Da han startede i forløb hos psykolog, var det anden gang. Han så derfor tegnene i tide og reagerede inden han blev ramt i samme grad som første gang. Esben er også meget bevidst om, hvad der sker i ham, hvad han har brug for, og, når han ser tilbage på sidste gang, hvad han ville ønske, han havde gjort første gang.
Esben er tilbage på arbejde efter to måneders sygemelding og forløb hos vores stress psykolog. Han arbejder i et større team og har lederansvar. Nu er forløbet hos os afsluttet og hans nye fokus er ham selv, familien og meditation. Jobbet er kommet på en 4. plads og konsekvenstænkning er nu blevet realistisk sat ned til ’jeg kan finde et andet job, hvis jobbet ikke passer til mig´.
Hvad holdt dig tilbage fra at tage skridtet og trække i håndbremsen?
Skyldfølelsen fyldte for meget. Jeg havde skyldfølelse over at være syg. Skyldfølelsen sammen med min manglende selvindsigt gjorde, at jeg ikke kunne se alvoren. Jobbet var 1. prioritet og jeg kunne ikke overskue konsekvenserne ved at tage signalerne seriøst.
Hvordan vil du beskrive dine faresignaler?
Min koncentration og hukommelse blev bemærkelsesværdig dårligere. Efterhånden oplevede jeg en trykkende hovedpine omkring siderne af mit hoved og kranie. Min lunte blev kort og jeg tog alt for hurtigt feedback meget personligt. Samtidig fik jeg hjertebanken, havde svært ved at sove igennem, havde katastrofetanker og var konstant på arbejde mentalt, hvor jeg frygtede hypotetiske konflikter. At lede projekter og have overskud til ledelsesarbejde virkede uoverskueligt.
Hvad kunne din familie eller venner have gjort for dig?
Jeg ved, af erfaring, at jeg ikke ville have lyttet, hvis de sagde noget. Hvis de for eksempel var bekymrede ville jeg ikke lytte. Jeg var totalt afkoblet fra følelser og krop. Jeg tror man som pårørende skal tage styringen og tage personen ud til et sted, hvor man kan få ro til at reflektere over sig selv.
Hvad skal psykolog, læge og kommune holde sig for øje, hvis man vil hjælpe en person sygemeldt med stress?
Første gang jeg gik ned med stress, fik jeg 14 dages sygemelding af lægen. Det holdt stressen vedlige, da jeg hver dag tænkte på, at jeg skulle skynde mig at blive mig selv igen. Da der var en uge til, gik jeg med tankemylder om, at jeg skulle tilbage lige om lidt. Man når at komme tilbage, når man har måneder og ikke uger, til at få ro. Det kan virke som et nederlag, men det giver nervesystemet ro, da man for første gang giver sig god tid. Har man den bevidsthed, giver det ro og plads. Man når at komme sig, og derefter kommer selvindsigten langsomt tilbage – men ikke før der er stille. Man skal derfor ikke lægge ansvaret over på den stresserede; den sygemeldte kan ikke overskue, hvad planen er, hvor lang tid det bør tage og hvordan man kommer tilbage. Her skal kommune og læge være bestemmende og vise, at man har brug for god tid. På den måde skånes den stressede for at kæmpe med dårlig samvittighed, forvirring og mere stress i sygeperioden.
Hvad ønsker du at andre med stress husker, efter at have læst dette interview?
Hvis sygdomsperioden er lang og det føles som om det trækkes ud, skal man huske at fylde sin hverdag med gode og nærende aktiviteter. Du må ikke være alene. Det er vigtigt at du tillader dig selv at række ud til venner og familie. Du skal huske, at du godt må gøre ting, der normalt er ting du gør, når du er glad; gå på cafe, se film i biografen, se venner og lave havearbejde. Det er en del af healingen og behandlingen, selvom du måske har tanker om, at du bør vise omverdenen at du er syg, ved at isolere dig og ligge under dynen. Men det er ikke sundt og gør stressen og tankemylderet værre. Og så er det vigtigt at have en behandler eller psykolog, som man kan vende det hele med. Den støtte og voksende selvindsigt som psykologen bidrager med, er essentiel for at komme sig helt.
Hvis du vil vide mere om stress, og hvordan vi behandler stress, kan du læse mere her.
