på jorden og finde frem til årsagen?

 

Det er ren kemi

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor store familie- og samfundsmæssige konsekvenser PMS/PMD har og har haft. For slet ikke at tænke på de kvinder, der i årevis kæmper med nedsat livskvalitet, mentale udfordringer og bliver fejldiagnostiseret som bipolare eller stemplet som mentalt ustabile og fejlmedicineret med for eksempel lykkepiller.

Men vi kvinder med PMS/PMD er ikke skøre eller hysteriske. Det er ren kemi, så kast nu nogle forskningsmidler i at finde og behandle årsagen, i stedet for at pakke det ned i en diagnosepapkasse og smide kassen på fjernlager. Så kan man i stedet fokusere på at tilbyde en behandlingsform, der er målrettet årsagen i stedet for symptombehandling.

I dag benytter man i bund og grund samme behandlingsmetode, ligegyldigt hvad der forårsager PMS/PMD’en – P-piller -> hormonspiral -> hormonplaster -> kunstig overgangsalder – > fjernelse af æggestokke -> fjernelse af livmoder.

Når man reagerer på hormoner og hormonsvingninger, er svaret ikke altid at tilføre flere hormoner

For mig endte det op i et valg imellem pest eller kolera. For at få et tåleligt liv skulle jeg vælge imellem fjernelse af mit underliv eller komme i kunstig overgangsalder og jævnligt indtage det gestagenpræparat, som jeg reagerer så voldsomt på. Et valg imellem risiko og konsekvenser for mit fysiske- og mentale helbred. Det er ikke et rimeligt valg at blive stillet overfor!

I den forbindelse er jeg jo en af de ”heldige”. Jeg har fået de børn, som jeg skal have, så jeg kan undvære mine æggestokke og min livmoder. Men hvad med de kvinder, der ikke har fået børn? Er det rimeligt, at de skal stilles overfor det valg? Jeg fyldes af sorg og harme over, at det for nogle kvinder kan være tilfældet.

Jeg er meget spændt på, hvad optagelsen af PMD diagnosen i WHO’s diagnosesystem får af betydning. At anerkende problemet er jo det første vigtige skridt hen imod at kunne skabe forandring. Men hvad der kommer til at kunne gøres, er vist endnu uvist. Jeg håber inderligt, at der kastes forskningsmidler efter at undersøge, hvad der forårsager PMDén, så den kan behandles, i stedet for at behandle de symptomer, som diagnosen afstedkommer.

Jeg håber også, at anerkendelsen af diagnosen kommer til at betyde, at de fagpersoner, som de ramte kvinder møder i sundhedssystemet, får tilstrækkelig viden og kendskab til diagnosen, så kvinderne ikke længere skal løbe panden mod muren og få følelsen af ikke at blive set, hørt og anerkendt med de udfordringer, der forpester deres tilværelse. Og ikke længere skal stemples som hysteriske eller psykisk syge.

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

1 Kommentar

  1. Psykolog Anita Øland

    Tusind tak for din kommentar Susanne. Jeg er fuldstændig enig – forhåbentlig fremskridt! Det er en meget hård lidelse at være ramt af – og at være vidne til. Min erfaring er også, at hormonspiral gjorde det hele værre. Lad os håbe, at der med anerkendelsen af PMD følger øget forskning og viden.

    Hvis din datter ikke allerede er med i gruppen “Powerkvinder Med Svingninger – PMS/PMD” på facebook, så er hun meget velkommen.

    Mange hilsener
    Anita